Bliver hun den næste amerikanske præsident? Her er, hvad du skal vide om Kamala Harris
Det er på tirsdag, amerikanerne vælger deres næste præsident, mens resten af verden holder vejret. Her er, hvad du skal vide om demokraternes kandidat, Kamala Harris, der kan blive den første kvinde i verdens mest magtfulde embede.
Kamala. Du kan lige så godt lære at udtale det korrekt. Comma-la. Comma som i komma på engelsk, men blødere udtalt end det danske komma. For det kan meget vel blive navnet på USA’s 47. præsident: Kamala Harris.
Du har set hende danse eller hørt hende grine på sociale medier og er måske faldet over et meme, hvor hun citerer sin mor for at sige ”You think you just fell out of a coconut tree?” med henvisning til, at man er en del af en kontekst, et samfund. Ingen og intet opstår ud af det blå, selvom det kan virke sådan.
"Hvis hun bliver valgt, bliver hun nok en af de mest progressive præsidenter i USA til dato, som Barack Obama i 2008. Han kom også ind som et frisk pust og formåede bl.a. at mobilisere sine vælgere på særligt de sociale medier som den første præsident nogensinde," fortæller USA-ekspert Katrine Villarreal Villumsen, cand.mag. i Amerikanske Studier fra Syddansk Universitet og SoMe-analytiker hos Kongressen.com, som dækker amerikansk politik.
Det er, som om man kan mærke historiens vingesus i luften, for selvom intet er sikkert, går meget hendes vej.
Siden den nuværende præsident Joe Biden den 21. juli udsendte et tweet, et brev til nationen om at han – efter længere tids kritik fra egne rækker – ville træde tilbage som Det Demokratiske Partis præsidentkandidat, har amerikansk politik været vendt på hovedet. Under en halv time senere udsendte han endnu et tweet om, at han anbefaler sin egen vicepræsident, Kamala Harris, som landets næste præsident. Hun er hans arv og skal sikre hans politiske eftermæle.
”Demokratiet har sejret”, sagde Joe Biden fra talerstolen til demokraternes konvent i Chicago i august måned. ”Og nu skal demokratiet bevares”, fortsatte han.
Han er den præsident, der i 2020 ”reddede” demokratiet fra den tidligere republikanske præsident Donald Trump, og nu skal Kamala Harris sørge for, at Trump ikke får fingrene i magten igen. Det er Joe Bidens politiske fortælling, og den præsenterede lynhurtigt Kamala Harris som demokraternes nye præsidentkandidat. Uden konkurrence.
"Hun har ikke været særligt populær som vicepræsident, men som præsidentkandidat bragte hun fornyet energi og visioner til valgkampen. Måske også fordi hun tog over efter Joe Biden, som mange amerikanere var blevet både trætte af og frygtede ikke kunne klare fire år mere på grund af alderen," siger Katrine Villarreal Villumsen.
Efter Joe Bidens opslag på X (tidligere Twitter), blev hans kampagne over natten til Kamala Harris’, og allerede dagen efter gav Beyoncé Kamala Harris lov til at bruge sangen ”Freedom” i hendes valgkamp, mens den britiske popsanger Charli xcx, der med sit limegrønne ”Brat”-album har taget sommeren med storm, tweetede, at ”kamala ER brat” (præcis sådan med store og små bogstaver). Og inden for bare de første 24 timer rejste Kamala Harris’ kampagne svimlende 81 millioner dollar.
"Da hun trådte ind på scenen, gik internettet amok med brugerskabt indhold, og flere popstjerner og kendte var ude og endorse (anbefale, red.) hende. Det har en kæmpe magt for amerikanske politikere, fordi kendte kan nå ud til rigtig mange nichevælgergrupper som eksempelvis de unge og de farvede," siger Katrine Villarreal Villumsen.
"Og det er målgrupper, som Kamala Harris har brug for for at vinde."
Ingen præsidentkandidat i nyere tid har haft så kort tid til at lancere sig selv over for en vælgerbefolkning, hvor mange ikke aner, hvad hun står for. Hvad vil hun med økonomien? Hvordan vil hun håndtere familiernes hverdagsproblemer i et USA, hvor både lavindkomstgrupper og middelklassen har det svært? Hvordan vil hun begrænse indvandringen og ikke mindst hjælpe kvinder til at genvinde de rettigheder, som højesteret har taget fra dem? Hvordan vil hun bringe håb, når modstanderens budskab er frygt?
Annonse
Mulighedernes land
Før havde amerikanerne ifølge mange valget mellem to gamle, hvide mænd. Et valg, der handlede om, hvem man ikke ville have. Men nu har amerikanerne mulighed for at skrive historie.
