Josefine Høgh mistede sin far og fødte sin datter inden for få uger: ”Det var en af de største kriser i mit liv”

”Jeg har nok været igennem en af de største kriser i mit liv, da jeg mistede min far og blev mor indenfor samme tid. Jeg havde en periode på to år, hvor jeg følte, at jeg havde levet et helt liv, og jeg tænkte: Hvordan kan man det som menneske? Men det kan man åbenbart, og I må ikke spørge mig om hvordan.”

Sådan siger vært og psykolog Josefine Høgh i ALT for damernes podcast Skål Søster.

Da Josefine Høgh fødte sin datter, Molly i november 2021, gik der kun fem uger, før hun måtte sige farvel til sin far. Og det blev starten på en overvældende periode, hvor hendes sind skulle rumme to yderligheder på samme tid – den største lykke og den dybeste sorg.

”Jeg spekulerer tit på, hvilke gode ting, der kom ud af den modgang. For jeg prøver at gå positivt til tingene, selv når det føles mørkt. Og jeg er kommet frem til, at jeg har lært mig selv så meget bedre at kende, end jeg nogensinde troede, var muligt. Helt grundlæggende lærer man jo, hvad man er i stand til. Fordi dét, jeg troede, jeg aldrig kunne komme igennem, kom jeg, og nu sidder jeg her. Og det er svært for mig at svare på, hvordan jeg gjorde, fordi meget af det har været ren og skær overlevelse. Det her barn skulle overleve, og jeg skulle overleve. Og så gør tiden jo også noget. Jeg har tit tænkt, når jeg har stået på løbebåndet og været træt, og det gjorde ondt, at det her er jo ingenting i forhold til det, jeg har været igennem. Man får sådan en helt ny referenceramme.”

Ellen Hillingsø har ét godt råd til bedre nattesøvn – og det er både nemt og effektivt

Skuespiller Ellen Hillingsø vægter en sund og aktiv livsstil højt – og her spiller kosten en stor og afgørende rolle for hende.

Systemet lukkede ned

I dag er Josefine Høghs datter, Molly, tre år gammel, og når hun kigger tilbage, er hun er stolt af den måde, hun har klaret rollen som mor. For det har til tider været hårdt.

”Min datter har det så godt, og nogle gange klapper jeg mig selv på skulderen over, at vi klarede den. Alt gik jo heldigvis godt med hende, men jeg kan næsten ikke huske, at jeg har haft et spædbarn. Det var en periode, hvor systemet på en måde lukkede ned for mig, og så var det bare at komme igennem det. Jeg føler ikke, at jeg har haft boblen, hvor jeg bare fik lov til at nyde at få et lille barn og gå helt ind i det.”

Ud over hendes mand, tv-vært Lasse Sjørslev, lænede hun sig også op ad sin familie og venner i den første tid. Og så brugte hun sit arbejde som et fast holdepunkt gennem sorgen.

”Jeg har brugt mit arbejde i den forstand, at det var vigtigt for mig at holde fast i noget, jeg elsker. Det skulle kaosset ikke tage fra mig. Men nogle gange søger jeg nok stadig efter et sted, hvor følelserne kan komme ud. Selvfølgelig snakker jeg med folk i mit liv, når jeg synes, det er svært. Jeg har for eksempel fået to virkelig gode venskaber i den her periode: Min gamle gymnasieveninde og jeg har fundet hinanden på en ny måde, fordi vi begge har gennemgået nogle hårde ting, og en anden veninde har også selv prøvet at miste en forælder som ung, så der kan vi genkende hinandens følelser. De to bruger jeg meget tid på de dage, hvor tingene stadig kan være grå og triste. For det er okay, at tingene fylder. Og så bruger jeg selvfølgelig min mor og bror helt vildt meget. Det handler om at snakke og lade sorgen fylde, når den presser sig på.” 

Emmelie de Forest kæmper med sjælden lidelse: ’Det er virkelig voldsomt’

Emmelie de Forest blev kendt med sangen ”Only Teardrops”, som hun vandt Eurovision med tilbage i 2013. Nu er hun aktuel med ny sang, som tager udgangspunkt i hendes egne natlige dæmoner.

Sorgen åbner op for nye samtaler

Josefine Høghs far var fodboldmålmand Lars Høgh, og han gik bort i slutningen af 2021 efter tre og et halvt års kamp mod kræft i bugspytkirtlen. Han var et af Danmarks helt store fodboldikoner, og derfor tiltrak det også stor opmærksomhed, da han døde i en alder af kun 62 år. Og det var svært at forholde sig til, fortæller Josefine Høgh, fordi sorg normalt er en privat ting.

”Alle vidste, hvem han var, hvem jeg var, og hvad vi gik igennem, og så var der også noget med et lille barn. Der skulle jeg finde ud af, hvad der var mit, og hvad var andres? Hvad skulle deles, og hvad skulle jeg bare gå med selv? Nogle gange føler jeg mig meget klar til at tale offentligt om, hvad jeg gik igennem dengang, og andre dage tænker jeg, om det overhovedet er noget, jeg nogensinde vil åbne helt op for.”

I Josefine Høghs privatliv er der dog tidspunkter, hvor sorgen åbner op for samtaler, hun ellers ikke ville have haft.

”Forleden havde jeg et møde, som skulle handle om noget helt andet, men jeg faldt i snak med en af dem, som var til mødet, og hun bar på en kæmpe sorg over at have mistet et barn. Vi endte med slet ikke at holde mødet, fordi vi i stedet talte om sorg, og hvad vi kunne spejle i hinandens oplevelser – også selvom sorg ikke kan sammenlignes. Der er noget stærkt i ikke at føle sig alene, for det er enormt ensomt at bære på en stor sorg."

Stresseksperten: Her er nogle af de første tegn på stress

Flere og flere danskere kæmper med stress, men heldigvis kan du både forebygge og behandle stress ved at tage vare på dine basale behov og få nok søvn, motion, lys, luft og god kost.

Hendes fars ånd lever videre

Når nogen, man elsker, går bort, vil man gerne have dem til at leve videre gennem fortællinger, minder og traditioner. Og Josefine Høgh synes også, det er vigtigt, at hendes datter kommer til at lære sin morfar at kende, selvom de kun nåede at møde hinanden, da Molly var et spædbarn.

”Jeg tror, min egen indstilling til livet minder meget om den måde, min far gik til livet på. Og den kommer forhåbentligt også til at sætte sig i Molly, når hun skal træffe store og små valg i livet. Det vil jeg i hvert fald forsøge at give videre til hende.”

Eftersom Josefines Høghs far var fodboldspiller, er det heller ingen hemmelighed, at kærligheden til sporten har fyldt meget i deres far-datter-relation. Og hun håber, at den kan gives videre til Molly og bosætte sig i hende.

”Molly skal ikke nødvendigvis være eliteidrætsudøver som mig eller min far har været, men jeg håber, at hun vil nyde at spise en stadionpølse, høre en fanklub slå på deres trommer og selv juble, når nogen scorer et mål. Det fællesskab har jeg selv fået en stor del af min opdragelse igennem, så jeg har et ønske om, at hun også skal gå til en holdsport og mærke fællesskabet. Vi taler meget om det, og jeg tager hende allerede med på stadion. Og så ser vi nogle af min fars gamle kampe sammen. Hun ved godt, hvem morfar var, og at han var målmand, og det føles vigtigt for mig.”

Du kan lytte til hele samtalen i podcasten Skål Søster her.