Den sidste vilje: "Min mand skal finde en ny kvinde (eller prøve en mand?)"

Nå, her sidder jeg så og er forkølet. Og med en flækket læbe, efter jeg kom til at drible mig selv i ansigtet med en medicine ball på seks kilo henne i fitness.

En tilstand, som får mig til at tænke på, hvordan min begravelse/bisættelse egentlig skal forløbe. Kald mig bare drama queen … Men ikke desto mindre er det jo godt at få den slags på plads, mens tid er. Som pårørende har man ikke så meget overskud til at overbevise den myndige, grå bedemand om, at standardløsningen med tre salmer, en hvid kiste, blomsterkranse fra Jyttes Blomsteridéer og så lidt ostemadder i sognegården burde peppes lidt op.

Først og fremmest vil jeg gerne have en fest. Det vil jeg, fordi jeg tror på, at man skal fejre det levede liv sådan en dag, ikke kun vinkle på afslutningen. Jeg ville gerne være et stort menneske og sige, at ingen må græde og sørge, meeeen … det ville også være underligt, hvis alle bare gik og crackede jokes nede på kirkegården. Med den bagtanke er det også godt at ønske sig en begravelsesfest. Alkohol har det med at gøre folk sentimentale og grådlabile. Ergo: Det bliver nogle fremragende, følelsesladede taler om lille moi, især sent på aftenen. 

Vil jeg brændes eller spises af orme? Jeg hælder til det sidste, for så kan jeg gøre gavn som god muld. Som rødhåret orker jeg heller ikke, at alle røvhulsbørnene, der sagde, der var ild i mit hår, til sidst får ret. 

Min mand skal finde sig en ny kvinde (eller prøve en mand?). Men jeg er desværre ikke uselvisk nok til, at han må tage vedkommende med til begravelsen/bisættelsen. Faktisk kommer jeg nok til at rode med deres elinstallationer eller sige uuuh om natten, hvis de er for lykkelige for tidligt. 

Hvis jeg har fået børne- eller oldebørn til den tid, så må de gerne ridse fine tegninger i kisten. Eller måske bruge deres ansigtsfarve og få mig til at ligne en tiger. De døde, jeg har set, har alle haft et lidt åndet udtryk i ansigtet med spids næse, halvåben mund og tilbageskudt hageparti. Jeg tænker, lidt kulør kunne pynte. At et skud tiger kunne gøre det hele sjovere, lettere at bære og mere grrrrr-cool.

Apropos kulør: I må endelig ikke putte mig i noget pastelfarvet. Jeg er en fersk rødhåret, og jeg brugte 90’erne på at erkende, at det bare ikke er min farveskala. I behøver ikke møde op i sort til arrangementet, selvom det nu er så elegant og etikette. Hvis I selv er pæne i mintgrøn eller en Hawaii-skjorte, så slå jer løs.

Blomsterne må endelig ikke være for stramt bundne. Jeg kan virkelig bedst lide vilde blomster og har hele livet klippet samtlige værtindebuketter op og rodet lidt rundt i dem, så snart gæsterne var gået. I det hele taget er det åndssvagt med alle de blomster til begravelser/bisættelser. Brug hellere pengene på velgørenhed.

Eller den der flotte sweater, du ønsker dig. Hvis det er pinligt at komme tomhændet, så læg eventuelt et brev og en selvplukket blomst. Kan du ikke finde på noget at skrive, så brug ”Børn” af Tove Ditlevsen. Det digt har betydet meget for mig.

Alle må holde tale. Men går de i selvsving, og du fornemmer, at de egentlig bruger anledningen til at snakke om sig selv, mens alle er tvangsindlagte til at lytte, så har du min tilladelse til at gå ud og trække lidt luft. Eller ryge. Eller gynge i trapez. Eller flette en kurv af peddigrør. Eller hyle til månen.

Alt er tilladt. Nu ved I det.

ALT for damernes klummeskribenter

Sine Gerstenberg

Født 12/4 1980

Selvstændig konsulent/skribent, gift og mor til tre, superløber og superlæser.

Stephanie Caruana

Født 9/9 1974

Forfatter og freelanceskribent, single og mor til to, film- og bogelsker/-anmelder.

Mette Kirstine Goddiksen

Født 7/3 1976

Journalist og forfatter, mor i sammenbragt familie med i alt fire børn.

Søren McGuire

Født 23/8 1979

Journalist, gift og far til tre, den yngste far på villavejen med den største Willie Nelson-samling.