Da Helenes mor fik demens, manglede hun en rollemodel: ”Tessa er en del af mig nu”

Da 28-årige Helene Hyldgaard sætter sig med benene over kors på bænken ved Enghave Plads i København, titter en tatovering frem under buksebenet. 

TCM står der i gotisk skrift. Hun løfter længere op i buksebenet og siger, at bogstaverne står for Top Chick Mentalitet, som er en sangtekst af Tessa. Hun viser det andet ben, hvor der, med samme skrifttype, er skrevet ordet Ben. Titlen på det hit, der var med til at cementere Tessa på den danske musikscene. 

"Det gav god mening at få lavet de tatoveringer, fordi det er to udtryk, jeg vil tage med mig i graven. Jeg fik dem lavet på en ferie, og da jeg ringede til min kæreste og fortalte det, syntes han, det var en virkelig dårlig idé. Men jeg var ikke i tvivl om, at dem skulle jeg bare have lavet."

Selvom teksterne primært handler om at vise attitude, at dominere mænd i sengen og at være ligeglad med andres meninger, stikker teksterne meget dybere for Helene. 

Tessas sange har nemlig ændret hele Helenes tilgang til livet og hjulpet hende med at håndtere den modgang, hun har mødt indtil nu. 

"Da jeg opdagede Tessa, havde jeg i lang tid følt mig lidt fortabt. Jeg var et sted i mit liv, hvor jeg skulle finde ud af, hvem jeg gerne ville være, og tage stilling til, om jeg ville have et deprimerende liv, som jeg så ind i, eller om jeg ville videre. Tessas musik gav mig styrken til at sige: Okay, jeg gider fandme ikke at have et dårligt liv."

Tilbage i 2015, da Helene dimitterede fra Rungsted Gymnasium, troede hun, at hun havde en bekymringsfri tid foran sig, hvor hun kunne sætte sig selv først, ligesom de fleste andre gør i deres sabbatår. Men sådan blev det ikke, for hendes mor blev syg. 

Læs også

Da Camilla Dalsgaard blev gravid, tog hun stor beslutning om sin mors mand: ”Det føles helt rigtigt”

I begyndelsen troede familien, at det var stress, der plagede hende, fordi hun var overlæge og altid havde travlt med arbejdet. Men efter en længere periode med forvirring, glemsomhed og rastløshed besluttede moren at søge læge. Man fandt tegn på demens, og efter en lang række undersøgelser fik Helenes mor, i en alder af 52 år, diagnosen Alzheimers. 

"Hendes sygdom har uden tvivl været med til at definere, hvem jeg er i dag. Jeg har altid set min mor som min bedste veninde, men da hun fik diagnosen, blev det hele vendt på hovedet, og det bånd, der var mellem os, ændrede sig. Det var meget voldsomt. Jeg havde virkelig brug for en i mit liv, som guidede mig til, hvordan jeg skulle komme stærkt igennem den dystre tid, som vi gik i møde."

Hurtigt blev Helene den, der måtte træde i karakter derhjemme, fordi hendes mor havde behov for hjælp til de mest basale ting. Når hun ser tilbage på den tid, slår det hende, hvor hurtigt hun blev tvunget til at blive voksen. 

Som 18-årig var det et stort ansvar at påtage sig, og den ensomme følelse af magtløshed var hård at kæmpe med i en hverdag, som også i forvejen var fyldt med ungdommens mange følelser og frustrationer over fremtiden. 

"At få at vide, at man har Alzheimers, er jo en indirekte dødsdom at få smidt i ansigtet. Det kan ikke kureres, og man ved, at man langsomt vil glemme sin livshistorie og alle dem, man elsker. Derfor mistede min mor fuldstændig gnisten, og det kan jeg godt forstå. Men jeg havde alligevel håbet, at hun ville håndtere det anderledes, end hun gjorde."

Helene tænker sig om et øjeblik. 

"Dengang håbede jeg sådan, hun ville sige: "Okay, skat, er der noget, vi skal nå at gøre sammen, dig og mig, inden det hele bliver værre?", men sådan tacklede hun det desværre ikke. Hun blev meget indadvendt og fik aldrig spurgt mig, hvordan jeg havde det med det hele. Jeg har forsøgt at holde hovedet højt, men det har været hårdt. Heldigvis fandt jeg Tessa."

