Lærke Bagger: “Det var et maraton - jeg blev så syg bagefter”

Hvad var højdepunktet i 2021?

"Udgivelsen af min første bog. Intet over og intet ved siden af. Det var så sindssyg en bedrift, fordi jeg i mange år har drømt om at formidle mine tanker og vision, men havde ikke fundet et medie, der gav mening. Og så fik jeg pludselig nedfældet det hele i en bog. Jeg har selv skrevet den, selv taget billederne og selv besluttet hvilken bog, det skulle være. Jeg startede i oktober 2020 og afleverede de sidste sider i marts 2021. Det var et maraton. Jeg blev så syg bagefter, og jeg fatter stadig ikke helt, hvordan det lod sig gøre. En af mine lærere fra gymnasiet kalder den et feministisk hovedværk, men for mig er den jo også en konkret arbejdsbog. Min assistent og jeg arbejder ud fra den hver dag her i værkstedet. Men jeg ville jo gerne lave en bog, der havde feministiske over- og undertoner, uden det stod nogen steder. Jeg ved ikke engang selv, om jeg passer ind i definitionen. Jeg ser mig selv som ”striktivist”, selvom det er en betegnelse, der egentlig er lidt for cute til mig. Den skal bruges varsomt."

 Hvad var lavpunktet?

"Jeg har faktisk haft et virkeligt godt år. Jeg er sund og rask, og det samme er min børn og kæreste. Men sidste del af bogprocessen, hvor vi gjorde den færdig, var ekstremt hård. Selvom bogen handler om at give slip, så er jeg ekstremt perfektionistisk. Det er en åben og sårbar bog. Jeg afleverede i april, og den udkom i august. Der begyndte jeg at give interviews, og en usikkerhed omkring det hele sneg sig ind i mig i den mellemliggende periode. Når man laver noget, man putter hele sig selv ned i, så håber man at andre kan bruge det. Man stiller sig jo indirekte op og siger: Jeg håber, at I kan lide mig. Dagene op til, at den udkom, var forfærdelige. Bare de nu kan lide den, og forstår, at den handler om at finde ind til kernen af sig selv og glæden ved håndarbejde, tænkte jeg. Glæden ligger ikke skjult i det perfekte. Den handler om så meget mere end strik. Bogen formidler jo en livsholdning."

Hvilken udfordring kom bag på dig?

"Jeg synes faktisk helt banalt, at den største udfordring er at svare på alle de mails, der kommer efter min bogs kæmpe succes. Jeg synes ikke, at det er hårdt med mit arbejde, for jeg elsker det. Men min indre Perfekte-Lis har haft det svært, for nogle gange kan der godt gå over en uge, før jeg får svaret på en mail. Eller jeg glemmer den helt. Eller jeg får måske ikke svaret på den nogensinde."

Hvad tog du afsked med i 2021?

"Jeg tog afsked med min bekymring for ikke at være det rigtige sted i livet. Den tvivl, der var forbundet med, om jeg mon havde truffet de rette karrierevalg, beslutningen om hvornår jeg skulle få børn. Det kan godt gøre mig vred, at vi taler så lidt om, hvor stor indflydelse det har på en kvindes arbejdsliv, når hun vælger at få børn. Helt biologisk skal vi vælge, hvornår vi skal træde af på naturens vegne. Jeg fik min datter, lige da jeg var færdig på designskolen, og jeg var på barsel med min søn, mens jeg skrev min bog. Det er ikke uvæsentligt, hvor meget børnene fylder i arbejdskabalen, når man er selvstændig og kunstner."

Hvem gjorde størst indtryk på dig i 2021?

"Det har min kæreste gjort. I 2020 sprang han ud som selvstændig billedkunstner. Jeg er stolt af, at han er så dygtig, og at han i en alder af 43 år, far til to børn og med et realkreditlån turde tage springet. Han har aldrig været lykkeligere. Det er vildt inspirerende for mig."

Hvilke planer har du for 2022?

"Virkeligt meget spændende. Noget må jeg sige, og noget må jeg ikke. Jeg skal tage de første spadestik til en opfølger til bogen, og så skal jeg ud at holde en hel masse foredrag  sammen med Gry Jexen og Christine Feldthaus. Og så er målet at lave meget mere håndarbejde. Jeg har ikke lavet meget i de sidste tre måneder. Det er det, jeg er bedst til, og det giver mig energi. Det skal jeg blive bedre til at tage mig tid til. Men det kan være svært, når jeg samtidig føler, at min karriere befinder sig ”on the verge of a breaking point”. Måske er den allerede breaket?"

Hvilke forhåbninger har du for det nye år?

"Jeg håber på, at vi beholder vores helbred, min familie og mine kære. Og så ønsker jeg mig en uges ferie, hvor jeg slukker telefonen. Hvor jeg ikke laver andet end at gå fra pølen til restauranten, tager en lur og så tilbage igen. Og så håber jeg, der kommer flere nye udfordringer og vilde forespørgsler. Det er det bedste ved mit arbejde: jeg ved aldrig, hvad der venter mig i indbakken. Jeg tror mere på udfordringerne end på ferien."

Hvad håber du, at vi ser mere til i 2022?

"At vi bliver ved med at have en dialog omkring de svære spørgsmål, og tager de svære diskussioner. Det kan være svært, og man kan føle sig udstillet eller utilstrækkelig. Men den eneste vej frem er mere debat, og flere store personligheder der stiller sig frem. Det har været ”long time coming”. Opbrudsstemningen! På regionalt, nationalt og internationalt plan. Heldigvis."

Hvad ser du mest frem til ved 2022?

"Jeg tror bare, jeg kommer til at få et svedigt år. Det var et svedigt år i år, og det tror jeg også, det bliver næste år. Men jeg aner ikke, hvad der kommer til at ske. Men jeg ville gerne lave noget tv. Det ville være grineren."

Ville du sige ja til at være med i Vild med dans?

"Ja, det tror jeg faktisk, at jeg ville."