Kamala Harris er ikke den første kvindelige præsidentkandidat. Hillary Clinton forsøgte som bekendt i 2016, men tabte til Donald Trump. Men som datter af en jamaicansk far og en indisk mor – begge immigranter – er Kamala Harris den første afroamerikanske og den første asiatisk-amerikanske kvinde til at gå efter verdens mest magtfulde embede.
"Essensen i Kamala Harris’ kampagne har været, at landet skal videre fra en polariseret æra med gamle mænd ved magten: ”We are not going back” (et af hendes valgslogans, red.). Med andre ord skal man ikke sende Donald Trump tilbage i Det Hvide Hus, men skrive historie og vælge landets første kvindelige præsident," siger TV 2’s USA-analytiker Mirco Reimer-Elster, der også er vært på Radio 4-programmet 'Only in America'.
Kamala Harris vil være antitesen til Donald Trumps mørke og et håb om frihed, retfærdighed og samling. Han er ældre, hun er yngre. Han er forbryder, hun er anklager. Han hører fortiden til, hun viser os fremtiden.
”Med dette valg har vores nation en værdifuld, flygtig mulighed for at komme videre fra fortidens bitterhed, kynisme og splittende kampe. En chance for at kortlægge en ny vej frem. Ikke som medlemmer af et parti eller en fraktion. Men som amerikanere”, sagde hun i sin tale til demokraternes konvent.
I et navyblåt Chloé-jakkesæt trådte Kamala Harris ud af kulissen og ind på den store scene, hvor hun til store klapsalver officielt tog imod sit partis nominering af hende som præsidentkandidat. Og hun ønsker at ramme bredt.
”At opbygge middelklassen vil være et definerende mål i min præsidentperiode”, har hun gentaget igen og igen i sine taler rundt omkring i landet.
Og hun kan sige det med troværdighed, for hun kommer selv fra middelklassen, som hun beskriver i sin biografi 'The Truths We Hold: An American Journey' fra 2019. Hendes mor arbejdede som kræftforsker og hendes far som økonom.
De mødte hinanden til en borgerrettighedsdemonstration, men blev skilt, da Kamala Harris var syv år gammel. Hendes mor måtte spare op i over 10 år for at kunne købe en bolig, og til vælgermøder har Kamala Harris fortalt, hvordan hun husker sin mors glæde og stolthed, da det endelig lykkedes. Hendes personlige fortælling er også blevet hendes politiske fortælling.
Men hvad med det dér navyblå Chloé-jakkesæt i uld med stort revers og vide bukseben? Og det beige jakkesæt, også fra Chloé, som hun havde på ved åbningen af demokraternes firedages konvent tre dage før. Et overraskende valg, skrev The New York Times, som ser det som en bevidst reference til Barack Obama, der som præsident engang kom i modvind pga. et beige jakkesæt, der fik ham til at fremstå useriøs og ligefrem upatriotisk, fordi han ikke var klædt i det amerikanske flags farver: rød, hvid og blå. Det understreger Kamala Harris’ drilske brat-energi, skrev avisen.
Selvom hun er glad for Converse-sko, som hun bl.a. bar på en forside af Vogue, kan man på bloggen Kamala’s Closet se hendes forkærlighed for dyrt tøj og dyre smykker. Hun er bl.a. blevet spottet i specialsyet Schiaparelli (italiensk haute couture, red.), og én af hendes halskæder er listet til mere end 176.000 kroner.
Er det vigtigt? Ja og nej. Nej, fordi hun må gøre, præcis som hun vil. Ja, fordi det siger noget om hende, Det Demokratiske Parti og USA, hvor man aldrig har hørt om Janteloven, hvor livet handler om frihed, at skabe sin egen succes, at stræbe opad, have ambitioner og aspirere til højere socialklasser.
Det har Kamala Harris gjort. Hun har arbejdet hårdt, skabt sig en lang karriere som advokat og siden politiker og indtaget det højeste embede, en kvinde nogensinde har besiddet i USA’s historie, nemlig vicepræsidentposten.
Annonse
Hun har bevæget sig fra middelklassen til overklassen, og det må man meget gerne vise udadtil. Og det gør bestemt heller ikke noget, hvis man kan inspirere andre til at gøre det samme. Tværtimod. USA er mulighedernes land, og den amerikanske drøm stikker dybt i den nationale selvfortælling, ikke mindst i Kamala Harris’ kampagne, hvor hun ofte har talt om ”the promise of America”.
Annonse
Kvalificeret kandidat
Kamala Harris’ cv er mildest talt imponerende, og på sin vej op har hun brudt det ene glasloft efter det andet.
”Hun er en af de mest kvalificerede personer, der nogensinde har søgt præsidentembedet, og hun er en af de mest værdige”, sagde tidligere first lady Michelle Obama under demokraternes konvent, hvor også hendes mand Barack Obama, Oprah Winfrey, Bill Clinton og Hillary Clinton og mange andre store demokrater og berømtheder gav deres støtte i form af storslåede taler og indslag.
