Pilou Asbæk: "Jeg er mere forelsket end nogensinde"

Pilou Asbæk er en mand, der taler med store bogstaver. Ikke fordi han er vred. Han er bare passioneret, som det hedder sig i familien Asbæk, når man kommer til at hæve stemmen. Og han er heller ikke ligefrem en person, der prøver at holde igen. Der er derimod en umiddelbarhed over ham, der gør, at han nemt bliver så betaget, at han lægger tryk på flere ord end de fleste, når han for eksempel deler sin forundring over fastlåste kønsroller og mangel på almen høflighed og sin begejstring for sin familie og arbejdet med sine roller, som han har det med at forsvinde ind i.

– Jeg forelsker mig som oftest i de manuskripter, jeg siger ja til, og så føler jeg, at det er verdens vigtigste film, og at den skal laves NU. Det er jo sådan en vidunderlig – lidt barnlig – tilgang til mit arbejde. Jeg tænker, at "det her det bliver det VILDESTE ever", og så investerer jeg alt for meget energi og alt for meget tid og bliver alt for skuffet, når filmen er slut, for du KAN jo ikke lave det mest perfekte værk – det er jo ikke eksisterende! Men det er stadig en motivation for mig at lave det bedst mulige arbejde HVER gang, selvom omgivelserne ikke altid dikterer det, siger han.

Efter optagelserne til "Krigen" i 2014, var han træt og slidt. Ligesom under "R" og "Kapringen" havde det været en fantastisk, men krævende proces at arbejde sammen med filminstruktør Tobias Lindholm, der som altid havde presset ham til det yderste. Men denne gang havde trætheden virkelig fået taget i ham, og det gik op for ham, at han havde brug for et åndehul.

– Jeg var sgu lidt træt af at se på mig selv, fortæller Pilou, som på daværende tidspunkt havde været uddannet skuespiller i seks år og lavet et par film om året sideløbende med DR-serierne "Borgen" og "1864".

– Jeg vil gerne blive ved med at overraske publikum, så jeg fandt hurtigt ud af, at hvis jeg skulle have den kunstneriske karriere, jeg godt kunne tænke mig, så måtte jeg simpelthen stikke piben ind nu og begynde at søge til udlandet. Så jeg tog fri og tænkte, jeg skulle være lidt sammen med min familie, for udlandet er indrettet på den måde, at du skal være available. I Danmark får du en rolle at vide måske en måned eller tre måneder i forvejen. I USA bliver du nærmest castet fra uge til uge. Det er helt sindssygt! Og det gør, at du skal være ledig. Available!

Men det blev dog ikke helt til det åndehul, som han havde forventet, for rollerne kom hurtigere til ham, end han havde turdet håbe på. Og her knap tre år efter kan han skrive flere store internationale produktioner som den biografaktuelle science fiction-film "Ghost in the Shell", den succesfulde HBO-serie "Game of Thrones" og remaken af storfilmen "Ben-Hur" på sit cv. Så det er ikke meget, Pilou har været hjemme i Danmark i de senere år.

Da vi møder ham i hans storebrors galleri i Bredgade i København en mandag i marts, er det også kun to dage siden, han befandt sig i Kroatien, hvor han har lavet de sidste optagelser til den dansk-finsk-kroatiske film "The Guardian Angel" om det såkaldte hypnosemord, der fandt sted i Danmark i 1951.

Det skaber dog visse udfordringer på hjemmefronten at arbejde så meget i udlandet, når basen stadig er Nørrebro i København, hvor han bor med sin kone, dramatikeren Anna Bro, og deres fireårige datter Agnes.

– Jeg har en meget, meget forstående kone, som samtidig er ekstremt flittig. Jeg har eddermame sat Anna i nogle situationer, som ikke har været nemme for hende, men ikke desto mindre så har hun løftet hver eneste opgave og klaret hver eneste udfordring, og vi er stadig sammen den dag i dag og mere forelskede og mere lykkelige, end vi nogensinde har været før. Så det er jo ret vidunderligt. Men det ER en udfordring at balancere familie og karriere.

Pilou med sin kone, dramatikeren Anna Bro, som han har Agnes på fire år med.

