Til kamp mod madspild: Sådan sparede vi 500 kroner om ugen

ALT for damerne går i denne uge i kamp mod madsplid i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp. I denne uges magasin - som har en helt særlig forside - får du både gode råd til, hvordan du sparer tid, penge og dropper madspild. Og så giver kokken Jesper Vollmer dig en madplan til 2 uger - helt uden spild.

Familien Larsen har sagt ja til at gennemføre et eksperiment.

De skal gøre ALT for damernes læsere klogere på, hvor meget mad en helt almindelig familie egentlig smider ud på en uge. Bagefter skal de reducere spildet, så godt de kan.

Her er udgangspunktet:

Solveig og hendes mand Kim har begge fuldtidsarbejde, de har to drenge på 8 og 5 år.

Indkøb og madlavning må ikke være alt for besværligt, og måltiderne skal være i børnehøjde, så de to drenge også gider spise det.

– Jeg er faktisk ret god til at lave planer for, hvad der skal købes ind, og så køber jeg det online. Hvis der så skal købes noget ekstra i løbet af ugen, sender jeg Kim ud efter det. Han er bedre til ikke at falde i tilbudsfælden, fortæller Solveig.

Det er hende, der har meldt familien til forsøget. For hun er også selv nysgerrig.

– På den ene side går jeg rundt med en klar opfattelse af, at vi ikke smider ret meget ud, men så en gang imellem slår det mig, at det gør vi nok alligevel.

Især har hun tænkt over, at hun tit øser mere mad op til drengene, end de ender med at spise. Og selv om hun gemmer f.eks. overskydende ris fra aftensmaden, så glemmer hun dem og ender med at smide dem ud senere.

Ifølge tallene i statistikken smider en gennemsnitsfamilie med to børn ud for cirka 10.000 kroner om året. En femtedel af den mad, de putter i indkøbskurven, ender i skraldespanden.

I den kommende uge skal Solveig give os et kig ind i den virkelighed, der ligger bag tallene. Hun skal notere al madspild i familien; det er altså den del af madaffaldet, der kunne være blevet spist. Skrog, skræller og kaffegrums tæller ikke som madspild, hvorimod f.eks. spirede kartofler, rynkede æbler og muggent brød gør.

Vejer overskudsmad

I løbet af ugen opdager hun, hvor meget drengene egentlig levner. Om mandagen må hun smide en god del af den indiske aftensmad ud.

– Drengene er åbenbart ikke så vilde med linser, som jeg er, konstaterer hun.

Om onsdagen er den gal igen. Her er det falaflen, der dør på drenge-tallerkenerne. Selv spaghetti og kødsovs, som ellers er drengenes yndlingsret, bliver ikke spist op.

– Det er en af mine primære betragtninger i denne uge: Det sker virkelig tit, at især morgenmadsportioner og aftensmadportioner bliver alt for store. Ofte er det mig, der hælder op, og jeg overvurderer simpelthen, hvor meget de kan spise, siger Solveig.

Den anden store synder i madspilds-regnskabet er frugt og grøntsager, der bliver glemt og gammelt. Kiwier, spidskål, en pose med snittet blomkål ender sine dage i grøntsagsskuffen og bliver først opdaget, da det er for sent.

– Jeg køber altid en masse grøntsager i weekenden, så vi er sikre på at spise grønt i løbet af ugen. Men når køleskabet er helt fyldt, er det nemt at glemme det, der ligger bagerst.

Da Solveig i slutningen af ugen lægger tallene sammen på sin liste over den mad, hun har smidt ud, bliver det til mere end fire kilo (se den fulde oversigt i boksen her på siden).

– Mængden er kommet bag på mig: hvor tit vi egentlig har rester og hvor meget det vejer. Min intention er altid at gemme resterne, men det ender tit med, at vi så alligevel får det smidt ud. Det, at jeg skulle veje maden, gjorde, at jeg fik det ekstra dårligt over at smide det ud.

Gode råd fra eksperten

Nu hvor problemerne er diagnosticeret og kortlagt, er det på tide at kigge på løsningerne.

