Camillas nye kæreste fik hende til at indse hendes usunde mønstre: ”Han krævede en forklaring”
Jeg voksede op med en mor, der straffede resten af familien med tavshed, når hun blev vred. Desværre blev jeg senere selv lidt for dygtig til at benytte mig af samme metode, indtil jeg mødte en kæreste, der havde modet til at sætte foden ned.
Denne beretning er baseret på en virkelig historie med en anonym hovedperson. Derfor er navnet Camilla opdigtet. Der er ikke tale om et klassisk journalistisk interview, men en fortælling bearbejdet af en journalist.
Som barn var jeg aldrig i tvivl om, hvornår mine forældre var uvenner. Ikke at de skændtes. Tværtimod.
Min mor lukkede i som en østers og ignorerede min far, mens han selv gik rundt på listefødder, indtil hun besluttede sig for at tale til ham igen.
Nogle gange varede hendes tavshed timer, andre gange i dagevis. Det var skrækkeligt, men bagefter blev det ikke nævnt med et ord. Begge mine forældre opførte sig, som om det hele var glemt igen.
Det var ikke kun min far, der fik min mors tavse afstraffelse at føle. Når hun blev vred på mig, reagerede hun på samme måde. Selvom jeg tryglede hende om at tale til mig, lod hun som om, jeg ikke eksisterede.
Det var så forfærdeligt. Allerværst var det dog, når jeg ikke selv kunne regne ud, hvad der havde gjort hende vred på mig. Det måtte jeg selv gætte mig til, indtil jeg enten undskyldte, eller hun pludselig besluttede sig for at tilgive mig.
På den måde voksede jeg op og lærte at bruge den samme teknik, når jeg selv blev vred på andre.
Når jeg følte mig trådt over tæerne, gjorde jeg aldrig opmærksom på det. Jeg trak mig bare, mens jeg lod det være op til de andre at gætte sig til, hvorfor jeg ikke ville se eller tale med dem. Det virkede, og især i forhold til mine ungdomskærester havde den tavse afstraffelse den ønskede effekt.
Jeg udførte den med en vis selvretfærdig, frydefuld hævn og må indrømme, at jeg nød al den opmærksomhed, jeg pludselig fik fra en kæreste, når han tryglede mig om at se på ham og tale til ham igen.
Den adfærd fortsatte jeg, indtil jeg var først i 20’erne og mødte Tobias. Tobias var så flot, sjov og udadvendt, og jeg blev dybt forelsket i ham.
Da vi havde kendt hinanden i et par måneder, skulle jeg for første gang møde hans venner. En af dem holdt en stor fest, som jeg var inviteret med til. Jeg var nervøs, da vi hånd i hånd ankom til festen, for jeg kendte jo ikke andre end Tobias.
Som den første, præsenterede han mig for en virkelig flot pige, der viste sig at være hans ekskæreste.
Annonse
De havde ikke set hinanden, siden hun var rejst med en rygsæk ud i den store verden. Nu virkede de begejstrede for at se hinanden igen, og snakken imellem dem gik lystigt.
Der stod hun, nøddebrun og kastede med det lange, solblegede hår, mens Tobias blev ved med at tale med hende, alt imens jeg følte mig mere og mere udenfor.
Da Tobias endelig havde løsrevet sig fra hende, fortsatte han i sprudlende humør med at præsentere mig for alle de andre til festen. Det, at jeg var blevet tavs og indadvendt, lagde han dog ikke mærke til.
Han havde mere travlt med at snakke med alle de andre. Han opdagede det heller ikke, da jeg forsvandt ud på toilettet i næsten et kvarter.
Da jeg selv kom tilbage, vinkede han mig bare hen til, hvor han stod og talte med sin ekskæreste igen.
Først da jeg trak ud mod entreen for at hente min frakke, kom han ud og spurgte, om der var noget galt? Ja, det kunne han vel selv regne ud, tænkte jeg bittert, mens jeg alligevel tavst rystede på hovedet og mumlede, at jeg desværre havde fået en knaldende hovedpine og ville hjem.
Men hvis han hellere ville blive, så skulle han da bare gøre det, tilføjede jeg spydigt.
"Er du sikker?" spurgte han undrende.
Jeg nøjedes med at nikke, men det gav et stød i maven, da han tog mig på ordet, kyssede mig og sagde, at han så ville komme hjem til mig senere.
Da jeg kom ud på gaden, vendte jeg mig flere gange om for at se, om Tobias ikke kom efter mig. Jeg så dog ikke skyggen af ham, før han langt over midnat ringede på min dør. Jeg lod, som om han vækkede mig, og lukkede ham ind uden et ord.
Så vendte jeg tavst ryggen til ham i sengen og foregav, at jeg allerede sov igen.
Næste formiddag blev Tobias ved med at spørge, hvad der var galt, siden jeg var tavs som en østers. Til sidst udbrød han:
"Hvis du har mere at sige til mig, så ring."
Og så gik han bare!
Annonse
I det næste døgn, hvor jeg stadig lige såret ventede på, at han skulle ringe til mig, hørte jeg ikke en lyd. Efter to døgn indså jeg, at jeg måske aldrig ville se ham igen, hvis ikke jeg ringede til ham.
"Bare glem det," sagde jeg, da jeg havde ringet ham op og lod, som om alt var godt igen. Det tog Tobias dog ikke for gode varer; han krævede en forklaring.
Hårdt presset satte jeg så ord på det, der var så åbenlyst for mig selv: At jeg havde følt mig svigtet til festen. Det kom som en overraskelse for Tobias. Han havde absolut ingen følelser i klemme for sin ekskæreste.
Det kunne han allerede have forsikret mig om til festen, hvis jeg ellers havde fortalt ham, hvordan jeg havde det, i stedet for at lægge ham på is. Og hvis det i øvrigt var en tankelæser, jeg ville have, så blev det ikke ham, tilføjede han så.
Vi fik renset luften, og i dag, hvor vi har været sammen i flere år, har jeg lært at bryde det mønster, ligesom min mors tavse afstraffelse heller ikke længere bider på mig.
I takt med at jeg selv har lært at tage et voksent ansvar for at udtrykke mine følelser, er jeg nemlig også vokset fra at deltage i flere af hendes manipulerende gættekonkurrencer, der jo ingen gode steder fører hen.
Skriv til Vibeke Dorph
Sådan foregår det: Alle Hjemmets læserberetninger er autentiske og baseret på henvendelser fra jer læsere.
De fleste af beretningerne er skrevet på baggrund af interviews foretaget af en af Hjemmets journalister, der derefter bearbejder historierne til bladet.
Fordi der oftest er tale om endog meget personlige og ofte svære historier, fremstår alle medvirkende anonymt og med sløret identitet, men alle navne er redaktionen bekendt.
Har du selv lyst til at fortælle din historie, er du velkommen til at kontakte mig på mail vibeked@hjemmet.dk.
