Hvad er kærlighed for
dig?
”Kærlighed for mig er, at
man er sådan et menneske, som ser på sin partner med kærlige øjne – både på de
gode og dårlige dage. Når man kan læse den anden, uden at vedkommende skal sætte
en masse ord på det, og man sørger for at man har det trygt og rart i sit hjem
sammen.”
Hvad er det vigtigste, du har lært om kærlighed?
”At den i virkeligheden
ikke er så farlig at lukke ind i sit liv. Den kan selvfølgelig gøre ondt, men
nogle gange skal man også turde at lukke op for den og komme ud på dybt vand
for at finde ud af, hvad kærlighed egentlig er. Jeg havde aldrig kysset en
kvinde, før jeg mødte min kone, Pernille, så jeg var jo helt på bar bund i
forhold til at lukke den kærlighed ind i mit liv. Så det var vigtigt for mig
bare at lukke ned for den mærkelige fornuft, jeg er vokset op med – at man
skulle være far, mor og børn. Jeg skulle turde at gå med mine følelser, uden at
tænke alt for meget over de konsekvenser, der kunne være i det.”
Hvordan mødte du din store kærlighed? Og hvad faldt du for?
”Pernille arbejder på det
forlag, som jeg udgiver bøger ved. Så jeg mødte hende til et julebal, hvor min
gode veninde Sara Blædel, som også udgiver bøger på forlaget, sagde, at jeg
skulle snakke med hende, fordi hun har fået et barn med to mænd, der er et par.
På det tidspunkt var jeg ved at nå en alder, hvor mit biologiske ur tikkede
derudad, så jeg overvejede, om jeg skulle få et barn alene. Pernille og jeg
aftalte til juleballet, at vi skulle mødes mellem jul og nytår, så jeg kunne
høre mere om, hvordan hun gjorde det. Til julefrokosten tænkte jeg, at hun var
virkelig sjov, og at hun måske kunne blive en ny veninde. Men da vi så mødtes
mellem jul og nytår, var der alligevel noget i mig efter den gåtur, der tænkte,
at der måske var noget, der føltes anderledes, end jeg kendte til. Jeg sagde
ikke til hende, at jeg kunne mærke noget, for jeg blev selv rigtig forvirret.
Vi mødtes senere igen til en middag, hvor hun kyssede mig, og vi aftalte, at vi
skulle prøve det af. Og så spang vi ud i det.”
”Jeg turde springe ud i
det, fordi jeg på det tidspunkt, hvor vi mødte hinanden, havde arbejdet mig
selv halvt ihjel. Jeg var gået glip af så sindssygt mange ting, fordi jeg altid
var den, som arbejdede. Jeg havde været igennem en masse op- og nedture og
vidste, at jeg alligevel aldrig kunne være sikker på noget. Så jeg var i en
periode, hvor jeg havde det sådan, at jeg virkelig skulle feste og have det
sjovt. Jeg skulle ud at samle på nogle historier, som jeg kunne fortælle til
mine børnebørn, hvor de ville ligge på gulvet og skrige af grin. Så jeg tænkte,
at hvis det ikke gik med Pernille, så var det i det mindste en god historie.
Men heldigvis gik det lige som det skulle.”
”Jeg faldt for, at hun er
virkelig sjov og sprudlende, og at hun har en virkelig god energi. Omvendt har
hun også en virkelig klog og eftertænksom hjerne, som jeg synes, er meget fascinerende.
Hun har et kæmpe omsorgsgen, som for én som mig, der altid har været i meget
korte forhold og er meget selvstændig, er rigtig, rigtig rart. Der er noget
rart ved, at der i mange år har været en, der insisterer på, at hun også gerne vil
se og rumme mig med mine sårbare sider. Det, der er så svært ved kærlighed, er
jo, at man virkelig er bange for at blive såret i relationen. Det er derfor, vi
passer så godt på os selv, fordi vi ved, at det kan komme til at gøre ondt. Men
hvis man pakker sig selv for meget ind, så kan man også gå glip af kærligheden –
og hvis man tør at give sig hen til den, så kan den være virkelig fantastisk.
Men det kan også komme til at gøre nas.”
Hvordan får man
kærligheden til at holde i et parforhold?
”Det er et rigtig godt spørgsmål.
Man skal i hvert fald tænke på, at det ikke er naturligt, at man hver eneste
dag står op og kigger hinanden i øjnene med en stor nyforelskelse. Men det er
ikke et signal på, at det er ovre. Nyforelskelsen fortager sig jo med tiden,
men det betyder ikke, at man ikke stadig har en stor kærlighed for hinanden. Og
i perioder kan man nærmest føle den her nyforelskelse blomstre op igen, og når
det sker, er det fantastisk. Pernille og jeg mødte hinanden lige inden Corona,
så vi tog virkelig Ikea-testen til næste niveau, og derefter gik vi direkte ind
i et fertilitetsforløb. Så der har været nogle hårde ting, vi skulle igennem
undervejs."
"Men noget af det, der har reddet os, er, at vi hver søndag har holdt
søndagsmøder. På dem tjekker vi ind på hinanden, og hvad man har gjort, som
gjorde en glad. Men også hvis der har været nogle ting i løbet af ugen, der har
irriteret en. Så gemmer vi de snakke til søndag, hvor vi oftest også nedtrapper
konflikterne, for så snakker man ikke midt i sine følelsers vold. Så vi taler
virkelig meget sammen, tuner ind på hinanden og giver hinanden virkelig meget
plads. Vi hænger ikke sammen som pot og pande – vi går stadigvæk ud med hver
vores venner og har forskellige fritidsaktiviteter. Jeg tror, det er vigtigt at
kunne sætte hinanden lidt fri, især når vi har mødt hinanden i en lidt sen
alder, og har været vant til at leve et meget selvstændigt liv.”
Hvornår gør kærlighed mest ondt, og hvornår føles den bedst?
”Kærligheden gør mest
ondt, hvis den ikke er gengældt. Hvis kærligheden er mislykkedes eller er en,
man aldrig kan få, så gør det ondt. Den føles bedst, når man finder ud af, at
man har fundet sin soulmate, og at det faktisk er lykkedes, at man har fundet
en person, som man faktisk godt kan se sig selv danne en familie med og leve
resten af sit liv med.”
Er der en sang, bog, et digt eller en film om kærlighed som betyder noget
særligt for dig?
”Til det julebal, hvor
jeg mødte Pernille for første gang, spillede Lis Sørensen. Det er ikke, fordi jeg
er kæmpe Lis Sørensen fan, men det minder mig om første gang, vi mødte
hinanden. Hver gang, vi hører hendes sange, så tænker vi altid tilbage på det
legendariske julebal, hvor det hele startede.”
