Women Deliver konference

Denne dansker skal åbne verdens største ligestillingskonference: Vi har ét overskyggende problem

ALT.dk har talt med danske topchef Katja Iversen, der netop er blevet tildelt en plads i top 20 på listen over verdens mest indflydelsesrige personer på ligestillingsområdet.

Om få dage åbner verdens største ligestillingskonference i nyere tid. Klar til at byde velkommen står danske Katja Iversen, og det gør hun sammen med den canadiske premierminister Justin Trudeau, for Katja Iversen er nemlig ikke hvem som helst. Hun er netop blevet tildelt en plads i top 20 over de personer i verden med mest indflydelse på kønsligestillingen på grund af sit arbejde som CEO for den globale ligestillingsorganisation Women Deliver, som til dagligt kæmper for kvinder og pigers rettigheder samt reproduktive og seksuelle sundhed.

Det er det amerikansk-globale netværk Apolitical, der hvert år udarbejder en liste over de mest indflydelsesrige personer indenfor forskellige politiske områder som klima og ligestilling. En liste, hvor danskeren altså indtager en plads i top 20 og deler selskab med blandt andet højesteretsdommeren Ruth Bader-Ginsburg, Michelle Obama og UN Women direktør Phumzile Mlambo-Ngcuka.

Derfor er det også en særlig stor hovedrolle, som Katja Iversen indtager i denne uge, når hun åbner Women Deliver-konferencen den 3.-6. juni. Alt sammen for at kæmpe for at overbevise den globale verden og Danmark om, at med ligestilling vinder alle.

ALT.dk spurgte den danske topleder, hvilke udfordringer hun ser på ligestillingsområdet både i Danmark og globalt.

Hvad er de tre største udfordringer for kønsligestillingen i år 2019 på globalt plan?

- Jeg ville ikke have sagt de samme tre udfordringer for to år siden. Men der sker nogle ting i verden for tiden, hvor der en kamp mod kvinders rettigheder.

Den første udfordring er kvinders ret til at bestemme over egen krop - den seksuelle og reproduktive sundhed. Der er klapjagt, ikke mindst i USA, på kvinders ret til at bestemme, hvor mange børn de vil have, hvornår de vil have dem og med hvem. Det er en af de helt store udfordringer. Den gør mig meget nervøs, fordi det gik den rigtige vej. Men tilbageskridtet kommer til at koste liv og frihed.

Den anden udfordring er kvinder i ledelse. Det handler både om kvinder i virksomheder og i det politiske liv. Det går fremad i verden, men det går for langsomt, og i Danmark går det tilbage. Det er vigtigt at løse, fordi det perspektiv, man har som pige og kvinde, kommer ikke med, når det er den samme slags, der sidder ved beslutningsbordet. Det er virksomhederne ved at vågne op og indse. Man er nødt til at få mere diversitet i ledelse, ikke kun i forhold til kvinder og mænd, men også i forhold til etnicitet, race og alder. Man ved, at beslutninger bliver bedre, når der er flere perspektiver. Det kan godt være, at de tager længere tid af tage. Men beslutningerne bliver bare bedre i et repræsentativt demokrati, når ledelsen afspejler befolkningen eller medarbejderne.

Den tredje udfordring handler om, hvem der tager slæbet derhjemme. Alt det ubetalte omsorgsarbejde er det stadig i høj grad kvinder, det tager sig af. Det holder dem tilbage på arbejdsmarkedet - og dermed også i ledelse, hvis de oveni skal hjem og lave tre gange så meget arbejde, som mændene skal. For det giver selvfølgelig en større frihed, hvis du ikke skal hjem og hente børn og lave arbejde derhjemme. For at løse det, skal man måle på det, og så skal man omfordele arbejdsbyrden i hjemmet. Der er godt nok mere opmærksomhed på det, end der nogensinde har været, men det er stadig et problem.

Hvilken udfordring ser du i Danmark?

- Hvis vi taler om Danmark, så har man et overskyggende problem: At man ikke tror, man har et problem.

For når man ikke har noget problem, så behøver man ikke gøre noget ved det.

Hvor ser du, at det kommer til udtryk, at man i Danmark ikke tror, at man har et problem?

