Kristina Stoltz: "Jeg håber, at de yngre kvinder vil være meget hurtigere til at sætte en grænse"
Flere kendte debattører giver deres bud på, hvad vi har lært af sexismedebatten, og hvor vi skal hen herfra. Kristina Stoltz håber, de yngre kvinder vil være meget hurtigere til at sætte grænser, end hun selv har været.
Hvad har debatten betydet for forholdet mellem kønnene?
– Det er da nedslående, hvis 61% synes, det er blevet sværere at være mand. Det minder mig reaktionen i 70’erne mod feminismen. Det er desværre tit ekstremerne, der kommer til udtryk, når vi skal ændre et strukturelt problem. Det er jo hverken uskyldig flirt eller mandehad, det her handler om. Fordi man ikke vil have en tunge i øret eller en hånd på låret, betyder det jo ikke, at man ikke vil flirte.
57% af de adspurgte mænd synes, debatten har været overdrevet. Hvorfor?
– Måske fordi de er blevet overraskede over, hvor stor forskel der er på at være mand og kvinde. Mange mænd inklusiv min egen kæreste har slet ikke været klar over, hvor meget sexisme
fylder i dagligdagen for rigtig mange kvinder – især for kvinder i 20’erne og 30’erne.
Hvad har du selv lært?
– Jeg har oplevet et stort ubehag ved debatten her anden gang, særligt fordi jeg er blevet konfronteret med, hvor meget jeg har fundet mig i. Vi er blevet stærke af åbenheden blandt kvinder, og det er dejligt at tænke på, at vi ikke behøver at finde os i sexisme længere. Jeg håber, at de yngre kvinder vil være meget hurtigere til at sætte en grænse. Jeg var engang på en bar med en gruppe mandlige forfattere, der åbenlyst diskuterede, om jeg var ”luderen” eller ”madonnaen”. Det var bare jargonen. Jeg ved ikke, om det har ændret sig, men det håber jeg.
Har sexismen også sneget sig ind i dit forfatterskab?
– I min seneste bog, ”Paradis først”, er der en scene, hvor den kvindelige hovedperson er ved at blive voldtaget på et hostel, mens hun er ude som backpacker. Det forekommer ikke som et overdrevet eller enestående tilfælde, det er bare en kalkuleret risiko i en kvindes liv. Og der er en anden scene, hvor hun onanerer i badet. Her er det kun kønsstereotype pornografiske billeder, hun kan genkalde sig, og hun reflekterer over, hvor kvindefornedrende pornografien ofte er. Sexisme og racisme minder om hinanden, fordi begge dele handler om magt og undertrykkelse – og om at vi desværre ofte kommer til at reproducere de klichéer og fordomme, vi er blevet præsenteret for hele livet. Forskelsbehandling løber derfor ofte som en mere eller mindre tydelig tråd gennem mange kvinders forfatterskaber.
