Danskerne er ét af verdens
lykkeligste folkefærd, og det er et faktum, mange er stolte af.
Og med god grund. For det
er bestemt værd at være stolt af, at vi lever i et land med et højt niveau af
tryghed og trivsel, og hvor indbyggerne oplever, at det er muligt at opnå
følelsen af lykke.
Ifølge FN-rapporten World
Happiness Report fra marts i år, kommer Danmark endnu en gang på en flot
andenplads over verdens lykkeligste lande, mens Finland for syvende år i træk
er nummer 1.
Men i år har rapporten et
interessant twist; for første gang er der også lavet separate vurderinger ud
fra aldersgrupper, og her fremgår det, at de unge generelt oplever større
tilfredshed med livet sammenlignet med de ældre på tværs af lande – men i
Danmark forholder det sig lige omvendt.
For mens danskere over 60
år faktisk er verdens lykkeligste i den aldersgruppe, lander danskere under 30
på en 5. plads – stadig flot på verdensplan, men hvorfor er der mon den forskel
på lykkefølelsen mellem aldersgrupperne i Danmark?
Det har vi spurgt psykolog
Anders Ørskov om, og han har et klart bud.
"Vi lever i en del af
verden, som er både materielt og vidensmæssigt velstillet, men det har ikke
gjort os menneskeligt rigere. Vi er ikke blevet mere gavmilde, åbne,
taknemmelige eller ydmyge.
Tværtimod har rigdommen
gjort mange afhængige af det materielle og fanget os i det overfladiske,
hvilket sagtens kan gøre os ulykkelige," siger han og uddyber:
"Det hele er meget
ego-præget. Når vi fokuserer overdrevent på personlig succes, udseende, hvilket
hus vi bor i eller hvilken bil, vi kører i, bliver vi som mennesker fattigere.
Dette forstærkes af sociale medier, hvor vi deler billeder og skaber forventninger
til, hvordan livet skal være for at have værdi.”
”De unge lider under dette
af to forskellig grunde: Én gruppe føler sig presset og stresset af de høje
standarder og ønsker virkelig at leve op til dem. En anden gruppe ser – bevidst
eller ubevidst – vores kollektive flugt fra os selv. De lider under overfladiskheden
og kontaktløsheden i vores kultur og længes efter et liv med mere ægthed og
nærvær," siger Anders Ørskov."
I FN-rapporten fremgår det,
at verdens lykkeligste unge er dem fra Litauen og i modsætning til i Danmark,
er de ældre i Litauen langt mindre lykkelige end de unge – borgerne over 60 år
i Litauen lander nemlig på en 44. plads på verdensplan.
Og dén forskel mellem
landene kan forklares med, hvilke forventninger, man møder livet med, mener
Anders Ørskov.
"De unge i Danmark har
mange materielle muligheder og ser måske, at deres forældre har opnået det
meste. Dette kan lægge et pres på dem for også at udnytte mulighederne og opnå
en masse. Hvis de ikke lykkes med karriere, rigdom eller hus, kan det føles som
deres egen skyld, hvilket sagtens kan tænkes at udfordre følelsen af lykke.
Omvendt kan unge i mindre velstillede lande som Litauen opleve større lykke,
når de ser nye muligheder for deres generation og en fremgang, deres forældre
ikke havde, hvilket giver håb for fremtiden."
Danskerne
er fattige på en anden måde
Det tyder altså på, at de
mange valgmuligheder, man har som ung i Danmark, kan komme med et øget pres
for, at man indfrier dem, og opnår materiel succes.
Selvom Danmark altså er et
land med høj velstand, mener Anders Ørskov, at mange danskere til gengæld er
fattige på livskvalitet.
"Det er på en måde en
"fattig" eller beskeden forventning, der ligger i at fokusere på
karriere, hus, bil eller udseende. Der ligger en rigere forventning i tilliden
til, at livet vil os det bedste, og i at vide, at vi er værdifulde uanset, hvad
vi opnår. Det er virkelig hjælpsomt for mennesker at lære at være godt hjemme i
sig selv først og så derfra se, hvad man har lyst til at kaste sig ud i af
eventyr. Det, vi søger via rigdom og succes, er jo noget, vi allerede har dybt
inde i os selv, men som vi tidligt i livet bliver adskilt fra i vores verden,”
siger Anders Ørskov og fortsætter:
”Fra vores indre fundament
udspringer en masse kreativitet, gode ideer, liv og glæde, som man ser
naturligt hos børn, der endnu ikke er ramt af det paradoksale mindreværd, der
er så udbredt i den rigeste del af verden.”
Men hvis det er en del af
vores kultur at have høje – og måske usunde – forventninger til os selv,
hvordan kan vi så undgå at lade os tynge af det? Anders Ørskov har et bud:
”Først og fremmest kan vi
tage bedre imod det, vi i vores kultur kalder negative følelser, men som er
vigtige og sunde signaler fra vores indre vejviser. Derudover kan man fx
begynde at lægge mere mærke til omgivelserne og de mennesker, man har i sit liv.
Værdsætte det hele, også udfordringerne, som lærer os om os selv og
kærligheden. Øv dig i taknemmelighed, da det åbner for en dybere forbindelse
til alt levende. Kan du lide at skrive, så skriv om det, du værdsætter, og mind
dig selv om, at livet og du selv er en forunderlig gave og opgave."
