Maise Njor: Vær din egen drømmemand

Jeg kom til at åbne en mail fra Dasha i Rusland. Hun skrev, at hun havde set billeder af mig på nettet og var blevet meget interesseret i at møde mig. (...) For hun gik og drømte om en smuk, sød og stabil mand fra Nordeuropa.

Jeg håber virkelig, at det var den sædvanlige standard-alle-mail, som folk sender ud for at opnå noget. Men jeg var alligevel lidt ramt, for så meget ligner jeg da heller ikke en sød mand. I hvert fald ikke en, der er stabil. Og det er måske min mangel på stærk maskulin udstråling, der gør, at jeg blandt uønskede mails konstant finder tilbud om at kunne købe en penis-forstørrelse til fordelagtig pris. Der ville i givet fald være tale om noget af en operation, hvis man altså skulle se på det rent fysiske. Det er noget andet, når det kommer til hjernen, for da er jeg rimeligt meget mand.

Et af tidens store kamp-temaer er kønsroller og kvindernes – efter en del mænds mening – tilsyneladende massive indtog på alle vigtige bastioner. Thomas Blachmans udtalelser om "det pikløse samfund" har sat sindene i kog, og til det er der vel kun en ting at sige, og det er: Kvinderne har været undertrykt i flere tusind år af mænds love og regler, og nu klynker mænd, fordi de ikke kan finde sig selv og deres dillere i en verden, hvor kvinder for første gang i Danmarkshistorien ser ud til at være ved at komme op på siden af dem. Men når vi skal frem i verden, skal vi jo stadig for det meste indordne os under mændenes gamle regler.

I det hele taget kan det virke som en gammeldags og meget trættende diskussion. For vi er mere og andet end vores kønsdele og kromosomer og opdragelse som piger eller drenge. Vi er også bare mennesker og som sådan nogle små følsomme væsener, som bare gerne vil have et godt liv. Og det får man efter min mening kun, hvis man får lov til at være sig selv. Og ja, så kan det godt være, at jeg er nødt til at gå i meget blomstrede kjoler for at overbevise mig selv om, at jeg er kvinde, for helt ærligt, så har jeg nogle (traditionelt) maskuline sider: Begejstringen ved et godt straffespark, kold Guinness, en ordentlig mother-fucker-boremaskine, en god kavalergang på andre damer og en velhængt bøf på størrelse med Samsø. Men jeg er ret tilfreds med at indeholde begge sider.

Oscar Wildes kone, Constance, blev set som meget moderne, fordi hun som en af de første gik i kjoler med vide ærmer, så hun – modsat mange af sine medsøstre – kunne bevæge sine arme frit ligesom mændene. Mere skulle der ikke til dengang i slutningen af 1800-tallet, før folk talte om, at man var lige vel langt fremme i skoene. I dag synes jeg, at det kan være svært at bevæge armene frit, fordi vi har så travlt med at proppe hinanden ned i kasserne "mand" og "kvinde" – og skændes. Og så længe skænderiet kører, føler man sig trængt til at forsvare sin egen "flok". Jo, der er sikkert nogle helt klare mentale forskelle på mænd og kvinder, men hvor er det dejligt, når de ikke låser folk fast. Jeg synes, det er sejt, når Luna Christofi interviewer udenlandske top-fodboldspillere, jeg synes, det er sejt, at min kæreste kan strikke, at mine døtre har lært at bruge hammer og sav, og det er da top-sexet at se en mand bade med sit spædbarn i svømmehallen. Der er brug for både mandlige og kvindelige værdier – men de behøver ikke nødvendigvis være bundet op på, hvad man har mellem benene. Det mellem ørerne er meget mere interessant...

LÆS OGSÅ: Manu Sareen - Manderollen er under pres