Hvem har den (stadig), Elizabeth Arden!

Hvem har den (stadig), Elizabeth Arden!

“Denne dag har jeg tonset rundt for at nå alle de praktiske ting, som hver især ville have taget en halv times tid, havde jeg taget dem løbende i stedet for spare sammen til én dag... ”

Men det er typisk mig, så jeg kan kun banke mig selv i hovedet for nu at stresse helt vildt, før jeg skal ud ad døren for at fejre Elizabeth Ardens 100 års jubilæum. Som alting altid går galt, når man har travlt, er i dag ingen undtagelse. Jeg kaster om mig med tøj. Prøver noget på, tager det af igen. Vrisser og brokker mig over ikke at have forberedt mig lidt bedre. Tager noget af tøjet på igen for at sætte det sammen med noget andet – så noget tredje og til sidst er det på plads. Det bliver H&M bukser og jakke. Strømper fra TopShop. Sko og taske fra Mulberry og bodystocking fra min kommende capsule collection ”Szhirley by Just Female,” som rammer butikkerne denne måned. Jeg er SINDSSYGT spændt på ,hvordan den bliver taget imod!! Læs i øvrigt mere om, hvordan det hele kom i stand i Alt For Damerne interviewet.

Tilbage til stress. Klokken er mange, alt for mange og jeg SKAL af sted NUUU!!! Så jeg pakker hurtigt en hårspray, noget ekstra makeup og neglelak i tasken, kysser min mand og dreng og løber ned til bilen. Jeg når lige at køre til enden af gaden, da jeg opdager at jeg både har min egen telefon og min kærestes telefon med!!! Æææææææiiiiih!!!! Tilbage med den til ham, og af sted endnu en gang. Nu med mere travlhedskrymmel på toppen!

Jeg henter min mor som også skal med. Hun bliver tvunget til at køre resten af vejen, så jeg kan nå at sætte håret og tage neglelak på i bilen (jeg ææææælsker min limegrønne Ford, som fungerer som mit hjem væk fra hjemmet). Jeg når det hele og trækker vejret dybt et par gange, før jeg træder ind til et overflødighedshorn af cupcakes, farvede drinks, sød musik, lækre kvinder og mænd og produkter en masse!!! Aaaaaaaah, så slappede jeg endelig af. Tak og tillykke Elizabeth Arden, du har den (stadig).