Berith har bygget på sit julelandskab i 30 år: ”Jeg flytter rundt på noget hver dag”
I 30 år har Berith bygget på et julelandskab, som i dag fylder en hel væg. Interessen fik hun som barn, da hun så sin fars juleby vokse frem og ”blive levende”. Berith har også lavet en facebook-gruppe, der vidner om, at nisselandskabernes tid ikke er forbi.
Hjemme hos Berith varer julen ikke helt til påske, men den begynder allerede i oktober.
For hun vil gerne gå og flytte rundt med figurerne, rette lidt på husene og virkelig nyde hele sit indendørs julelandskab længst muligt.
Et landskab, der strækker sig fra terrassedøren og hele vejen hen til stuen langs den ene væg i køkken-alrummet og også breder sig udad. 3,40 snedækkede meter i alt!
"Jeg overvejer at udvide, så det går det sidste stykke hen foran døren," siger hun med et passioneret smil.
For 54-årige Berith Odde Majlandt fra Struer elsker det julelandskab, hun nu har haft og lavet om på og bygget videre på i 30 år.
Kærligheden til nisselandskabet blev sået i barndommens december-måneder.
"Jeg kan huske, at jeg sad og var med til at lave de der papting, som man fik med et ugeblad, og som sad uden på et Hjemmet eller noget, og som man så kunne klippe ud og lave huse af. Det, syntes jeg, var rigtig hyggeligt som barn. Og jeg syntes også, det var sjovt at sidde og se, når min far lavede et landskab ud af det."
Det var sammen med faren Karl Ejnar, at Berith klippe-klistrede datidens samlehuse, og faktisk har Karl Ejnar bygget videre på bygningerne fra dengang, så gamle ugeblads-paphuse nu er stammen i hans julelandskab hjemme i Roslev, der er helt anderledes end Beriths, selv om det også er stort, idet det har færre ting og meget mere luft.
Berith kan godt lide, at landskabet er mere tæt pakket med figurer i en masse små vintersituationer, og hun har købt langt de fleste af tingene til sit julelandskab, ligesom der ikke går en jul, uden at der kommer nyt til.
"Det allerbedste er at stille det op og så gå i løbet af juletiden og flytte rundt på nogle ting. Jeg flytter noget hver dag – og kan ikke rigtigt gå forbi uden lige at skulle flytte på noget."
"Julebelastet"
Beriths tre voksne sønner har, dengang de boede hjemme, været med til at arrangere tingene. I dag er den mellemste, Mikkel, blevet familiens drillenisse, for hver gang han besøger sin mor, flytter han i et ubemærket øjeblik på en eller anden ting i vinterbyen.
Annonse
"Når han er gået, så kan jeg se på et tidspunkt, at der er et eller andet galt," beretter Berith.
Lige nu står en skiløber på hovedet ned i sneen.
"Det er typisk Mikkel," siger hans mor, der "frygter", at Mikkels lille søn sammen med hendes bonusbarnebarn vil blive lært op i det samme.
Sidste år fik manden Flemming for første gang lov til at være med til at stille tingene op. Indtil da stod han kun for lyset og teknikken.
For Berith er også øm om sit landskab. Og hun har altid gået meget op i julen.
"Jeg kan rigtig godt lide at jule. Min mor har også altid gået meget op i jul. Hun samler på nisser og var en foregangskvinde med hensyn til at have julelys udenfor, og hun arbejdede med handicappede børn og holdt altid julestue for dem – så jeg er julebelastet fra alle sider," siger Berith med et smil.
For Berith er julelandskabet også blevet et alternativ til at lave andre indendørs ting om vinteren:
"Det giver mig glæde, men også ro, fordi man bare sådan ligesom kan falde hen i det i stedet for at sidde og kigge på et fjernsyn, for eksempel. Så er det her jo meget mere hyggeligt. Ja – det giver bare sådan en hygge."
Annonse
5.000 nisseentusiaster
I 2016 oprettede Berith en gruppe på Facebook, der hedder "Os med nisselandskab". Gruppen er kommet op på knap 5.000 medlemmer – hvilket vidner om, at nisselandskabernes slet tid ikke er forbi, og at mange finder glæde i at lave deres egne små eventyr hjemme i stuerne.
"Jeg startede gruppen for at se, om der var nogen, der var lige så tossede som mig, og så viste der sig at være langt flere, end jeg havde ventet," siger Berith.
I gruppen deler folk billeder af deres kreationer, henter inspiration hos hinanden, og der udveksles praktiske ideer til, hvordan man selv kan lave flamenco-isbjerge eller fabrikere en vej eller en havn, og hvilke figurer og dyr man kan bruge.
"Der er virkelig forskel på, hvad folk synes er hyggeligt, og man kan være med, uanset hvordan man laver sit julelandskab," fortæller Berith, der er administrator i gruppen og også arrangerer dens adventskonkurrencer.
Selv ville hun gerne have lutter nisser i sit landskab, men er gået mest over til andre figurer, fordi det er sværere at finde så mange små nisser. De fleste af figurerne har hun købt på hjemmesiden Juleeventyr.com, men barndommens yndlingsnisse, som ligger i en valnød, er dog også altid at finde et sted.
Annonse
Allerede lige efter sommerferien begynder Berith at tænke over, hvordan den kommende juls by skal indrettes. Hun er inspireret af stemningen i en bjergby i Østrig og har gerne villet skabe oplevelsen af at gå igennem en snedækket østrigsk by med alle dens ting og mennesker. I februar i år fik hun oplevet en østrigsk vinterby i virkeligheden, da hun var inviteret med på skitur med en af sine sønner.
Det værste er at tage julebyen ned, synes Berith, den dag "er der sne overalt". Hun genbruger mest muligt af sneen fra år til år – og på trods af nedpaknings-bøvlet overvejer hun udvidelsen af det hjemlige julelandskab:
"Det kan godt være, der er en ekstra meter på vej."
