Èn rolle gjorde særligt indtryk på Marie Bach Hansen: ”Jeg havde lyst til at give hende et kram”

Som skuespiller arbejder Marie Bach Hansen med at forstå og formidle sine karakterers følelser, og det har også gjort hende mere opmærksom på sine egne. Og det er netop forståelsen af sine egne følelser, der hjælper hende, når hun skal spille en ny karakter.

”Jeg er meget bevidst om mine egne følelser og har altid været ekstra opmærksom på, hvordan folk omkring mig har det. Så man kan godt sige, at jeg, siden jeg var barn, har været hypersensitiv på følelser og menneskelige mønstre. Og dén opmærksomhed og sensitivitet bruger jeg rigtig meget i mit arbejde, når jeg skal forstå og spille en ny rolle,” fortæller hun til alt.dk.

Der er heller ingen tvivl om, at Marie Bach Hansen får et helt særligt forhold til alle de karakterer, hun spiller, og tager værdier med videre fra hver og en. Hun lærer nemlig noget af hver en rolle, hun spiller – og den, hun har lært mest af, er karakteren Signe Larsen fra ’Arvingerne’, som hun sammenlagt spillede i fire år, da hun var nyuddannet.

Ballerinaskoen bliver en sikker vinder igen i år – men denne gang med et uventet tvist

Nu er det atter tid til at finde ballerinaskoen frem – men denne gang bærer den et nyt, sporty tvist med sig, som måske vækker nostalgiske minder. Her er sæsonens 10 pæneste.

”Men den fiktive karakter, der rent følelsesmæssigt har betydet mest for mig, er Sussie fra ’Dansegarderoben’. Hun ligger mig virkelig nær, og jeg bliver meget varm om hjertet, når jeg tænker på hendes personlige rejse. Selvom det også var lidt uhyggeligt at spille hende, fordi hun var i et voldeligt forhold, var det en varm produktion, og der var et enormt søsterskab omkring det. Jeg tænker faktisk stadig nogle gange på, hvordan hun mon har det nu, fordi hun kom ud af forholdet til sidst. Hun var en karakter, jeg virkelig bare havde lyst til at give et kæmpe kram, fordi hun både var sød og stærk – og virkelig en kvinde i overlevelsesmode.”

Når rollerne spøger

Når Marie Bach Hansen spiller en karakter over en længere periode, er det næsten umuligt, at de ikke lægger sig i hendes underbevidsthed, også når hun har fri. Derfor er det også nogle gange svært ikke at tage noget af rollen ubevidst med i sin egen adfærd.

Anette Kristine Poulsen: Her er opskriften på bedre hud i overgangsalderen

Opfører din hud sig som en teenagers, selvom du er 40+? Så kunne det tyde på, at det er overgangsalderen, der driver gæk med dig og den. Danmarks hudnørd og -formidler numero uno, Anette Kristine Poulsen, 59, kommer med sine 5 hacks til, hvordan du får huden tilbage i spændstig, fugtmættet form, hvis den er irriteret, knastør hormonel – og trækker dig ned.

”Jeg er ret opmærksom på, at jeg skal lægge rollen, inden jeg tager hjem for min egen skyld. Nogle gange gør jeg det ved en rystetur i kroppen, meditation eller helt konkret ved at sige tak for i aften til karakteren i et rum, så jeg ikke slæber rundt på for meget tung energi. Men spiller man en specifik rolle i længere tid, så lever de konstant bare lidt i én, tror jeg.”

Der er særligt én rolle, som Marie Bach Hansen ikke har kunnet slippe af med, og det gav hende flere søvnløse nætter.

”Mens jeg spillede Tulle Fiil i ’Hvidstensgruppen’, som er en anden verdenskrigs-film, havde jeg virkelig svært ved at lægge hende fra mig. Jeg kan huske, at jeg lå på et hotelværelse og blev ved med at se dokumentarer om Auschwitz, og der røg jeg virkelig langt ind i historien og havde svært ved at slippe det. Filmen krævede også, at jeg skulle gå i dybden med historien, for at jeg for eksempel kunne spille fængselsscenerne ordentligt. Vi optog både i Riga og i Aarhus, og der tog jeg virkelig Tulle Fiil med hjem på hotelværelset, når vi var færdige, fordi det var så intenst,” fortæller hun og fortsætter:

Marie Bach Hansen gør denne ting hver dag: ”Det er blevet uundværligt for mig”

Skuespiller Marie Bach Hansen har spillet mange roller, men hendes seneste har fået hende til at tænke ekstra meget over, hvordan vi kommunikerer – og misforstår hinanden. Hun genkender selv de små irritationer, der kan vokse sig store, og deler sine bedste råd til at undgå dårlig kommunikation.

”Det var egentlig også okay at blive i karakteren, når jeg vidste, at jeg alligevel skulle ind og sidde i en fængselscelle morgenen efter. Men nogle gange blev det også lige mørkt nok, når Auschwitzdokumentarerne kørte, imens man faldt i søvn på hotelværelset.”