Julefrokost – frygt eller glæde

Julefrokost – frygt eller glæde

Min veninde ringede til mig i går, fordi hun havde det skidt med, at hendes kæreste skulle til julefrokost, og hun var i tvivl om han kunne finde på at gøre noget, hun ikke ville bryde sig om.

Jeg spurgte hende, hvad der fik hende til at tro, at han ville kunne finde på det.

Jo, sagde hun. Jeg ved, han skriver med en masse forskellige piger på Facebook, og jeg er sikker på han også smser med nogen. Da han gik i bad forleden, lod han computeren stå åben, og jeg gik ind på hans Facebookprofil og læste hans beskeder for at tjekke om der var noget. Tænk han havde skrevet” hvad så babe, ses vi snart i gen “ til en af pigerne. Jeg er sikker på, han har et eller andet kørende.

Stop lige en halv sagde jeg til hende. Du tjekker hans profil og er klar til at ville tjekke hans mobil også. Er det det liv, du ønsker at leve. Er det den person, du ønsker at være – en tjekkende, mistroisk type der faktisk aldrig har helt fred.

Nej, sagde hun. Det vil jeg da ikke være, og han finder aldrig ud af, at jeg har tjekket ham, sagde hun.

Tro mig, svarede jeg hende. Lige nu udstråler du big time, at du på ingen måde har tiltro til ham, og lige præcis det kan skabe en usikkerhed mellem jer, der gør, at der rent faktisk kommer til at ske noget. Det er ubehageligt og ucharmerende at tjekke andre. Bliv i din egen have og lad ham have sin, eller sæt dig ned en gang for alle og få renset luften. Beslut dig så derefter for at tro på ham og være der for ham , ligegyldig hvad.

To love is to give and let go !