”Jeg har brug for at lade op alene” – nu afslører ekspert, hvad pauser og alenetid betyder, når du dater
Som et nyt tiltag i DR-programmet ”Gift ved første blik” har eksperterne indlagt pausedage, hvor parrene får mulighed for at trække sig fra hinanden for at genfinde den gode energi hver for sig. Ifølge ekspert er en pause fra hinanden ikke nødvendigvis noget, der hjælper på forelskelsen – men i nogle tilfælde kan det være gavnligt.
I det nyeste afsnit af ”Gift ved første blik” står det klart, at flere af deltagerne hurtigt bliver udmattede af den intense oplevelse, det kan være at blive gift med en person, man endnu ikke kender.
For mens eksperimentets første dag – bryllupsdagen! – var fuld af spænding og nervøse grin for samtlige par, så er energiniveauet anderledes lavt for flere af deltagerne allerede morgenen efter.
Det er tilsyneladende her, at det intense og forventningsfulde samvær med en fremmed rammer som en tung dyne – og endda en dyne, som man måske ikke engang har lyst til at kravle ud fra for at se sin nye mand eller kone i øjnene igen.
For at hjælpe parrene på vej, tilbyder eksperterne derfor, at parrene benytter sig af de pausedage, som er blevet indlagt i programmet i denne sæson af ”Gift ved første blik” – et tilbud, som nogle tager imod med kyshånd, mens andre slet ikke har brug for at lave andet end at udforske deres nye liv som ægtefolk.
Men er pauser og alenetid egentlig en god idé i en ny, romantisk relation? Og hvad gør man, hvis ens behov for at tilbringe tid med sin partner er større eller mindre end den andens? Det har vi talt med parterapeut og sexolog Ditte Winkel om.
”Det er lidt af en genistreg, at de har indlagt pauser for deltagerne i ”Gift ved første blik”. For det, de gennemgår med bryllupsrejser, flytning og alt muligt andet foran et kamerahold, kan være enormt overvældende, fordi de gerne vil præstere og vise den bedste side af sig selv. Det kan være svært at have sig selv med i den proces, og her giver pausedage mulighed for refleksion og selvransagelse. Særligt med tanke på, at parrene endnu ikke er nået til følelsen af at være forelsket,” fortæller Ditte Winkel til alt.dk.
”Men det er vigtigt, at vi skelner mellem den virkelige verden og reality-tv. For ude i virkeligheden er vi oppe imod noget kemi, der gør, at man ikke nødvendigvis har lyst til eller brug for pauser fra hinanden. Jeg plejer at beskrive forelskelse for en form for sindssyge, hvor det føles som om, vi er på lykkepiller – og i den fase plejer jeg ikke at råde nogle til at tage pauser fra hinanden. For når først hormonerne farer rundt i ens blodbane, er det ikke, fordi man vil få en aha-oplevelse af at være adskilt. Så vil man kun mærke et savn eller lysten til at ses igen og måske have noget mere vidunderlig sex og nogle dybe snakke. Så i den periode, hvis kemien er god, og alt er dejligt, er der ikke det store formål med at tage bevidste alene-dage hver for sig.”
Er det så et tegn på, at kemien måske ikke er stærk nok, hvis man har lyst til at lave aftaler uden sin partner – både i nye forhold og senere, når relationen er mere etableret?
”Nej, slet ikke. Det er en livspræmis, at man ikke kun skal være sammen med sin partner hele tiden. Vi så det især under corona-nedlukningen, hvor mange par oplevede, at det var opslidende at gå op og ned ad hinanden i alle døgnets 24 timer. Derfor er det smaddervigtigt, at man har en omgangskreds, hvor man tager ud og bliver både stimuleret og spejlet – og så tager den energi med hjem. Det er nemlig lidt af en byrde at bære, hvis man skal være alting for et andet menneske. Men i forelskelsesfasen er det helt naturligt og godt, at man bare har lyst til at være sammen hele tiden – det er faktisk næsten ude af ens hænder, fordi man er så fuld af hormoner.”
Hvad, hvis man gerne vil have ”rigtig” alenetid uden andre mennesker, hverken venner eller partneren – kan det gavne ens forhold?
Hvis man har brug for det, så er alenetid absolut en god idé. Og hvis man ikke har brug for det, så vil jeg tillade mig at undre mig over, hvorfor man ikke har brug for det – er man måske bange for sit eget selskab? Når det så er sagt, er det ikke nødvendigvis et symptom på noget hverken godt eller dårligt, at man vil være alene en gang imellem. Nogle er bare introverte af natur og lader op alene, mens andre er ekstroverte og lader op sammen. Så hvis man kender hinanden godt, kan man give plads til hinandens måde at lade batteriet op på – i stedet for at tolke det som et fravalg af den anden, som deltagerne i ”Gift ved første blik” måske er i fare for, hvis de ikke er tydelige i deres behov.”
Hvad hvis man oplever, at ens partner har brug for at fylde kalenderen med aftaler med andre mennesker mere end man selv har?
Annonse
”I alle parforhold – nye som gamle – vil der være en dynamik, hvor én er mere tilbøjelig til at være opsøgende og søge tosomhed og nærvær, mens den anden er lidt mere undvigende på det underbevidste plan. Det er en helt almindelig dynamik, at den ene part fylder sin kalender lidt mere med kammerater og fritidsinteresser end den anden – og det er absolut ikke ensbetydende med, at der ikke er kemi.”
Skal man så bare forholde sig i ro, hvis man er den mere opsøgende part?
”Det er her, hvor det er essentielt med god kommunikation. For hvis den ene får budskabet ”du vælger mig fra, når du vælger at være alene eller sammen med andre uden mig,” er det vigtigt, at budskabet om, at det ikke er farligt at være adskilt, står klart frem. Hvis man trækker sig for at være alene, er det derfor vigtigt at vise den anden part, at man vender retur, og at vedkommende er værdifuld for én. På den måde kan den anden part få ro på nervesystemet og føle sig tryg.”