Læs også

Thomas Vinterberg og Helene Reingaard Neumann har været sammen i 17 år: Vi har særligt én regel

Fandt Tessa som rollemodel

Helene Hyldgaard har en fanprofil for Tessa, har rejst land og rige rundt for at overvære hendes koncerter, ventet udenfor i kulden i timevis for at møde hende og brugt hendes fritid på at støtte Tessa. For Tessa støtter også hende.

Helene Hyldgaard drømmer også ofte om Tessa om natten, og når hun vågner om morgenen, deler hun straks sine drømme med hende på Instagram. 

"Jeg skriver beskeder til Tessa over Instagram næsten hver dag. Det er ikke, fordi jeg forventer at få svar, men det er mere noget, jeg gør for at dele de tanker med hende, som jeg normalt ville have snakket med min mor om. Det er både mine op- og nedture i hverdagen, lidt som hvis jeg skrev dagbog. Det virker næsten terapeutisk."

Efter moren blev syg, manglede Helene en stærk kvinde som rollemodel i sit liv, forklarer hun. Da hun opdagede Tessa, fandt hun den nye person, der kunne være hendes vejviser. Og selvom det kun er en gang imellem, at Tessa svarer på beskederne, så føler Helene en stor omsorg i at blive bemærket og føle, at Tessa er i hendes liv. 

"Det betyder, at jeg ikke føler mig alene med mine store følelser. Jeg har været igennem nogle virkelig hårde år, men se på mig nu. Hun har vist mig, at jeg gerne må drømme stort om mit eget liv og gerne må føle meget uden at være for meget. Tessa giver ikke en fuck for, hvad andre tænker, og hun tager sin plads. Sådan ville jeg også være."

Da Tessa udgav sangen ”Glo på mig”, hørte Helene den om og om igen, og den fik hende til at føle, at hun kunne klare hvad som helst. En følelse, hun havde brug for på daværende tidspunkt.

"Dengang skulle jeg bære både min mors og min egen sorg, og Tessas musik hjalp mig med at komme igennem det. Jeg tror også, der var noget undertrykt vrede i mig, som fik lov til at komme frem, når jeg lyttede til hende. Hun satte ord på nogle forbudte følelser, fordi jeg forsøgte at fremstå som en, der havde styr på alt."

Tessas musik og personlighed har ikke kun hjulpet Helene med at tackle sin mors sygdom – det har også forandret hendes selvbillede. 

"Jeg tror egentlig altid, at jeg har haft sindssygt dårligt selvværd, og det har Tessa været med til at ændre. Selvfølgelig er hun ikke den eneste faktor, der har spillet ind, men hun har skubbet mig i den rigtige retning. Det er måske et dårligt eksempel, men du kan heller ikke skyde med en pistol uden patroner. Man kan sige, at Tessa har været min ammunition, og så har jeg selv trykket på aftrækkeren. Jeg er blevet det menneske, jeg gerne vil være, på grund af hende. Jeg føler, at Tessa er en del af mig, og det er så vildt."

Helene ved ikke, hvor meget tid hun har tilbage med sin mor. Man anslår en levetid på fem til ti år, efter at diagnosen Alzheimers er stillet, og nu er det ni år siden, at hendes mor blev syg. I dag er hun 61 år gammel og bor på et plejehjem.

"Hun mistede sit sprog som noget af det første, så jeg har faktisk ikke haft en samtale med hende i mange år. Til gengæld hører vi meget musik sammen, og når hun har gode dage, laver vi også videoer sammen, hvor jeg mimer til musikken, og hun griner af mig. Det bedste, jeg ved, er at få hende til at grine, og det gør hun næsten altid, når jeg sætter Tessa på og viser attitude til sangene."

Det er aldrig til at vide længere, om det er en god eller dårlig dag, når Helene kommer på besøg.

"Vi nærmer os langsomt den sidste tid, frygter jeg. Det har jo været – og er stadig – en ventesorg, for på mange måder har jeg mistet hende gradvist over mange år. Jeg har hele tiden skullet forholde mig til nye små ting, jeg mistede af hende. Det har været forfærdeligt hårdt, men det har hjulpet mig at have Tessa. Hun har lært mig, at jeg både kan være ked af det og stærk på samme tid."