Julia Lahme, klummeskribent hos ALT for damerne

For et år siden holdt Julia Lahme op med at drikke alkohol, og det satte tankerne i gang

For et år siden stoppede ALT for damernes klummeskribent Julia Lahme helt og holdent med at drikke alkohol. Det har givet hende stof til eftertanke.

Mine unger og jeg har, siden de var helt små, leget ”gul bil”. Altså at man simpelthen råber ”gul bil” så højt, man kan, hver gang man ser en. Indtil vi begyndte på den leg, havde jeg det som om, jeg aldrig havde set en gul bil i København, hvis du lige trækker ambulancen og bybussen fra. Men når man så leger gul bil-legen, virker det som om, der nærmest ikke er andre biler end gule.

 Når man først bliver opmærksom på noget, fylder det pludselig rigtigt meget, og ja, det er både på godt og på ondt. Hvis du begynder at lægge mærke til noget irriterende ved mig, ved min måde at tale eller skrive eller gå på, så kan du nok aldrig nogensinde se andet. Det samme gælder alt det gode, nogle gange får vi øje på noget vidunderligt i verden, ved et menneske eller ved noget helt tredje, og pludselig kan vi ikke få øje på andet end lige netop det.

For lidt over et år siden holdt jeg op med at drikke alkohol. Fra at have drukket et glas til en reception, to til en middag og mødtes til en drink med veninder og venner, valgte jeg det helt fra. 

Min motivation var egentlig i begyndelsen nysgerrighed efter at finde ud af, hvordan jeg ville have det i mit liv uden, og så blev det efterhånden sådan, at jeg fandt ud af, at jeg havde mere energi, sov bedre og i det hele taget følte mig sundere og stærkere, hvis jeg bare lod helt være. Og siden har jeg ikke haft lyst til at skåle i noget med procenter. Så en stille og rolig beslutning om at gøre tingene lidt anderledes. Lidt ligesom hvis man besluttede sig for at droppe kager eller kulhydrater.

Men … Min beslutning om at droppe procenterne har gjort, at jeg præcis som med de gule biler nu har fået øje på, hvor mange procenter der flyder rundt omkring os. Der er meget få – hvis nogen – sociale arrangementer udenfor børnehaver og vuggestuer, der ikke på en eller anden måde involverer noget med en alkoholprocent. Vi bruger ”et glas vin” som en tidsangivelse, som i: ”Skal vi mødes til et enkelt glas vin”, og vi mener, at god vin er udtryk for at kunne sætte pris på det gode liv. Vi drikker vin i kirken, øl til frokost i kolonihaven, og vi skåler i bobler, når alt går godt. Det er gået op for mig, at vi har en kultur, hvor alkohol bruges til alle overgange: Overgangen mellem arbejdsuge og weekend, overgangen fra barn til voksen og overgangen fra hverdag til fest. Procenterne bygger broen. 

Jeg har ikke en holdning til, om det er godt eller skidt, men jeg observerer blot, at der virkelig flyder meget hvidvin i det danske samfund, og det går op for mig, at jeg slet ikke opdagede det, før jeg tog stilling til det for mig selv personligt.

Og det får mig til at tænke: Gad vide, hvad jeg så i øvrigt heller ikke har lagt mærke til, fordi jeg selv er en del af det. Gad vide, hvor meget jeg tager for givet som en del af livet, som jeg kunne flytte på og dermed få det sjovere. Gad vide, hvor mange ting jeg mangler at være nysgerrig på for at kunne opdage og opleve meget mere. Mit efterår skal helt klart fyldes af intensiv nysgerrighed. Gul bil!