- En undersøgelse offentliggjort af Boston Consulting Group i marts, som hedder Wake up Denmark!, gennemgår Danmarks diversitet. Den viser fx, at der kun er tre procent af danske mænd, der synes, at vi har et problem med ligestillings-bias, dvs. en forudindtaget holdning i forhold til køn. Men virkeligheden viser noget andet. Danmark er fx nummer 95 på listen ud af 149 lande i forhold til kvinder i ledelse. Og vi er faldet fra 53. siden 2006. Hvis man ikke indser, at det er et problem i forhold til ligestilling i hjemmet og i ledelse, så gør man ikke noget ved det.

Det, man tit ser i Danmark, er, at man siger: ”Ligestilling har vi fået, det fik vi i 70’erne, Hvis der er nogen, der siger andet, så passer det ikke”.

Der er også dem, der siger: ”Jeg skal i hvert fald ikke forfordeles.” Men det handler det heller ikke om.  Ligestillingen handler ikke om, at ”nu skal jeg tage en kvinde frem for en mand”. Men hvis du har et arbejdsmarked, der kun er struktureret efter, at vi arbejder sent, arbejder hårdt og sidder oppe midt om natten, så har du allerede valgt en masse kvinder fra pga. det ubetalte omsorgsarbejde.

Det betyder også, at mange kvinder tager deltidsarbejde. Men når du er på nedsat tid pga. det omsorgsarbejde, du laver, så bliver din løn og pension også dårligere. Kvinder betaler dermed både med omsorgsarbejdet, men også ved at de bliver fattigere.

Hvordan synes du ellers, at Danmark klarer det i forhold til ligestilling?

- Når vi ser på Danmark, er der jo masser af gode ting. Vi har børnepasning, og hvis vi kigger ud i verden, kan vi se, at det er noget, der holder kvinderne tilbage – at de ikke kan få passet deres børn, og så bliver de hjemme. For så får vi ikke udviklet arbejdsmarkedet.

Men i Danmark skal vi have endnu flere mænd til at tage barsel. For vi ved, at det er med til at bryde kønsmønstrene, når vi får flere mænd på barsel. Så bliver det deres børn, såvel som det bliver kvindernes børn.

Foto: Jeroen van Loon

Her er Katja Iversen på besøg i Kenya for at besøge andre, der kæmper samme kamp. 

Hvad er du mest stolt af i forhold til ligestilling i Danmark?

- Jeg er rigtig stolt af, at vi lægger så meget vægt på ligestilling i vores udviklingspolitik. Det har været et klippefast fokuspunkt for både højre og venstre, at kvinder skal bestemme over egen krop og liv. Ligestilling er i dag vigtig, ligegyldigt om du er borgerlig eller socialdemokrat. Det håber vi selvfølgelig fortsætter, fordi det er en eksportvare, vi kan være rigtig stolte af.

Jeg er rigtig glad for, at jeg opvoksede i et land, hvor jeg ikke vidste, at der var noget, der hed ligestilling. Jeg kunne da godt se, at min mor lavede mere end min far derhjemme. Men jeg synes ikke, at jeg var ulige, før jeg kom på arbejdsmarkedet. Hvis vi bare kan fortsætte i det track, så kan vi komme rigtig langt.

Hvad er du mindst stolt af i forhold til ligestilling i Danmark?

- Vi ligger rigtig skidt i forhold til de lande, vi sammenligner os med. Vi slår det bare hen. Vi kunne gøre det meget bedre, og vi BØR gøre det meget bedre. Ligestilling handler jo ikke kun om kvinder. Ligestilling er godt for både kvinder og mænd. Det viser alle studier. Det er ikke et kvindeproblem, det er et samfundsproblem. Mænd vinder også ved ligestilling. De magtstrukturer, der definerer, hvad er ”en stærk mand” er, skaber nogle dårlige statistikker. Mænd har det dårligste helbred. Det er oftest mænd, der begår selvmord. Der er også mange mænd, der skal leve op til en rolle, som de ikke selv har puttet sig selv i. Hvis vi fik mere diversitet og et ligestillet samfund, så kunne vi alle sammen vinde.

Hvilken positiv udvikling har der været på ligestillingsfronten globalt?

- Der kommer flere piger i skole. Og kombinationen af skole og sundhed, og evnen til at bestemme over sin egen krop, dvs. at man ikke bliver seksuelt chikaneret og udsat for overgreb, det er en power-cocktail til ligestillingen.

