Jacqueline Friis-Mikkelsen: Her er mine tre bedste ferietips til Hornbæk
Hvis du hører til dem, der går all in på sommerhushygge i Danmark, så er der med garanti inspiration at hente lige her, hvor Jacqueline Friis-Mikkelsen deler ud af sine bedste tips til sommerferie i Hornbæk.
Aktivt strandliv
– Jeg holder altid sommerferie på stranden hos min mand i Hornbæk. Han ejer Supspot.dk, som udover at tilbyde undervisning også udlejer SUP- og surfboards. Jeg vil derfor nyde solen på et board eller sidde i sandet med ham.
Sommeren skal nydes med…
– Min mand. Forhåbentlig kommer min ældste datter Isabel, hendes mand og vores barnebarn også og joiner os på stranden. Er vi ekstraheldige, kommer min yngste datter, Clara, også herop fra København.
Jeg glæder mig til…
– Ikke at have nogle planer, få gæster og nyde solen med familien og de skønne mennesker, jeg kender i Hornbæk.
Jeg skal pakke…
– En lille taske, et håndklæde, en paraply og en god bog, som jeg vil nyde på stranden eller hos De Lucs i Hovedgaden i Hornbæk, hvor de laver de bedste sandwiches.
Jeg skal spise…
– Fisk, gode salater, sommerkager, bagværk og alt, der kan grilles.