Før de blev forældre til Agnes, lavede de en aftale om, at Pilou tog væk i de perioder, hvor han arbejdede med en rolle, så han kunne forsvinde helt ind i sit arbejde, mens optagelserne stod på. Men det kan han ikke gøre på samme måde i dag.

– Forskellen er, at der nu er en lille trold, der kræver en del mere, end min kone gør, og der er det jo vigtigt, at jeg som far og som husbond husker at tage mig tiden, for jeg HAR desværre en tendens til at blive meget forgabt. Jeg fordyber mig, og dermed bliver jeg forgabt i tingene, og der skal man lige have en lille ballonholder, så man ikke svæver helt væk.

Det er da også sket, at han har fordybet sig så meget i en rolle, at han er kommet til at tage karakteren med hjem.

– Det må man jo ikke i et ægteskab. Men jeg kan da fortælle, at jeg engang kom til at gnægge en lille smule under dynen, mens jeg lavede "Spies & Glistrup". Vi lå bare og kyssede, og så sagde jeg: "Du er da en fræk lille dame", fortæller han, mens han slår over i rejsekongen Simon Spies' karakteristiske, nasale stemme.

– Og så rev min kone bare dynen af mig og sagde: "Det der stopper LIGE nu!" Og så blev jeg sådan helt "gud, undskyld, undskyld!". Jeg spillede jo Simon Spies, og han var en viril mand, ik', og det ville jeg da også gerne være derhjemme, siger han og griner lidt af sit eget stunt.

Pilou er dog ikke den eneste, der lader sig opsluge i det lille hjem, hvis han selv skal sige det.

– Min kone bliver eddermame OGSÅ forgabt i SIT arbejde. Vi opererer med ordet "skriveskæv", og det er, når Anna har siddet og skrevet fem-seks timer på en dag. Så er hun i sådan en parallelverden, og så er det mig, der står for de praktiske opgaver i hjemmet. På den måde prøver vi hele tiden at lave en eller anden form for fair balance. Den eneste uretfærdighed består i, at mit arbejde forholdsvis er i udlandet, så jeg kan ikke støtte hende i de processer lige så meget, som hun kan støtte mig, når jeg er hjemme.

I de første år af sin karriere lagde Pilou meget pres på sig selv. Ud over at han ville yde sit bedste, når det gjaldt hans præstationer, var han også ekstremt fokuseret på, hvordan han optrådte i medierne.

– Jeg var meget obs på kontrol. ALT skulle til gennemlæsning. Billederne skulle til godkendelse. Jeg var SÅ bange for at slå en skævert. Fordi hvis du slog en skævert, så var du ude i kulden, og så var der ingen, der ville arbejde med dig. Altså hvis man kom til at nævne en kollega, eller hvis man sagde noget i kådhed eller for sjov eller måske ironisk. Så ALT skulle til gennemlæsning, men de senere år har jeg arbejdet i udlandet, og der får du INTET til gennemlæsning.

Især i hans arbejde spillede perfektionismen en hovedrolle.

– Jeg blev meget emotionel, hvis jeg fik kritik. Jeg kunne godt lide ideen om, at hele verden ELSKEDE min præstation. ELSKEDE vores historie – og i starten ville jeg sige MIN præstation, for sådan havde jeg det dengang: MIG først, og SÅ historien! Jeg vil vove at påstå, at i de første fem-syv år af min karriere handlede det om MIN præstation, rollen – og det er fuldstændig ærlig snak, for jeg ER egoistisk. Jeg-vil-have-min-karakter-til-at-fungere! Sublimt eller godt! Og så er alt andet sekundært. Det er ikke ment, som JEG er vigtigere end dig – kun på min egen banehalvdel. Jeg ville bare have, at MIT skulle skinne.

Med tiden er han dog blevet mere og mere bevidst om, at han er et menneske, der er afhængig af andre for at kunne være den bedste version af sig selv, både når det kommer til den professionelle og den private Pilou.

