Kærlighed, stædighed og en ny begyndelse: Her er 3 nye serier, som du bør se
Mangler du inspiration til, hvad du skal se fra serie-fronten, anbefaler ALT for damernes kulturredaktør, Ditte-Marie Ascanius tre serier her.
Komediedrama: Fertilitetslæge på barsel
Den 22. august var der premiere på anden sæson af den bingeværdige, danske serie ”Skruk”.
Vi følger fertilitetslægen Nana (Josephine Park), der fortæller sine klienter historier om sine fiktive børn og eget fertilitetsforløb, der altid er tilpasset den enkeltes situation som en måde at skabe håb i en ofte magtesløs situation.
Men da hun i en gigantisk brandert inseminerer sig selv med sæd fra sin ekskæreste Mathias (Simon Sears), som hun ved et tilfælde har fået kontakt til igen, ændrer hendes liv sig. For skæbnen vil, at hun bliver gravid.
Da vi møder hende igen, er hun på barsel med sin baby på to måneder. Hun hader barselslivet, hvor hun er ved at drukne i pizzabakker, babysalmesang og kedsomhed. Hun tager derfor en drastisk beslutning om at trygle sin gamle chef, Helle (Charlotte Munck), om at vende tilbage til klinikken. Helle indvilger på betingelse af, at Nana kan starte næste dag.
Se ”Skruk” på Netflix.
Drama: En ny begyndelse
Den 28. august er der dansk premiere på ”Ten Pound Poms”, som følger en den britiske familie Roberts, der forlader efterkrigstidens Storbritannien i 1956 for at tage til Australien, hvor de er blevet lovet bedre muligheder. Men de opdager snart, at livet i Australien ikke er, som de blev lovet.
Se ”Ten Pound Poms” på BritBox.
Drama: Romantisk og stædig
Romantisk og stædig Hertuginde Elisabeth af Bayern (Dominique Devenport), kaldet Sisi, tager til Østrig med sin søster, der skal forloves med kejser Franz Joseph I (Jannik Schümann). Men ikke alt går som planlagt, for Sisi og kejseren forelsker sig i hinanden. Begge sæsoner er tilgængelige.
Se ”Kejserinde Sisi” på DR TV.