Kendte fejrede ALT for damerne og søstersind: ”Bladet har en KÆMPE historie”

Ritt Bjerregaard

Ritt Bjerregaard var en af de kvinder, der lørdag gik modeshow til ALT for damernes store Guldknap-prisuddeling i Operaen i København i forbindelse med bladets 75 års fødselsdag. Her var en række af ALT for damernes forsidemodeller inviteret til at bære tøj for de nominerede designere. Den tidligere overborgmester i København ses her iført tøj fra Designers Remix. Foto: Helle Moos 

Hvorfor sagde du ja til at komme i dag?

”Jeg havde en forside på ALT for damerne, som jeg var rigtig glad for, og som jeg synes var flot. Og da de så havde arrangementet her, så tænkte jeg: Hvorfor ikke? Det passer jo med, at jeg selv er fyldt 80, så det (bladet, red.) har jo været der hele mit liv."

Hvad har været nogle af milepælene i forhold til ligestilling de sidste 75 år, synes du?

”Det allervigtigste har selvfølgelig været stemmeretten, og så er vi langt tilbage, men ellers er det den frie abort. For det er jo den, der gør, at kvinder også kan tillade sig at have et sexliv. Det kunne de jo ikke før, de fik jo børn hele tiden og skulle tage sig af det, og de kunne ikke have sig et arbejdsliv ved siden af. Med den frie abort og med p-pillen gav det jo en frihed, hvor kvinder lige pludselig kunne være ligeså aktive som mænd i forhold til sex. Det var i den grad en milepæl. Og det kom jo så samtidig med rødstrømpe-bevægelsens aktioner, som også var gode.”

Vi er nået rigtig langt, men hvad er noget af det vigtigste, vi bør have fokus på fremadrettet i forhold til ligestilling?

”Ligeløn. At ufaglærte kvinder får det samme som ufaglærte mænd. Og der er ikke noget, der hedder sig, at noget er mere fysisk anstrengende end andet. Hvis man har set et plejehjem, så ved man godt, hvad der er fysisk anstrengende, og det er jo tit kvindefag. Og så tror jeg også, at det hjælper – det tager de jo hul på nu – at mænd får barselsorlov. For det at kvinderne tager hele barslen betyder jo også, at der bliver mindre i pension. Når jeg er ude at tale og bliver spurgt: ”Har du et sidste godt råd til kvinder?”, så siger jeg: ”I skal interessere jer for jeres pension.” Det er der mange, der ikke gør.”

Søstersind er jo et kerneord for ALT for damerne – det her med at bakke hinanden op – men hvad betyder søstersind for dig? Har du tænkt aktivt over at fremme kvinder i din karriere?

”Jeg startede meget tidligt, da jeg blev folketingsmedlem, med sådan en lille klub, som vi kaldte ”Strikkeklubben” – vi strikkede ikke, men vi syntes, at det lød så tilforladeligt. Og så lavede vi nogle skolebøger, fordi vi tænkte: Hvis det her samfund skal blive bedre, så må pigerne lære det. Så den første bog, vi lavede, hed: ”Du spiller en rolle, også en kønsrolle”, og så gjorde vi opmærksom på, hvad der var for nogle faldgrupper. Den næste bog hed: ”Du skal selv bestemme”.

Og så har vi nogle gange i folketinget lavet nogle grupperinger med andre kvinder, hvis vi kunne mærke, at der var en, der var udenfor og fik en unfair behandling."

Sarah Bro

Hvorfor sagde du ja til at komme i dag?

”Først og fremmest fordi jeg var på forsiden af ALT for damerne for et par uger siden, og det er fedt at have fulgt med i bladet. Jeg kan huske, da jeg var lille, at min mor altid havde ALT for damerne liggende derhjemme, så det er et blad med en kæmpe historie, og det er megasejt."

Et kerneord for ALT for damerne er blevet ”søstersind”, der jo handler om at bakke hinanden op som kvinder – er der et tidspunkt i dit liv, hvor du har kunnet mærke, at det var ekstra vigtigt?

”Jeg synes generelt, at vi kvinder godt kunne være bedre til at løfte hinanden op og ønske hinanden det bedste, så jeg gør en stor dyd ud af i mit eget liv altid at sørge for at være der for mine veninder og bakke dem op, og jeg har rigtig tætte forhold til mine veninder – og min mor og søster – og bruger dem i alle livets aspekter. Så jeg synes bare generelt, at det er vigtigt at tænke: Bare fordi man selv gør det godt, skal andre også have lov til at gøre det godt.”

Hvad hvis vi ser frem mod de næste 75 år i forhold til kvinder og ligestilling – er der noget, hvor du tænker: "Det er stadig for dårligt?"

”Jeg synes, at vi er på vej et rigtig godt sted hen generelt. Der er selvfølgelig altid ting, der kan blive bedre, men jeg tror, at både vi kvinder og mænd lærer, hvor vigtig denne her udvikling egentlig er. Og så tror jeg bare på, at vi de næste par år vil blive skarpere og skarpere på den front.”  

Katherine Diez og Joy Fryd

Hvorfor har I sagt ja til at komme i dag og fejre kvinder og søstersind og dét at bakke hinanden op?

Katherine Diez: "Det er jo faktisk lige præcis derfor, at vi er her i dag. Joy og jeg er veninder, men vi er også søstre på en måde."