– Jeg er en type, som er noget MEGET i kraft af andre. Min private personlighed ligger på et meget lille område, men den sociale Pilou i relation til min familie, arbejde eller i andre af livets aspekter fylder meget. Jo mindre jeg føler, at jeg'et i mig er dominerende, jo større spændvidde har jeg som skuespiller. Jeg har altid været bange for skuespillere, der siger: "JEG er sådan her!" – der er jo ikke nogen mennesker, der ER sådan her. Så jeg tænker om mig selv, at jeg er sådan her sammen med DIG, jeg er sådan her sammen med dig... Det kan lyde lidt falsk, men der er ikke noget falsk i det. Alle dem, der kender mig, siger: "Du er meget dig", fortæller han.

– Men jeg kan stadig godt have en anden oplevelse af, hvordan jeg er, end hvordan andre oplever mig. Jeg bliver stadig utrolig overrasket, når min kone siger: "Du taler meget højt!". Jeg har altid opfattet det som værende "jeg taler meget passioneret" – og det kommer fra mine forældre! En dag siger jeg til min far: "Papa, jeg synes, mama råber meget af dig. I skændes hele tiden!" Så siger han bare: "Vi skændes ikke, vi er passionerede". Det er jo sådan en vidunderlig positiv måde at se det på. Du får jo ikke noget ud af at råbe ad en dør.

Særligt gennem samarbejdet med Tobias Lindholm, hvor han har arbejdet sammen med en del amatørskuespillere, er det gået op for ham, at han ikke kan lave den perfekte rolle alene. For som skuespiller er han afhængig af en forfatter og en instruktør til at bygge skelettet, og så må han sørge for at komme med kødet i samarbejde med sine medspillere. Derfor har hans fokus også ændret sig de senere år – fra sin egen præstation til skabelsen af filmen som helhed.

– I dag har jeg det sådan, at jeg hellere vil lave en lortefilm med en god proces end en fantastisk film med en lorteproces, siger Pilou.

Årene i udlandet har på mange måder været som at blive sat tilbage i tiden. Tilbage til dengang han som nyuddannet gik til castings. Da han arbejdede i Danmark, blev det mindre og mindre nødvendigt for ham at gå til casting, men i udlandet er vilkårene anderledes. Der kan der være tusindvis af andre håbefulde kandidater, der kæmper om den samme rolle. Og selvom han har haft nok at lave de senere år, har han alligevel oplevet langt flere sige nej end ja. Dog nyder han at gå til castings igen, selvom de amerikanske castere har det med at hæfte sig ved de små ting.

– Det er først RIGTIGT gået op for mig, efter jeg er begyndt at caste i USA, hvor meget held, tilfældighed og smag, der involveret i det her – det handler jo ikke om talent, det handler om SMAG i bund og grund. Du kan jo være en fantastisk skuespiller, men så siger de: "Du har blå øjne!", "Din næse er lidt bred!", "Du læsper lidt, når du taler engelsk!". Det er sådan nogle fuldstændig håbløse ting – du skal altså have en bred ryg for at tage imod det der. Og der må man ligesom bare erkende, at enten går du ned, eller så går du videre og håber, at du får din hævn en anden dag, siger han med et stort smørret grin.

Men heldigvis er Pilous ryg relativt veltrænet til at stå imod den slags, da hans mor, galleriejer Patricia Asbæk, aldrig har været typen, der lagde fingrene imellem.

– Jeg har ikke så mange minder fra min barndom – jeg kan ikke rigtig huske noget, fra før jeg er ti. Men jeg kan huske, at jeg viser min mor en børnetegning, da jeg er fire-fem år, og så siger hun: "Neeeeej, Pilou, den er RIGTIG flot! Men nogen stor kunstner bliver du aldrig".

Hun var heller ikke imponeret over sin søn, da han som nyuddannet skuespiller i en periode spillede røven på kamelen i "Folk og røvere i Kardemommeby" på Bellevue Teatret og klovn i et gøglershow på Bakken.

– Det var fire års uddannelse, og så kom min mor ud på Bakken og så mig som klovn. Jeg har efterfølgende fået at vide, at hun græd på vej hjem i bilen – hvilket var PISSE unfair, for det var skidesjovt og skidegodt at lave, men hun så jo gerne, at mine brødre og jeg var blevet journalister eller jurister eller sådan noget.

Men selvom det kan lyde hårdt at stå model til, kan Pilou tydeligvis også grine af sin mors meget direkte facon.

