Mikkel Hansen og Stephanie Gundelach

Mikkel Hansen og Stephanie Gundelach guider dig til en perfekt dag i Paris

Hvad kan du lave på en søndag i Paris? Hvor skal du se på kunst? Og hvor skal du shoppe tøj og skønhed? Lad det danske par guide dig her.

Søndag i Paris

Bedste sted at gå tur

– Parc Monceau, da den ligger et stenkast fra vores lejlighed og derfor er et sted, vi ofte bevæger os hen. Især i solskinsvejr, med en kop kaffe i hånden, og Eddie Max i barnevognen. Så er livet sgu meget dejligt.

  • Parc Monceau, 35 Boulevard de Courcelles

Byens bedste park

– Det må være Paris’ ældste park, Place des Vosges. Den er supersmuk og ligger godt i Marais, tæt på mange hyggelige restauranter, caféer og barer.

  • Place des Vosges, Place des Vosges

Tips til børnevenlige steder

– Ved siden af Fondation Louis Vuitton ligger en fantastisk børnevenlig park med en kæmpe legeplads, en masse dyr og forlystelser, der minder lidt om Tivoli. Det glæder vi os til at opleve sammen, når Eddie Max bliver lidt ældre.

  • Jardin d'Acclimatation, Bois de Boulogne, Route de la Porte Dauphine à la Porte des Sablons
Mikkel: Skjorte fra COMME DES GARÇONS x BASQUIAT. Bukser fra MAISON MARGIELA. Sneakers fra MIZUNO. Bøllehat fra 0FR.PARIS. Alt er Mikkels eget. Stephanie: Trenchcoat fra AF AGGER, 6.750 kr. Sneakers fra VETEMENTS X REEBOK, 4.400 kr.Taske fra LOEWE, 9.300 kr. Foto: Rasmus Weng Karlsen
Mikkel Hansen og Stephanie Gundelach
Mikkel: Skjorte fra COMME DES GARÇONS x BASQUIAT. Bukser fra MAISON MARGIELA. Sneakers fra MIZUNO. Bøllehat fra 0FR.PARIS. Alt er Mikkels eget. Stephanie: Trenchcoat fra AF AGGER, 6.750 kr. Sneakers fra VETEMENTS X REEBOK, 4.400 kr.Taske fra LOEWE, 9.300 kr. Foto: Rasmus Weng Karlsen

Mikkels guide til kunst

Museer i Paris

– Fondation Louis Vuitton har smuk arkitektur og ofte interessante kunstudstillinger. Centre Georges Pompidou er en fantastisk futuristisk bygning fra slut-70’erne med en god permanent samling kunst og altid interessante udstillinger. Derudover elsker jeg Palais du Tokyo, Musée national Picasso-Paris, Musée de l’Orangerie, Musée d’Orsay og Atélier des Lumières.

  • Fondation Louis Vuitton, 8 Avenue du Mahatma Gandhi
  • Centre Georges Pompidou, Place Georges-Pompidou
  • Palais du Tokyo, 13 Avenue du Président Wilson
  • Musée national Picasso-Paris, 5 Rue de Thorigny
  • Musée de l’Orangerie, Jardin Tuileries
  • Musée d’Orsay, 1 Rue de la Légion d'Honneur
  • Atélier des Lumières, 38 Rue Saint-Maur

... og gallerier

– Perrotin, Galerie Thaddaeus Ropac, Marian Goodman Gallery og VNH Gallery.

  • Perrotin, 76 Rue de Turenne
  • Galerie Thaddaeus Ropac, 69 Avenue du Général Leclerc
  • Marian Goodman Gallery, 79 rue du Temple
  • VNH Gallery, 108 Rue Vieille du Temple

Kommende udstillinger i Paris

– Vi lægger altid vejen forbi Paris Photo og FIAC i Grand Palais, der er hhv. en stor foto- og kunstmesse. Ellers glæder vi os til Van Gogh, Starry Night på Atélier des Lumières, Francis Bacon på Centre Pompidou og Alberto Giacometti Histoire de Corps på Fondation-Giacometti.

