Hendes barndom var præget af stor utryghed – men i dag har Maggie Kempinska vendt det til noget, hun kan bruge

Maggie gik i anden klasse, da hun første gang trådte ind på Valby Bibliotek. 

Det lå lige ved siden af hendes skole, og når det ringede ud efter sidste time, og de andre børn gik i fritidsordning – et koncept, Maggies polske mor hverken forstod eller havde råd til – defilerede nøglebarnet rundt på må og få. 

Kommissæren er vendt hjem: "Jeg er blevet et meget venligere menneske”

I ti år har Margrethe Vestager været Danmarks kvinde i EU. Hun har kæmpet mod nogle af verdens største virksomheder, og i 2023 blev hun udnævnt som et af verdens 100 mest indflydelsesrige mennesker. Er magten som Europa-Kommissær steget hende til hovedet? Ja. Derudover har tiden i Bruxelles gjort, at hun og familien har skabt en ny målestok for, hvad det gode liv er, og at hun har strikket flere hundrede tøjdyrselefanter til sine medarbejdere.

En dag fandt hun vej ind i bygningen med de lange bogrækker og duften af slidt papir. En helt ny verden åbnede sig for Maggie, der kom fra et hjem, hvor Lademanns leksikon og to telefonbøger var det eneste læsestof på hylden.

"Der var en hyggelig børneafdeling med lave bogvogne, figurer, der hang ned fra loftet, og en dame med grydefrisure bag skranken. 

Jeg sad i en sækkestol og slugte tegneserie efter tegneserie og svømmede helt væk," fortæller 52-årige Maggie Kempinska i dag.

Rene overflader

Når hun læste, tog hun til Himalaya og Congo med Tintin og hunden Terri, hun drog på eventyr med De fem og løste mysterier med Jan og følgesvenden Erling fra Jan-bøgerne. 

Hun elskede de lange serier med mange bind; de udgjorde en konstant, der stod i skærende kontrast til Maggies eget liv – en tilværelse, hvor morens skiftende ægtemænd, flytninger mellem byer, skoler og lande samt den polske herkomst fik hende til at skille sig ud fra klassekammeraternes pæredanske kernefamilieidyl.

"Det var svært at knytte bånd, fordi jeg flyttede skole fire gange, var polak og fremstod anderledes. Så jeg trak mig og fandt mine venner i bøgerne," husker hun.

Vi mødes i Maggies hjem i Vedbæk. Villavejen er formiddagsstille, og bortset fra to hunde, der ivrigt kalder på kæl, er alt ro og rene overflader i det smukt istandsatte hus. 

I dag har Maggie fået opbygget en tilværelse, der indeholder det, hendes egen barndom ikke bød på: tryghed og stabilitet. 

Med en dejlig mand, som hun har været sammen med i 24 år, to voksne børn og en karriere som forfatter til en krimiserie, hvoraf fjerde bind udkom sidste år.

Men barndommens grundstemning har hun ikke kastet af sig.

Fem ægteskaber

"Det er kontrastfuldt at være vokset op i Ishøj og siden et arbejderkvarter i Valby og så havne i Vedbæk," siger Maggie.

"Det føles for let og for luftigt; jeg føler mig mere hjemvant i tristessen og halvmørket. Jeg tror, de ting, vi bliver formet af i barndommen, sidder som en grundsten i os – og jeg tager ofte mig selv i at vælge alene-heden og søge mening i bøgernes væsen."

Året var 1979, da Maggie kom til Danmark sammen med sin mor og storesøster. 

Josefine Høgh mistede sin far og fødte sin datter inden for få uger: ”Det var en af de største kriser i mit liv”

Fem uger efter, at Josefine Høgh havde født sin lille datter, døde hendes far, Lars Høgh. Den største lykke skulle pludselig sameksistere med den dybeste sorg, og det har taget hende lang tid at bearbejde.

Faren var for længst forsvundet ud af hendes liv, og en dag mødte hendes mor vognmanden Brian. Han glemte bare at fortælle, at han ud over vaskesøjle og to altaner bød på et liv med vold og druk. 

