Peter Mygind har to råd, han giver videre til sine børn. Det ene lyder: "Omfavn dine lorte…"
Skuespiller og foredragsholder Peter Mygind ved, hvor vigtigt det er at lytte til sine egne grænser og stå ved sig selv – selvom det kan medføre, at han oplever modstand. Derfor er det også noget, som han håber på at give videre til sine børn.
Hvad er det bedste råd, du vil give dine børn?
"Jeg har b.la. snakket meget med mine børn om taknemmelighed og det at vælge en taknemmelig og ydmyg tilgang til livet. Samtidig er jeg selv meget taknemmelig over, at begge mine børn er modige væsner, der kaster sig ud i livet og følger deres drømme. Det er jo virkelig det, man håber på som forældre. For det er meget vigtigt, at man tør lytte til sig selv og sætte grænser – og ikke mindste sige fra, hvis nogen går over den grænse. Lige meget om det er i et ægteskab, en arbejdsrelation eller i supermarkedet."
Tænker du selv meget over at sætte grænser?
"I den grad! Og det er noget, som jeg stadig øver mig på. Nogle gange bliver man nemlig så overrumplet her i livet, at man ikke får sagt fra. Jeg fremstår tit som den positive og glade mand, og derfor har jeg nogle gange været den, som man bare kunne træde på. Fremfor hvis mit image havde været lidt mere hårdt og koldt. For ham den smilende kan man godt give en lussing en gang i mellem, for han smiler bare videre. Der har jeg skullet lære at bevare min positive tilgang til livet, men være tydelig i mine grænser. Det er jeg bestemt ikke alene om at slås med – vi er mange, der har svært ved at finde balancen i det. Derfor holder jeg også en del foredrag om netop det."
Er der andre ting, som du har erfaret igennem årene?
"Ja da, og det er nok et andet råd, som jeg vil give til mine børn. Omfavn dine lorte. Omfavn de ting, der går galt. For sådan er livet. Det er også fyldt med sorg. Man bliver fyret, forladt, valgt fra og alt muligt andet. Der er en masse ting, der kan gøre en trist. Så kunsten er, hvordan man omfavner de nedture. Når noget lykkes, giver det tit kun et øjebliks lykke, og så er man videre. Men når noget går rigtig galt, sætter det sig meget dybere inde i knoglerne. Det er der, at man skal stå sin ultimative prøve som menneske."
Hvordan er du kommet til den erkendelse?
"Det er en proces. Jeg har haft tre blodpropper, jeg har været faldet om, jeg har oplevet, at folk taler grimt til mig, men det er også en del af livet, som man skal kunne håndtere. Hvis du spørger min hustru Lise, som jeg nu har kendt i 32 år, vil hun sige, at jeg i den grad har været på en rejse med mig selv. Hvor det har handlet om, hvordan jeg vil gå ud i verden, hvordan jeg vil se på verden, og hvordan jeg vil være i verden. Lise siger, at det er helt vildt, hvordan jeg har taget de ting, som jeg syntes var vigtige til mig, og gjort noget ved det. Jeg har taget hånd om det – også mine dæmoner og mine sorte skyggesider, som vi alle sammen har. Det er vigtigt, at man ikke bare siger: ”sådan er jeg – take it or leave it”."
Hvordan har du taget hånd om dine mindre gode sider?
"Jeg har talt højt om det hele – både til mine venner, og så har jeg været i terapi en masse gange. Jeg tror, at selverkendelse er en vigtig ting. Jeg har været nødt til at se i øjnene, at hvis der er sider af min opførsel, der gør andre kede af det eller frustreret, må jeg tage det alvorligt. Hvis jeg blot tænker, at det er de andres problem og ikke mit, har jeg for alvor et problem. Selvom jeg selvfølgelig også har oplevet, at det måske alligevel godt kan være hos modtageren, at der er noget, der ligger og trykker. Jeg har f.eks. nogle gange oplevet, at folk bliver irriteret over, at jeg kommer glad på arbejde og siger hej til alle."
"Det kan man måske godt blive, hvis man ikke selv er en, der hilser, når man møder ind. Men i de situationer vælger jeg altså at være troværdig overfor mig selv og gøre det, som jeg har lyst til. Jeg kan ikke skjule, hvordan jeg har det – så hvis jeg er glad, så er jeg glad, og omvendt. Jeg skjuler ikke mit daglige humør, men det får heller ikke lov til at overskygge. Jeg tror bare, at det er vigtigt at melde ud, hvordan man har det. Det gør det nemmere for menneskerne omkring en at forstå og tage hensyn, hvis man f.eks. en dag er i røvdårligt humør. For det sker selvfølgelig også for alle."
Vil det sige, at du altid melder ud, hvordan du har det?
"Der skal selvfølgelig være en balancegang i forhold til, hvor meget og hvor ofte, man melder ud. Det går jo ikke, at man 40 gange om dagen fortæller, om man er glad, sur eller frustreret. For det kan være hårdt for modtageren. Så der kan være nogle negative tanker og frustrationer, hvor man lige skal trække vejret en ekstra gang, inden man deler dem. Jeg forsøger i hvert fald selv at tænke over, hvordan jeg er at være sammen med."
"Min hustru Lise er jeg f.eks. meget sammen med, og derfor tænker jeg meget over, at min adfærd og min måde at være menneske på har stor indflydelse på hende. Hvis jeg vågner hver morgen og siger ”hold kæft en lortedag” lige ind i hovedet på hende, så tror jeg altså, at det ville være lidt hårdt at bo sammen med mig. Man skal tage et ansvar for sig selv, og så må man, hvis man har for mange negative tanker eller følelser, gøre noget ved det og finde ud af, hvor de kommer fra. Gå ind i ens sorte, omfavne det og så være et menneske, der tager ansvar for sig selv."