"Og så shaker du lige brysterne på plads"
På Gammel Kongevej i København har den britiske kæde Rigby and Peller netop åbnet en ny lingerishop med en 70 år lang historie med rødder i den tid, hvor undertøj var noget der blev syet og tilpasset den enkelte kvinde.
I dag giver det sig udslag i, at butikkens danske personale kaldes lingeristylister og oplæres i at give kunderne individuel vejledning.
70 procent bruger forkert bh-størrelse
Nu er det jo ikke en nyhed, at lingeributikker tilbyder hjælp til kunderne, men det her er alligevel noget andet, opdager jeg, da jeg træder ind i det dobbelte prøverum med to forhæng, så man ikke behøver at blotte sig for lingeristylisten og er helt skjult for resten af butikken.
Som noget af det første får jeg at vide, at jeg, ligesom cirka 70 pct. af alle kvinder, bruger den helt forkerte størrelse bh - hvordan man så end har regnet sig frem til det. For vid om livet. Og selvom det muligvis føles mest behageligt, giver det gør det jo ikke ligefrem barmen en tjeneste, som lingeristylisten får sagt på en måde, så jeg næsten ikke skammer mig over min magelighed.
Fluks henter hun nogle alternativer alt efter mine behov (ikke for mange blonder, ikke for feminine farver) og et par sæt der går stik imod det (mange blonder, feminine farver).
Shake ikke presse
"Og så shaker du lige brysterne på plads," siger hun og viser med en imponerende fleksiblitet i overkroppen, hvordan det skal gøres. Det er nemlig helt forkert at løfte og presse brysterne ind i bh'en, fordi de så risikerer at sidde på en unaturlig og i længden mindre behagelig måde.
Selvom de sæt hun henter til mig er noget mere tætsiddende end normalt, føles de overrraskende behagelige alligevel, sikkert fordi de rent faktisk passer mig i modsætning til mit medbragte eksemplar - men den er da stadig fin som en søndagsbh, lyder det opmuntrende fra lingeristylisten.
Glem designerkjolen, hvis bh'en er forkert
Men hvorfor giver det mening at lancere en lingerikæde med undertøj fra 500 kr. og op og med mange af dyrere franske mærker repræsenteret i en tid, hvor danskerne holder igen med forbruget? Det gør det, fordi vi vælger at bruge penge på kvalitet, når først vi bruger dem, siger Liesbeth De Keyser, der er kædens marketing manager og som er på besøg fra Belgien, hvor hovedkvarteret ligger i dag, i anledning af åbningen.
Hun tilføjer, ikke helt overraskende, at en bh er noget af det bedste en kvinde kan bruge penge på. Man kan nemlig have en nok så flot og tætsiddende kjole eller skjorte på, men hvis barmen buler de forkerte steder eller sidder for lavt eller for højt på grund af en bh med dårlig pasform, ja så nytter det ikke noget. Lisbeth De Keyser ser helt trist ud ved tanken om, hvor mange kvinder hun har set begå den fejl. Og for mit indre blik ser jeg mine forskellige kjoler passere forbi med mere eller mindre heldige bh'er indenunder. Må hellere lige prøve et sæt til...
LÆS OGSÅ: Lingeriguide: Sådan finder du den perfekte bh
Sandt og falsk om lingeri – ifølge Rigby & Peller
Kvinder med små bryster behøver ikke en bh
FALSK: Selv små bryster behøver støtte og har gavn af en bh, som sidder godt. Nogle bh'er er designet til at få det bedste ud af små bryster.
Hver gang du køber lingeri, skal du have taget nye mål
SANDT: En kvindes krop gennemgår talrige forandringer i løbet af livet. Bare tænke på pubertet, graviditet, overgangsalder, vægttab og vægtforøgelse. Så det er kun logisk, at dit lingeri ikke sidder så godt efter fem år.
En bh der er for lille vil give en push-up effekt
FALSK: En bh der er for lille er ikke kun dårligt for dit brystvæv, den er også meget ukomfortabel. Så det at bære den rigtige bh er afgørende.
Du har brug for en robust bh, hvis du har store bryster
FALSK: Bare fordi du har store bryster, behøver du ikke at begrænse dig selv til bh'er der er gammeldags eller funktionelle.
For mere information
Her kan du besøge Rigby & Peller i Danmark – du kan ringe eller maile vedrørende at booke en lingeristylist. Se mere på Rigbyandpeller.com
Gammel Kongevej 164, st th.
1850 Frederiksberg C
Tel. 3252 2030
Email: frederiksberg@rigbyandpeller.com
Lingeristylisten og marketing manageren sidder foran Rigby & Pellers "heritage wall" med effekter fra firmaets historie.