Til det får vi hjælp fra Jesper Vollmer, tidligere kok for kongehuset og indehaver af madhuset RAA. Han har specialiseret sig i at udnytte råvarerne effektivt, hvilket han blandt andet har vist danskerne i tv-programmet ”Spar og spis”.

Han kommer familien Larsen – og alle andre med samme forbrugsmønster – til undsætning med en række gode råd.

– Det første step har I allerede gennemført: Nemlig det at notere affaldet. Hvis man vil gøre endnu mere ud af det, kan man prøve at gemme sit madspild i en stor beholder i køleskabet i en uge. Så kan ungerne se med egne øjne, hvor meget mad der ryger ud. Så har de det visuelle billede på nethinden, når de f.eks. selv øser op, siger Jesper Vollmer.

Det første problem, han tager fat på, er portionsstørrelserne. Psykologien bag er enkel: Jo større tallerkenen er, jo større bliver portionerne.

– Gå over til mindre tallerkener. Man kan jo bare tage flere gange, hvis man er mere sulten. Hvis børnene er slemme til at levne f.eks. mælk og juice, så indfør små glas.

– I kan også vælge at portionsanrette maden ude i køkkenet, inden I sætter jer til bords. Dét, der sker, når man laver en stor portion til to dage og sætter den på bordet, er, at man kommer til at øse for meget op. Så spiser man måske ikke op – eller spiser for meget – og så er der alligevel ikke helt nok til næste dag. Så anret en portion til hver, og lad resten stå i køkkenet. Så skal der lidt mere til, før man gider rejse sig og tage mere.

LÆS OGSÅ: "Vi bekymrer os om miljøet, mens vi køber endnu en yogamåtte i plast på nettet"

Når han gennemgår listen over familien Larsens overskudsmad, ser han ikke skrald, men nye retter:

– Der er masser af potentiale til resteretter i jeres overskudsmad. Prøv for eksempel at lave stegte ris a la Asien med lidt grøntsager og et æg – f.eks. som et supplement til madpakken. Lav små spændende bøtter, og en giv en lille ske med.

– Prøv også sammen at lave en lille brainstorm på, hvilke retter I godt kan lide: Suppe, tærte, pizza, pasta. Lav en liste med overskrifterne og hæng den på køleskabet. Ved at få det ned på skrift bliver det nemmere at få ideer til, om resterne kan bruges i nogle af de retter, I godt kan lide.

– Brug de slatne grøntsager i kødsovs. Hak grøntsagerne helt fint, og sørg for at stege dem hårdt sammen med løg og hvidløg, så det får lidt stegeskorpe. Det skal ikke være kedeligt og kogt. I kan sagtens erstatte halvdelen af kødet med grøntsager. Spæd op med grønne linser. De gemmer sig nemt i kødet. Børnene opdager det aldrig.

Og så har han et sidste råd, som skal vise sig at blive lidt af en øjenåbner for familien:

– I spiser dejligt varieret, og det giver måske en masse smårester, hvor der ikke er nok til fire af det hele. Men prøv at lave en ”tøm køleren”-buffet en gang imellem, hvor de forskellige rester bliver serveret i hver sin lille skål. Man kan f.eks. spise nogle af resterne i friske forårsruller. Hvis man synes, man har for mange smårester, kan man skrue ned for antallet af ingredienser og til gengæld købe dem ind større mængder, som så kan bruges næste dag. Man kan sagtens lave gode retter med blot to-tre ingredienser.

Nye madvaner

Nu er familien Larsen klar til at begynde et liv med nye madvaner. Vi giver dem nogle uger til at implementere det og vender tilbage til en begejstret Solveig.

– Det er faktisk blevet nemmere at købe ind og lave mad. Det er dejligt at kunne trylle retterne om til noget andet, og det er en lettelse ikke altid at skulle lave mad, men bare kan lave ”det store kolde bord” med rester fra de foregående dage.

De begyndte med at lægge en plan.

