Julia Lahme og Johan Forsby: Et legendarisk skænderi ændrede vores arbejdsliv

Julia Lahme er forfatter, etnolog, trendforsker og administrerende direktør i kommunikationsbureauet Lahme Kommunikation. Johan Forsby er kendt som musikeren “Jooks”, forfatter og kreativ chef i det, der begyndte som hans hustrus virksomhed. Sammen har de Elias på 11 år og Sofus på 8 år.

Hvorfor blev du selvstændig, Julia?

Julia: – Jeg har været selvstændig i 11 år, men virksomheden er opstået lidt i ryk. I begyndelsen var det bare mig ved køkkenbordet, men grundlæggende blev jeg selvstændig midt i finanskrisen fordi krisen lukkede det magasin, jeg var chefredaktør på. Jeg fik ret hurtigt et nyt job, men der var sket noget med mig. Jeg opdagede, at jeg ville definere mine rammer, opgaver og kompetencer selv. Jeg insisterede på at holde fast i kommunikationshåndværket og ville ikke stille mig tilfreds med hurtige løsninger.

Succesen er vankelmodig. Indimellem er den her, andre gange smutter den, og så må man kæmpe hårdt sammen med gode kunder og kolleger for at fange den igen. Men hvis man kan tale om succes, så kommer den også i ryk. Efter jeg havde været i gang i et års tid, overtalte jeg min søster til at arbejde sammen med mig. Hun har nogle helt andre kompetencer end mig, og det betød meget for, hvordan jeg kunne tage beslutninger og agere.

Hvornår kom Johan ind i virksomheden?

Julia: – Han har nok hele tiden været med på sidelinjen, men efter jeg havde været i gang i fire år, var Johan på et andet bureau. En aften havde vi et legendarisk skænderi – igen ved køkkenbordet – om hvem der havde skrevet et ”pay off”, vi begge ville bruge til hver sin kunde. Så bad jeg ham om at træde ind i virksomheden.

Hvordan er arbejdsfordelingen – både indadtil og udadtil?

Johan: – Vi deler ansvaret i alt, hvad vi gør – ligesom med ungerne, men vores arbejdsområder er forskellige. Jeg er kreativ chef og har ansvaret for mange af vores udviklingsopgaver. Det kan være kampagner, identitetsudvikling og SoMe. Julia er direktør og har en mere opsøgende og udadvendt profil. Men udgangspunktet er fælles, og alle beslutninger træffer vi sammen i familievirksomheden, hvor Julias søster, Anne-Sophie, også spiller en afgørende rolle.

Julia: – Vi følges i alt. Jeg har stadig det ansvar, jeg hele tiden har haft som direktør, og det betyder, at mine opgaver for kunder defineres, når eksempelvis Johan trækker mig ind i en opgave. Men jeg oplever ikke, at jeg træffer store beslutninger uden om Johan. Hverken privat eller fagligt.

Hvad er det bedste ved at arbejde sammen?

Julia: – Nærheden og at arbejdet godt må få lov til at fylde. Vi kender og forstår hinandens referencer, opgaver og de situationer, som den anden står i. Vi ser hinanden præstere, og dét er lækkert! Sammen skaber vi noget, der rækker ud over det, vi har sammen som børnefamilie. Jeg tror faktisk ikke, at der er langt fra det arbejdsfællesskab, vi alle sammen besynger så højt, når vi ser ”Bonderøven”. Vi følges ad og deler alt.

Johan: – Du er aldrig alene, hverken når det er sjovest eller hårdest. Og så får vi mulighed for at se hinanden brillere med ting, der ikke handler om hverdag og børneopdragelse. Jeg elsker, når vi sidder i de samme møder og helt naturligt kan aflæse, hvor den anden er på vej hen, og kan hoppe med på en tankestrøm, inden den er udtalt.

Og hvad er det værste?

Johan: – Jeg kan ikke forestille mig, at det skulle være anderledes, men hvis jeg skal finde en ulempe, må det være, at vi aldrig har rigtigt fri. Sådan ville det også være, hvis vi var selvstændige i hver vores virksomhed, så det handler i virkeligheden nok mere om ikke at være lønmodtager. Fordelen ved at vi er selvstændige i den samme butik, er, at hver gang én af os har ekstra travlt, så er det en del af et fælles mål.

Hvilke ting har I været enige om i udgangspunktet?

Julia: – Arbejdsfordelingen og at hjælpes ad. Vi er der for hinanden.

Johan: – I alt, hvad vi gør, skal vi forstærke hinanden. Og det er uafhængigt af, om det foregår i arbejdsregi, eller om Julia skriver bøger, og jeg laver musik. Vi har begge den oplevelse, at jo mere plads vi kan give til hinanden og det, som vi brænder for, jo sjovere har vi det sammen.

Hvilke ting fandt I frem til hen ad vejen?

Johan: – Fordi vi begge trives godt med løse rammer, er det i takt med, at virksomheden er vokset, blevet nødvendigt at anskue den som en selvstændig størrelse og skabe mere struktur,

så alle kan føle sig trygge.

Julia: – Vi måtte holde op med at snakke privat alle vegne. Til gengæld kan vi sparre med hinanden og udvikle løsninger sammen. Vi har lært at acceptere, at arbejdet og børnene fylder virkelig meget i vores liv. Og så at skabe pladsen til hinandens respektive drømme og ideer.

Hvad skal man gøre sig klart, inden bliver et professionelt team som ægtepar?

Julia: – Man skal elske at være sammen. Og så er det en fordel at indse, at det ikke nytter ret meget, hvis man ikke stoler på hinanden, eller hvis man insisterer på ikke at have fællesøkonomi, ikke dele barsel og ikke skiftes til barnets første sygedag.

Johan: – Du skal være villig til at deles om alt. Men som jeg ser det, er det vel det, man siger ja til, når man går ind i et forhold. Hvis man vil hinanden det bedste, er det svært ikke at være et godt team.

Hvad skal man ikke bekymre sig om?

Julia: – Andre menneskers advarsler om, at familie og arbejde ikke må blandes, eller andre menneskers frygt for, hvor slemt det må være at være sammen med sin partner hver dag. Jeg får tit spørgsmålet: ”Har I så overhovedet noget at tale om, når I har fri?”. JA! Vi kan ikke stoppe.

Vi arbejder jo med det, vi elsker, og det er altså en fest.