Kamala Harris er uddannet jurist fra Howard University og University of California og blev siden San Franciscos første kvindelige chefanklager og efterfølgende Californiens første kvindelige justitsminister. I 2016 blev hun valgt som senator i Californien og i 2020 som USA’s første kvindelige vicepræsident.
”Hver dag i retssalen stod jeg stolt foran en dommer og sagde fem ord: Kamala Harris, for the People”, sagde hun i sin tale til sit parti under konventet.
”I hele min karriere har jeg kun haft én klient: Folket”.
Det er altså sådan, hun definerer sig og nu positionerer sig politisk. Hun kommer fra middelklassen, og hun har altid været på folkets side. Uanset hvilken stilling eller hvilket embede, hun har haft, har hun altid kæmpet folkets sag.
”Fra retssalen til Det Hvide Hus, det har været mit livsværk”, siger hun.
For demokraterne har det været essentielt at få valgkampen til at handle om, hvem arbejder- og middelklassen bedst kan stole på for på den måde at vinde de tabte vælgere tilbage. Og måske endda få fat i nogle af Donald Trumps vælgere. Kamala Harris har nemlig været bagud.
"Donald Trump har været mest populær på et vigtigt politisk emne som økonomi, som er det, man plejer at sige, at man vinder et præsidentvalg på. Også grænse- og immigrationsspørgsmålet er et stort politisk emne i USA, og der er hun måske heller ikke så populær, fordi der ikke er sket så meget, mens hun selv har siddet i regering som vicepræsident med ansvar for netop det område. Et af de steder, hun har været foran, er på abortspørgsmålet, som er en progressiv mærkesag for mange," forklarer Katrine Villarreal Villumsen.
Hun skal især have fat i de såkaldt uafhængige vælgere, som ikke på forhånd registrerer sig som enten demokrater eller republikanere, og ubeslutsomme midtervælgere. Man taler ofte om unge, sorte og højtuddannede hvide kvinder i forstæderne som nogle af de vigtigste vælgergrupper i USA, hvis man gerne vil være præsident.
Derfor har hendes valgkamp handlet om at hjælpe unge ind på boligmarkedet, om at holde huslejepriserne nede, hvilket især kommer sorte til gode, og om at genindføre retten til fri abort, som særligt højtuddannede kvinder går meget op i.
Men der er også en fjerde og afsindig vigtig vælgergruppe, som Kamala Harris er meget interesseret i at appellere til: hvide mænd fra arbejder- og middelklassen.
Den hvide mand
Her kommer hendes valg af Tim Walz, 60, guvernør i Minnesota, som hendes vicepræsidentkandidat ind i billedet. Han repræsenterer på mange måder det USA, hun selv har svært ved at nå ud til som progressiv, californisk storbykvinde.
”Vi kan ikke engang tage til en thanksgiving-middag med vores onkel uden at ende i et weird skænderi, der er unødvendigt”, siger han om den splittelse, Donald Trump ifølge ham har ført med sig.
Han gik som bekendt viralt for også at kalde Donald Trump og republikanernes vicepræsidentkandidat J. D. Vance for weird, hvilket den demokratiske kampagne siden tog til sig.
Tim Walz er en ægte patriot. Han har tjent i hæren og været skolelærer og fodboldtræner, hvorfor man ofte hører ham omtalt som Mr. Walz eller Coach Walz, og han kommer fra den lille by Butte i Nebraska med få hundrede indbyggere. Derfor kan han tale direkte og mere ligesindet til alle de små samfund, som Donald Trump har godt fat i.
”Jeg havde 24 børn i min gymnasieklasse, og ingen af dem kom på Yale (University, red.). Men når man vokser op i sådan en lille by, lærer man at tage sig af hinanden”, sagde han i en tale ved et af de mange politiske rallyer, der er blevet afholdt i de forskellige stater i løbet af valgkampen.
Tim Walz går på jagt og elsker camouflagetøj, og derfor har Harris-kampagnen lanceret en camouflagekasket, som blev revet væk på ingen tid og dernæst forudbestilt i tusindvis.
Men selvom Tim Walz selv går på jagt, har han som guvernør i Minnesota indført en række stramninger af våbenloven.
”I Minnesota tror vi på Second Amendment (retten til at bære våben, red.), men vi tror også på våbenlove med sund fornuft”, siger han.
Han taler direkte ind i Donald Trumps Make America Great Again-segment, men formår samtidig at balancere besværlige emner med sin fornuftsbaserede logiske tænkning. Han ligner den dér vaskeægte amerikanske far, vi kender fra film og tv. Ham, der ikke gider bullshit, og som ikke er alt for woke, men som samtidig mener, at en rigtig mand behandler kvinder, naboer og medmennesker med respekt.