Det resulterede i endnu en skilsmisse, hvorefter myndighederne beordrede mor og døtre retur til Polen. Chokket var dog kortvarigt, for ind på banen trådte den 30 år ældre Børge, som både tilbød et proformaægteskab og en toværelses i Valby. 

Det holdt heller ikke. Og en kernefamilie blev det aldrig til, trods Maggies mors fem ægteskaber og syv forlovelser.

En vis ro faldt dog over Maggies liv, da hun i tredje klasse begyndte i en katolsk skole på Østerbro. Hun var dygtig og fik anerkendelse fra både lærerne og en håndfuld veninder. 

Men sjælevennerne fra litteraturen, karakterer som Jane Eyre og Anne fra 'Grønnebakken', slap hun ikke.

"Jeg var enormt draget af figurer, der havde det svært; de forældreløse, dem med onde mødre, tanter og stedmødre. Misforståede unge kvinder, der måtte kæmpe for at høre til. Dem kunne jeg spejle mig i," siger Maggie.

Skrev i fire uger

I stedet for gymnasiet som sine venner valgte Maggie den kreative vej og blev dekoratørelev i Magasin som 15-årig. 

Som 17-årig flyttede hun hjemmefra. Det kostede penge, og hun supplerede elevlønnen med natarbejde på en københavnsk natklub. 

Bøgerne fyldte nu mindre. 20’erne gik med at gøre karriere i reklamebranchen som grafiker og tekstforfatter, og 30’erne stod på småbørns-stress og arbejde. Men i 40’erne genfandt hun glæden ved det skrevne ord. 

Denne gang med pennen i egen hånd, inspireret af krimiforfatteren Katrine Engberg, som – læste Maggie sig til – selv havde skiftet karriere til forfatter.

"Det vil jeg også, tænkte jeg, og så satte jeg mig ned i fire uger og skrev 600 sider i én køre. Det var, som om en anden person tog over," husker Maggie, som oplevede, at karaktererne kom til hende fuldstændig problemfrit.

"Når jeg skrev, pressede de sig på og kravlede ind i bøgerne af sig selv. Der var mange, fra forskellige samfundslag, og de ville mig alle noget."

Vokser og visner

Maggie pakker altid de menneskelige historier ind i et krimiformat – det sælger, har hun fået at vide. 

Men mere end mord og brutalitet er det de menneskelige relationer og forviklinger, hun er optaget af. Ligesom de fiktive skæbner, hun spejlede sig i som ung, er det altid de ensomme, forkerte, misforståede og forladte, der tager form, når hun skriver.

Kreativitet kræver de rette omgivelser: 3 kvinder viser deres kreative rum frem

Det rum, du forskanser dig i for at skabe noget med hænderne, skal vække din kreativitet, så det er langtfra ligegyldigt, hvad du omgiver dig med. Stjæl tre kvinders ideer til at indrette et rum – eller blot et hjørne – til din helt egen kreative plet.

"Komedier og romance er jeg slet ikke til, de er for letbenede til en dyster sjæl som mig," indrømmer hun.

"Jeg er mere til de fortællinger, der ommøblerer noget i mig. Får noget til at vokse eller visne. I den sammenhæng betragter jeg stadig bøgerne som det allerbedste selskab, jeg kan få."

Nogen ville indvende, at romankarakterer bare er fantasi. Men for Maggie er det indre liv lige så vigtigt som det ydre.

"Jeg synes tit, at dem, jeg læser om, er mere spændende at være i stue med end virkelige mennesker. De fiktive karakterer vækker mig til live," siger Maggie, som ville ønske, at den unge generation ville tage pauser fra de sociale medier og gribe ud efter en bog.

"For mig har bøgerne været et værn mod ensomhed, de har givet mig trøst og taget mig med på eventyr," siger hun.

"De har været min dannelsesrejse."

Om Maggie Kempinska, 52 år

• Forfatter, grafiker og tekstforfatter. 
• Uddannet dekoratør. 
• Gift med Jesper og mor til Fabian, 22 år, og Johannah, 18 år. 

Hendes krimi kan læses selvstændigt, men er fjerde bog i F-serien, som foruden Frihed består af Forskel, Forkert og Fuppet.

'Frihed' af Maggie Kempinska, People’s Press, 280 kr.