– Lørdag lavede vi en madplan sammen hele familien. Ungerne kom med ønsker til mad, og så handlede jeg ind til det hele. Vi hængte madplanen op på køleskabet for at huske os selv på det – sammen med en seddel med gode reste-retter inspireret af Jesper. Så kunne vi meget nemmere huske, hvad vi havde planlagt, og hurtigt finde på retter med rester.

De har forsøgt at inddrage drengene uden at bekymre dem.

– Vi har prøvet ikke at gøre det for helligt; ikke ”true” dem med børnene i Afrika, men alligevel har vi godt kunnet forklare dem, at der er mange, der ikke har mad, og at vi er heldige, at vi har så meget.

Men de måtte ikke få madstress.

– Vi talte med dem om, at vi skulle se, om vi kunne lade være med at smide mad ud, og at vi skulle finde på gode måder at bruge resterne på. Håkon på 4 foreslog en burger til morgenmad, da han så, at vi havde en bøf tilbage og noget brød. Det, syntes han, var vildt sejt, at han måtte.

Samtidig skiftede hun drengenes morgenmadsskåle ud med de små skåle, de brugte, da de var babyer.

– Så blev portionerne mindre, og det var faktisk kun én gang i testugen, jeg måtte smide morgenmadsrester ud.

LÆS OGSÅ: Rejs klimavenligt: ”Der er ingen grund til at lægge hjernen på hylden, bare fordi vi holder ferie”

Der gik hurtigt sport i at få brugt alle rester.

– En dag havde vi både noget pasta og noget laks til overs, og det blev til en pastasalat, som Hektor kunne få med i madpakken. Det var et stort hit.

– Vi havde nogle risrester, som sidst på ugen blev forvandlet til en lækker omgang stegte ris med grøntsager og æg.

– Grøntsager, der er blevet lidt kedelige, bruger vi i kødsovs, og en dag lavede vi lækre smoothies ud af en koldskålsrest og nogle bananer, der var ved at blive brune.

– Vi er også blevet glade for at lave sådan en ”tøm-køleren-buffet”. Lørdag havde vi ikke fået planlagt noget og talte om at gå ud og spise, men da vi havde mange rester tilbage, valgte vi at lave ”det store kolde bord” og tømte køleskabet. Ungerne syntes, det var overraskende godt med så meget forskelligt.

Og så har familien gjort en genial investering: De har købt tre høns. De bliver fodret med skræller og anden madaffald og leverer til gengæld to-tre æg om dagen. Så omelet er blevet populært i Bagsværd-hjemmet.

– Omelet er godt og kan laves med alle mulige rester. Der er mange ting, der er blevet nemmere. Vi bruger mindre tid på indkøb og madlavning, og budgetmæssigt har det også betydet noget. Vi springer måske indkøb til en eller to dage over hver uge i forhold til tidligere. Jeg vil tro, vi sparer 500 kroner om ugen.

Støt kampen mod madspild

Folkekirkens Nødhjælp driver i dag to Wefood-butikker i København og en i Århus, men drømmer om at åbne butikker i hele landet.

I butikkerne kan du købe overskudsmad, som de almindelige supermarkeder har kasseret, f.eks. fordi emballagen er stødt, eller holdbarhedsdatoen er overskredet. Maden kan sagtens spises, og den er billig. Så det er win-win.

Frivillige passer de butikkerne, som sidste år tjente 1,2 millioner kroner, der gik til udviklingsarbejde i verdens fattigste lande.

Hvis du vil være med til at finansiere en ny Wefood-butik, kan du for 100 kroner tegne en aktie (eller flere). Du får ikke medbestemmelse eller medejerskab, men du får et fysisk bevis på, at du bakker op om kampen mod madspild.

Gå ind på weefood.noedhjaelp.dk og læs mere. 

Bekæmp madspild med en mulepose

Du kan også støtte kampen mod madspild ved at købe en af vores 100 procent økologiske muleposer. Overskuddet går til åbningen af en ny Wefood-butik. Muleposen sælges i en begrænset periode til og med uge 40.

Bestil din mulepose her.

Det er nogle uger siden, familien Larsen lagde deres vaner om. Det har ikke været svært, og de har planer om at fortsætte med den nye livsstil.

– Der er jo gået sport i det.