Joy Fryd: "Det kalder vi altid hinanden, fordi vi er så forskellige. Kathrine Diez er jo sådan en fransk prinsesse, og jeg er en tysk heks, haha, og det er jo det, der gør os så ens og så forskellige på samme tid: At vi har nogle meget stærke personligheder."

Katherine Diez: "Det lyder som en kliché, men kvindefællesskabet betyder meget for os."

Hvornår har det været ekstra vigtigt for jer i jeres liv?

Katherine Diez: "Ret sent faktisk. Det er noget, jeg først for alvor har fundet ud af, da jeg lærte dig (Joy, red.) at kende, tror jeg."

Der er sket rigtig meget de sidste år ift. ligestilling, selvom vi langt fra er i mål endnu. Hvad er nogle af milepælene, synes I?

Joy Fryd: "I Danmark har vi en seksuel frigørelse part 2, som er rigtig, rigtig vigtig. Og som jo også kommer i kraft af, at queer-miljøet har fået mere at skulle have sagt. For hvis der er nogle, der virkelig kan beskrive det at blive undertrykt og det menneskelige selv osv., så er det jo mennesker, der har kæmpet for at blive set som dem, de er. Og det er det, vi alle sammen nyder godt af i virkeligheden, og det synes jeg i hvert fald er fedt."

Gør I selv noget aktivt for at fremme andre kvinder?

Joy Fryd: "Jeg synes, at vi er gode til for eksempel at dele hinandens arbejde på Instagram; altså det der med altid at give hinanden en hestesko videre. Både over for sine veninder, men også over for sine kvindelige kollegaer især."

Carla Mickelborg

I dag fejrer vi jo kvinder og ligestilling – hvad betyder det for dig at være med her?

”Jeg synes, det er godt at støtte op om et magasin, der har kunnet overleve så mange år. Det er virkelig imponerende med alt det, der har ændret sig; at det stadig er et blad, som mange jo læser, og vi får delt nogle tanker, så vi ikke står alene om at være kvinde, men står sammen. Altså ALT for damerne – det siger det hele.”

Ordet ”Søstersind” er jo et tema i dag – er det noget, du tænker over i dit eget liv?

”Det gør jeg, for jeg er gode venner med Fallulah og hører hende tale om det og er blevet meget mere bevidst om det. Jeg har ikke været så bevidst om det før, men fordi vi netop taler om det og siger: hey, vi kan faktisk være stærkere, hvis vi støtter hinanden og kommer ud med nogle historier om, at man måske ikke altid er blevet ordentligt behandlet - så kan man sætte fokus på, at det ikke er sådan, man skal lade sig behandle.”

Er der en ligestillings-problematik, du synes er særligt vigtig lige nu?

”Metoo har været et tema for mig, og jeg har også skrevet om det i min seneste bog. Det her med at tro, at det er en cadeau, at mænd kan lide dig – det er det ikke. For det handler ikke om at få andre til at kunne lide dig, men at du er dig selv og tør være den person, du er. For så ved du også med dem, som kan lide dig og vil arbejde med dig, at det handler om DIG og ikke har noget med din seksualitet at gøre; man kan godt få rodet de der ting sammen nogle gange, hvis man ikke tør stå ved sig selv.”

Helle Thorning-Schmidt

Hvad betyder søstersind for dig?

”Det kan betyde mange ting, men for mig betyder det simpelthen bare, at man rækker ud til en anden kvinde og forsøger i det små – og måske også i det store, hvis man kan – at hjælpe en anden kvinde.

Noget af det, jeg synes, vi har været for dårlige til, når det handler om søstersind, det er at prøve at lade være med at bruge de samme argumenter imod andre kvinder, som man traditionelt har brugt imod kvinder (...) Det handler ikke om, at man ikke må være uenig med andre kvinder, men det handler om, at man lige tænker sig om en ekstra gang og prøver at hjælpe en søster (...) Det kan være en yngre kvinde, eller en kvinde der skal frem - også når man ikke lige er enig med hende. Og så prøver at give hende en chance."

Her kan du læse mere om Helle Thorning-Schmidt, der modtog ALT for damernes Søstersindpris 2021. 

ALT for damerne fylder 75 år!

Hurra! ALT for damerne kan i år fejre 75-års jubilæum, og dét skal fejres med masser af fest og nostalgi – men mest af alt med søstersind.

For hvis der er noget, ALT for damerne kan og vil i dag, så er det at bakke op om vores medsøstre og hylde de kvinder, der styrker og løfter andre kvinder.

I 2021 har vi stadig brug for at stå sammen om at forbedre kvinders vilkår – og meget har heldigvis ændret sig, siden ALT for damerne blev sat i verden tilbage i 1946.

Dengang handlede artiklerne i bladet mest om, hvordan man kunne være den bedste kone og husmor. En tur i arkivet vidner om, at bladet til enhver tid har været et kvindelivs-spejl, og selv om noget indhold i dag virker helt skørt, så er det tydeligt, at ALT for damerne altid har haft til hensigt at være på kvindernes side, og i dag bærer vi med stolthed de værdier om søstersind, der er vævet ind i ALT for damernes historie.

Her kan du dykke ned i al vores jubilæumsindhold og komme med på en tidsrejse i de forgangne årtier – måske du genkender dig selv, din mor og din mormor undervejs...