Jakke fra BOTTEGA VENETA, 17.050 kr. Nederdel fra BOTTEGA VENETA, 6.125 kr. Clutch fra BOTTEGA, 14.200 kr. Støvler fra CÉLINE er Stephanies egne. Foto: Rasmus Weng Karlsen.
Stephanie Gundelach
Jakke fra BOTTEGA VENETA, 17.050 kr. Nederdel fra BOTTEGA VENETA, 6.125 kr. Clutch fra BOTTEGA, 14.200 kr. Støvler fra CÉLINE er Stephanies egne. Foto: Rasmus Weng Karlsen.

Stephanies guide til skønhed og shopping

Selvforkælelse

– Hvis jeg virkelig trænger til forkælelse, bestiller jeg tid til en ansigtsbehandling hos Biologique Recherche. Jeg har læst, at de giver verdens bedste ansigtsbehandling, og det viser sig at være sandt. Efter en grundig hudanalyse og afslappende behandling føler jeg nærmest, at jeg har fået et ansigtsløft. Jeg er også begyndt at købe deres hud- og hårprodukter, som er helt fantastiske. Men du skal være i god tid, da der er laaang ventetid.

  • Biologique Recherche, 32 Av. des Champs-Élysées

Tøj

– Efter jeg er blevet mor, shopper jeg for det meste online. Men Paris er jo et slaraffenland, når det kommer til designertøj. Jeg nyder altid at gå rundt i The Broken Arm, hvor jeg også lige får en kaffe og en croissant. Tom Greyhound har også et godt udvalg. Og så kigger jeg gerne forbi Commes des Garçons, Maison Margiela og Bottega Veneta. Jeg elsker også vintagetøj fra Thanx God I’m a V.I.P.

  • The Broken Arm, 12 Rue Perrée
  • Tom Greyhound, 19 Rue de Saintonge
  • Thanx God I’m a V.I.P, 12 Rue de Lancry

Interiør

– Galerie Patrick Seguin sælger vintagemøbler fra nogle af de største franske møbeldesignere og arkitekter, og Marché aux Puces ved Clignancourt er et stort vintage-loppemarked med masser af charme, hvor du bl.a. kan få en masse smukke møbler.

  • Galerie Patrick Seguin, 5 Rue des Taillandiers
Foto: Rasmus Weng Karlsen.
Mikkel Hansen og Stephanie Gundelach
Foto: Rasmus Weng Karlsen.

Spis godt i Paris

Morgenmad

– Buvette serverer efter vores mening byens bedste croque madame. Hvis du er i det sunde hjørne, kan du få lækre acai bowls og veganske delikatesser hos Moon & the Wild.

  • Buvette, 67 Rue Saint-Maur
  • Moon & the Wild, 55 Rue Charlot

Frokost

– Miznon i Marais. Vi kommer der mest for deres fantastiske pita med lammekebab eller steak’n’egg. Men generelt er det bare god mad, og personalet er altid friske og i godt humør, har glimt i øjet og spiller høj musik. Frenchie To Go serverer også en farlig lobster roll.

  • Miznon, 22 Rue des Ecouffes
  • Frenchie To Go, 9 Rue du Nil

Kaffe

– Det er ikke helt let at finde god kaffe i Paris, men kaffebaren ved Comme des Garçons-butikken, The Broken Arm og The Hoxton serverer udmærket kaffe. L’Arbre à Café over for Frenchie To Go er heller ikke dum – og er desuden et godt sted at købe kaffebønner.

  • The Broken Arm, 12 Rue Perrée
  • The Hoxton, 30-32 Rue du Sentier
  • L’Arbre à Café, 10 Rue du Nil

Aftensmad

– Vi spiser tit på Le Petit Marché, som er et meget afslappet sted, der serverer virkelig god fransk fusionsmad. Come a Casa er en lille skjult perle med plads til meget få mennesker, og de serverer fantastisk hjemmelavet pasta og god rødvin. Derudover kan vi anbefale Clamato, som er en supergod fiskerestaurant, hvor det nærmest altid er muligt at droppe ind og få et bord inden for en halv time.

  • Le Petit Marché, 9 Rue de Béarn
  • Come a Casa, 7 Rue Pache
  • Clamato, 80 Rue de Charonne