Han er manden på midten, i midten af familien og i midten af amerikansk politik. På mange måder et klogt valg af Kamala Harris, der viser, at hun ønsker at samle nationen.
For at nå de hvide mænd politisk har Kamala Harris lovet at få priserne på dagligvarer under kontrol, gøre det billigere at leve og give skattelettelser til omtrent 100 millioner amerikanere i middelklassen.
Og så har demokraterne gjort noget interessant, som blev meget tydeligt under især konventet; de har forsøgt at generobre det amerikanske flag som et politisk symbol, der ellers primært har været forbundet med republikanerne. Stars and Stripes har været allestedsværende i den demokratiske kampagne.
Kamala Harris har i valgkampen også selv lagt sig et mere midtersøgende sted som en frihedselskende patriot, mere end en Californien-liberal. Klogt, når man vil appellere til skeptiske arbejder- og middelklassemænd i Midtvesten.
Hvem kan tælle til 270?
Det helt store spørgsmål er selvfølgelig, om Kamala Harris kan slå Donald Trump?
"Hendes popularitetstal steg betydeligt, efter Joe Biden trak sit kandidatur tilbage, men mange amerikanere vil stadig have svært ved at komme med tre hurtige mærkesager, hvis du spurgte dem, hvad Kamala Harris vil med magten," siger Mirco Reimer-Elster.
Selvom stemningen omkring hendes kampagne har været positiv og håbefuld, og selvom hun hurtigt har indhentet Joe Bidens tabte terræn, er sejren langt fra sikret.
"Det amerikanske præsidentvalg bliver ofte afgjort på ganske få stemmer, og det kommer formentlig til at blive afgjort helt ned på marginalerne i de berømte svingstater," siger Katrine Villarreal Villumsen.
"Kamala Harris er kommet ind i valgkampen med entusiasme og håb, og hun har en chance for at vinde, hvis hun kan konvertere sin popularitet til stemmer."
Kunsten i amerikansk politik er at kunne tælle til 270. Det er over halvdelen af staternes 538 valgmandsstemmer. Nogle stater har få, andre har mange. Californien har 54, Texas 40 og Florida 30, mens Alaska, Wyoming og Vermont kun har tre hver.
Man skal altså vinde i hver enkelt stat for at skrabe valgmandsstemmer sammen, og derfor kan Kamala Harris også risikere at få flere stemmer end Donald Trump og alligevel tabe valget. Det var præcis det, der skete i 2016 for Hillary Clinton, som fik knap tre millioner flere stemmer end sin modkandidat, som alligevel vandt med 74 flere valgmandsstemmer. Det er dog kun sket fem gange i amerikansk historie.
Men det er netop på grund af valgmandssystemet, at man taler om de berømte svingstater, som fra valg til valg kan svinge frem og tilbage mellem højre og venstre, og her har Kamala Harris flere muligheder.
Meget af hendes opmærksomhed går til the blue wall, som man kalder 18 stater fra det nordøstlige hjørne af USA, forbi grænsen til Canada og ned langs vestkysten til Californien. De har tilhørt demokraterne siden 1992 pånær i 2016, hvor Donald Trump smadrede the blue wall ved at vinde Wisconsin, Michigan og Pennsylvania. Joe Biden vandt dem dog tilbage i 2020.
Hvis Kamala Harris kan opretholde the blue wall, vinder hun lige præcis 270 valgmandsstemmer, nok til at blive præsident.
Men hun kan også erobre stater i det, man kalder the sun belt. Hvis hun vinder svingstaterne North Carolina, Georgia, Nevada og Arizona, vinder hun med 275 valgmandsstemmer uden at behøve de tre svingstater i the blue wall.
"Forventningen er, at vi endnu engang får et tæt valg, der potentielt bliver afgjort af kun 45.000-80.000 vælgere i svingstaterne," siger Mirco Reimer-Elster.
"Bliver det et personvalg, vil Donald Trump formodentlig tabe, fordi han er en polariserende kandidat, og der i alle årene har været et anti-Trump-flertal i USA. Men hvis valget kommer til at handle om politik og dermed om inflation, økonomi, immigration og abort, kommer Kamala Harris nok til at tabe, da hun er del af en meget upopulær administration."
Og her vil hendes popularitet på sociale medier ikke nødvendigvis komme hende til undsætning.
"Der er ingen, der siger, at det at gå viralt også betyder mange stemmer. Men en digital tilstedeværelse er supervigtig, og derfor har Kamala Harris også booket alle de store reklameblokke på streamingtjenester som Netflix, Hulu og Paramount frem mod valgdagen, for det er særligt de unge, hun skal mobilisere til at komme ned og stemme," siger Katrine Villarreal Villumsen.
"Det helt store spørgsmål er, om amerikanerne er klar til at få en farvet kvinde som præsident."
Men som et af hendes mange valgslogans lyder:
”When we fight, we win!”
