Lykken er...en ny sports-BH

Lykken er...en ny sports-BH

Har du bryster (det går jeg ud fra :-)), og er du løber, kender du med garanti til kampen mod tyngdekraften. Det kan være en temmelig annoying, og endda lidt smertefuld, løbeoplevelse, hvis ikke du har en god sports-BH, der bare passer perfekt.

Desværre er det langt fra alle producenter, der har forstand på at designe til kvindekroppen. Derfor kan det til tider være lige så udfordrende at finde en god sports-BH, som det kan være at finde et par jeans, der ikke får røven til at ligne en ladeport.

»Min nyeste sports-BH er fra Change, og jeg kan godt afsløre, at den gør sit arbejde v-i-r-k-e-l-i-g godt!

Havde faktisk en fordom om, at lingerimærker nok ikke var i stand til at producere det samme high performance produkt som gængse sportsmærker. Men jeg blev lokket med den meget kække reklame om, at dette er den ”ultimative sports-BH.” Om den er det, vil jeg ikke turde skrive under på, men jeg vil klart anbefale den til dig med en lidt større barm. Den støtter som en drøm, men strammer ikke på den der ubehagelige og bevægelseshæmmende måde.

(Min er hvid , men den findes også i sort...)

Du finder den rette størrelse vurderet ud fra din normale BH-størrelse. Min er 70 E, hvilket i Change-universet svarer til XS3

BH’en har velcrostropper (lyder som et sørgeligt levn fra 1980'erne, men funker top godt!).

Her er så en masse ”kloge ord” fra producenten om selve designet.

Jeg sakser forresten altid vaskemærket af mine sports-BH'er, så de ikke generer huden...

Prisen for en masse gode løbeture med denne sports-BH er 399,95 kr. (Du kan finde nærmeste forhandler via »Change.com.) 

PS: Mener du at have fundet den ultimative sports-BH? Så vil jeg meget gerne høre fra dig. Tip alle os andre om den her på siden - fortæl, fortæl!


Tip: Læs også blogindlægget: »MÅ MAN LØBE PÅ EN KIRKEGÅRD?

 

Nøgleord i denne blog: Sports-BH, sports-BH'en, Tina Toft, løb.