"Madaktivist" får ALT for damernes Kvindepris 2013

Hun var på ferie i Kroatien og sov næsten ikke en hel nat. Hendes tanker var i gang med at forme en forbrugerorganisation, og den tændte ild blussede op, da hun få dage senere læste, at hver dansker smider 63 kilo mad ud om året.

– Så gik jeg på Facebook og oprettede protestgruppen "Stop Spild Af Mad," siger hun og understreger kampgejsten ved at knytte næverne så hårdt, at hendes knoer bliver hvide.

En storm af mennesker "likede" siden, efter to uger var forbrugerforeningens budskab i medierne for første gang, og efter tre måneder proklamerede Rema 1000, at de ville stoppe mængderabatter inspireret af Stop Spild Af Mad. Snart talte Selina Juul på Christiansborg, i EU-parlamentet og ved COP15.

Madspild var – og er – kommet på alles læber: Forbrugernes, politikernes, mediernes og detailhandlens. Og med Selina Juul i spidsen er Stop Spild Af Mad i dag en toneangivende aktør i kampen mod madspild – det har ikke bare sat dagsorden i Danmark, men også hos EU, FN, flere detailkæder og fødevareproducenter.

– Det er syret at tænke på, at jeg i dag har holdt oplæg ved store, internationale konferencer og samarbejdet og skrevet kronikker med flere ministre. Det ville aldrig ske i Rusland. Aldrig. Are you kidding me. Forsøgte du at komme så tæt på regeringen, ville du blive skudt. Det er fantastisk, at politikerne her er til for befolkningens skyld og ikke omvendt. Jeg er en helt almindelig forbruger – jeg er hverken forsker eller politiker, og det er vigtigt for mig, at jeg bevarer den forbrugerstatus. Mange opfordrer mig til at stille op i politik, men det kommer jeg aldrig til. For vi almindelige forbrugere har faktisk ofte mere magt end politikerne, siger hun.

5 råd mod madspild fra Selina

1/

Husk de ældste fødevarer. Hav styr på, hvad du har i køleskab, køkkenskab og fryser. De fleste laver den fejl at stille de nye varer forrest i køleskabet og gemmer og glemmer på den måde en masse god mad, som går i fordærv. Stil de ældste fødevarer forrest.

2/

Køb ind med hjernen. Tag et kritisk blik på "De gode tilbud". Ofte sparer du nærmest intet og ender med at købe mere, end du kan nå at spise. Hold dig altid til en indkøbsseddel, så køber du ikke mere, end du ved, du får spist.

3/

Stil ikke for meget på bordet. Som vært ved frokoster og middage vil du gerne vise gæstfrihed og stille al maden frem på samme tid, så der ikke mangler noget. Men prøv i stedet at stille maden ud løbende og i mindre skåle, så bliver maden spist og står ikke på bordet flere timer og bliver dårlig.

4/

Udnyt resterne. Brød og kartofler, som du har til overs, kan fryses ned. Kødstykker og -strimler kan laves til biksemad og fryses ned i portionsstørrelse. Så har du det til senere på måneden, hvor du måske ikke har så mange penge. Sild fra frokosten kan f.eks. røres op med cremefraiche og purløg, så har man den lækreste sildesalat.

5/

Del din mad. Skal du på weekendtur og bugner dit køleskab af god mad, så giv det til din nabo. Måske kan I gøre det til en tradition at banke på døren, hvis I har mad til overs. Ved høsttid går tonsvis af frugt til spilde, fordi ejerne ikke får det plukket eller samlet op. Pluk, forær eller sælg de overskydende frugt og grøntsager fra haven, så det ikke går til spilde.

TIDLIGERE PRISMODTAGERE

ALT for damernes Kvindepris blev indstiftet i 1983 "for at hylde kvinder, der har gjort en bemærkelsesværdig personlig indsats," og den første modtager af prisen var kvindeforskeren Nynne Koch. Med prisen følger 25.000 kroner. Prismodtagere de seneste år:

2006: Socialrådgiveren Tine Bryld for sit sociale engagement gennem 40 år.

2007: Maternity Worldwide.

2008: Kronprinsesse Mary for Mary-Fonden.

2009: Helena Christensen for Chernobyl Children's Project International.

2010: Signe Møller for projektet 100% til Børnene.

2011: Helle Thorning-Schmidt for at blive landets første

kvindelige statsminister.

2012: Lisbeth Zornig Andersen for at sætte fokus på underdanmark.

LÆS HELE INTERVIEWET MED SELINA I DENNE UGES ALT FOR DAMERNE NR. 47/2013