Opskrift på nytårsøsters

Østers med topping

Østers med mango- eller ingefærtopping er den perfekte start på en lækker nytårsmiddag. Opskriften finder du her:

Østers med topping.

Beregn 3-6 østers pr. person

Mangotopping

Til ca. 12 østers

1 solmoden mango

4-5 spsk hakkede ristede cashewnødder

saft fra ½-1 limefrugt

½ finthakket rød, mild chili

2-3 spsk finthakket frisk koriander.

Mangoen skrælles, og kødet skæres i bittesmå tern som blandes med de finthakkede ristede cashewnødder, limesaft, finthakket chili og frisk koriander.

Ingefærtopping

Til ca. 12 østers

4 kugler syltet ingefær i sirupslage

2-3 forårsløg

saft fra ½-1 limefrugt.

Hak ingefær og forårsløg helt fint og bland det i en skål, og kom friskpresset limesaft henover.