Noget andet er hele #Metoo-bevægelsen. Den har ikke nødvendigvis skabt mindre chikane, men det er blevet mere okay at tale om chikane og overgreb. Det har man godt nok ikke taget så meget op i Danmark i forhold til de andre nordiske lande. Men det er blevet mere okay at tale om, at overgreb ikke handler om sex, det handler også om magt. Det er blevet mindre stigmatiserende at tale om det, og bare den power, der er i at tale om tingene og få historierne ud, betyder, at man ikke bare lige kan putte dem tilbage i flasken.

Hvad er Women Deliver?

  • Women Deliver er en global organisation, der er fortaler for kvinder og pigers rettigheder.

Hvad er Women Deliver-konferencen?

  • 8.500 mennesker forventes at deltage.
  • 100.000 forventes at følge med i transmitteringen verden rundt. Man kan følge med her.
  • På konferencen deltager repræsentanter fra blandt andet FN-organisationer, regeringsledere, ministre og aktivister. Kronprinsesse Mary kommer også og holder en tale.
  • Women Deliver debuterede som en global konference i 2007 med daværende leder Jill F. Sheffield.
  • Konferencen blev sidst afholdt i København for fire år siden.

Hvorfor har konferencen betydning for dig?

  • Her deler deltagerne viden, finder på løsninger og måder at investere i ligestilling blandt køn - dens udvikling af ligestilling for kvinder og pigers sundhed, kvinders muligheder i arbejdsmarkedet, kvinders seksuelle og reproduktiver rettigheder m.m.

Hvad kan Women Deliver-konferencen gøre af forskel for kvinder globalt?

- Det gør mig meget optimistisk, at vi i næste uge samles hele verden inkl. kronprinsesse Mary og en række danske organisationer til den største konference om ligestilling i nyere tid. Vi bliver mere end 8,5 tusind mennesker samlet i Vancouver, Canada, og 100.000 mennesker følger med rundt omkring i verden. Der kommer folk fra privatsektoren, FN-organisationer, regeringsledere, ministre, aktivister og mennesker, der aldrig har været ude for deres land eller deres landsby. Alt er fokuseret på ligestilling. Noget handler om lovgivning, noget om normændring. Vi kigger på løsninger. Løsninger til hele verden, fordi vi kan lære af hinanden. Vi behøver ikke starte forfra.

Hvilke konkrete resultater regner du med at se efter Women Deliver-konferencen?

- En hel liste af gode løsninger på, hvad deltagerne og dermed verden kan implementere.

Vi vil vise, hvordan en mere ligestillet verden vil se ud. Vi har samlet al den evidens, der findes. Verden kan blive sundere, mere velstående, fredelig og produktiv. Så kan vi en gang for alle få slået fast, at en ligestillet verden ikke er farlig, men god for alle.

Hvad kan den enkelte dansker kan gøre for at forbedre ligestillingen?

- Der er en masse, vi kan gøre. Vi kan se på, hvordan vi opdrager vores børn. Er piger altid pæne og søde? Er drenge altid stærke og løber stærkt? Hvordan taler vi til dem? Tager både far og mor ansvar derhjemme, så ungerne kan se, at et køkken ikke kun er mors domæne, og garagen er fars. Så vi virkelig kigger på, hvordan vi er rollemodeller overfor vores børn. Det er også vigtigt, når man er ude af hjemmet. Man skal huske at sige fra og til overfor god og dårlig opførsel.

Women Deliver-konferencen er ikke mange dage væk. Hvordan har du det i disse dage op til konferencen?

- Jeg er nervøs, men jeg er også optimist. Ligestilling er ikke raketvidenskab, men der skal tages fat på det nu som individ og samfund. Ellers kan det går gruelig galt.  Vi har løsningerne, vi ændrer verden - og i næste uge sender pigen fra Sørvad, Vestjylland, sammen med Canadas premierminister Justin Trudeau og andre verdensledere en stærk besked til hele kloden om, at alle vinder, når vi investerer i piger og kvinder.

Hvem er Katja Iversen?

  • Hun er født 9. september i 1969.
  • Hun er fra Sørvad i Vestjylland.
  • Hendes første internationale job var i Rom, siden blev hun kommunikationschef i Sex og samfund, og så fik hun sit eget kommunikationsbureau.
  • I dag er hun CEO for den globale organisation Women Deliver og særlig rådgiver for internationale topledere fra politik og erhvervsliv.
  • Hun er uddannet i kommunikation på RUC og i ledelse på Columbia University.
  • Hun har tidligere udgivet bogen ”Kvinde kend dit netværk” (i samarbejde med journalist Lisbeth A. Bille).