– Hun er meget ærlig! Og jeg ELSKER hende jo for det, fordi jeg selv ER sådan en person. Jeg elsker også, når mine nærmeste venner siger til mig: "Hold kæft, det er jo et mirakel, at du er blevet skuespiller – du ser jo kraftedeme så deform ud". De mener det jo ikke, men det er den der barske, danske humor, som meget ofte bliver TOTALT misforstået i udlandet.

Pilou kan dog pege på én ting, der fungerer særdeles godt uden for Danmarks grænser, og som, han mener, vi danskere til gengæld godt kunne lære lidt af. Og det er gode manerer.

– Jeg har fundet ud af, at almen høflighed fungerer rigtig godt i udlandet. Det er nok nogle af de mere franske værdier, som jeg har fået med fra min mor. Når nogen holder døren for dig, så siger du tak. Du skænker andre vin, før du skænker til dig selv. Du ser folk i øjnene, når du hilser på dem. Du siger dit navn højt og tydeligt og prøver efter bedste formåen at huske den anden persons navn. Det er et sæt spilleregler, som mange herhjemme synes er rigide, for de skal FANDEME ikke underkaste sig, fordi vi er frie her i Danmark. Men ved du, hvad det gør? Det sætter dig fri! Det betyder, at du kan slappe af i et hvilket som helst selskab, fordi du kender spillereglerne.

Pilou har ikke planer om at begynde at arbejde i Danmark igen lige foreløbig, for han er stadig nysgerrig efter at se, hvilke andre udfordringer udlandet har at byde på. I "Ghost in the Shell", som han er aktuel i netop nu, spiller han over for superstjernen Scarlett Johansson for anden gang. De mødte hinanden første gang under optagelserne til Luc Bessons "Lucy" i Taipei, men det var en noget kort fornøjelse, da Pilou kun medvirkede i filmens første scene. Men efter seks måneders optagelser på "Ghost in the Shell" i New Zealand er de gået hen og blevet ganske gode venner.

– Jeg ville da gerne kunne sige, at vi blev venner allerede under "Lucy", men jeg tror ikke rigtigt, at hun blev venner med mig på de fire optagedage, siger Pilou, der snart tager på tre ugers pressetur sammen med superstjernen, hvor han har planer om at lave sin egen lille undersøgelse.

– Jeg ved, at Scarlett vil blive spurgt om, hvordan hun både kan være karrierekvinde og mor, mens jeg bliver spurgt om, hvordan det er at skyde med pistol og køre i den der ekstremt fede bil. Jeg har aldrig fået sådan en hentydning til, at jeg ikke er en god far, fordi jeg også arbejder meget i udlandet – og jeg synes, at det er noget svineri. Det er bare utroligt at se, hvordan vi stadig holder fast i de der kønsforskelle, siger han.

– Selvfølgelig ville det være drømmesituationen, hvis barnet var sammen med begge sine forældre hele tiden, men virkeligheden er nogle gange lidt mere kompleks. Så jeg vil lave min egen lille undersøgelse og se, hvor mange gange hun får det spørgsmål, kontra hvor mange gange jeg kommer til at få det.

En af fordelene ved at have en kone, der er forfatter, og en datter, der endnu ikke går i skole, er, at de kan tage med ham ud i verden – senest til New Zealand, da han optog "Ghost in the Shell".

– Jeg prøver som oftest at tage Anna og Agnes med, så vi REJSER sammen, og vi OPLEVER sammen. Så det er gået fra at handle om distance i starten af vores parforhold, når jeg skulle lave mine karakterer, til at jeg har fundet ud af, at det ER et arbejde, og jeg SKAL blive bedre til at slukke for det. Det er et arbejde, som betaler mig, så jeg har tid til at være sammen med min familie i de rammer, jeg gerne vil give dem, siger Pilou.

– Og når jeg så kommer hjem på mit hotel, og min datter hopper op i armene på mig og kysser mig og fortæller om alt, hun har oplevet, så skal du altså være et skarn, hvis du ikke tager det ind.

LÆS OGSÅ: Bodil Jørgensen: Her er 10 ting, som livet har lært mig

LÆS OGSÅ: Ibi Makienok: "Jeg føler mig pissesnydt af universet"

LÆS OGSÅ: Emma Watson: Derfor får du aldrig en selfie med hende