Puk Elgård: Jeg går amok over al det der lykkecoaching. Du skal selv tage ansvar for dit liv
Livet er i bund og grund hårdt arbejde, siger tv-værten Puk Elgård i denne uges Hendes Verden. Her fortæller hun om de mange veje, hun har krydset i sit liv indtil videre.
50-årige Puk Elgård tror ikke på, at man kan opnå en tilstand af konstant lykke i sit liv. Hun går derimod op i at løse problemerne, som de kommer, og så værdsætter hun at arbejde hårdt for at skabe sig en god tilværelse.
Det fortæller hun om i denne uges Hendes Verden, der er på gaden i dag:
Hvem har fundet vejen til dit hjerte?
– Jeg mødte Lothar (Puk Elgårds mand, red.), da jeg var vært på Den store mission, hvor den første dansker skulle sendes i rummet. Han var jægersoldat dengang og var ansat til at passe godt på deltagerne. Jeg faldt for hans ro, og så var han en flot fyr, der i hvert fald dengang lignede Tom Cruise. Vi havde en periode, hvor vi bare var venner, men da vi blev kærester, flyttede vi meget hurtigt sammen, og jeg blev gravid. Han havde tre små børn i forvejen, så jeg fik nærmest fire børn på en gang. På det tidspunkt havde jeg levet alene med en kat i seks år, så det var en stor omvæltning. Jeg er ikke typen, der lægger planer, så jeg havde heller ikke planer om at få en stor familie, men lige pludselig stod han der bare med sine tre børn, og det var fint. Det er nogle dejlige unger, og jeg betragter dem som mine egne.
- Modsætninger mødes, og mens Lothar er mere stille og tilbageholdende, snakker jeg med alle, jeg møder. Det skulle han lige vænne sig til. Han syntes, det var svært, for som jægersoldat var han snarere vant til en tilværelse, hvor han skulle gemme sig.
Hvem er den vigtigste vejleder i dit liv?
– Mig selv. Jeg har også veninder, jeg lytter til, men faktisk er det lige meget, hvad de siger, hvis jeg ikke føler det i mig selv. Vi kender alle sammen veninder, der bagefter står og siger: ”Jamen vi prøvede jo at sige det til dig”. Hvis du ikke er parat til at lytte, så hjælper andres råd ikke.
- Jeg tror ikke på noget som helst. Jeg tror på, at vi er dyr, som får én eneste chance for et liv. Folk har en tendens til at gøre livet til noget, det ikke er, men jeg ser livet som en cyklus. Vi skal arbejde, spise, få børn og arbejde videre. Ind imellem al arbejdet er der nogle øer af lykke og dejlige oplevelser. Men i bund og grund er livet hårdt arbejde. Hvis du bilder dig selv ind, at livet skal være én lang lykke, kæresten skal være perfekt, og børnene skal dufte godt, så bliver du ulykkelig. Jeg går amok over al det der lykkecoaching. Lykke er ikke en permanent tilstand, og du skal selv tage ansvaret for, at livet bliver en god tilværelse. Der er alt for store forventninger til lykken i vores samfund.
Hvordan er kommandovejen hjemme hos dig?
– Det kommer vist an på området, men det er da mig, der tager initiativ, hvis vi skal have en ny sofa, og det er også mig, der bestemmer, hvor vi skal hen på ferie. Det er vist i det hele taget mig, der tager initiativ, og så lægger jeg beslutningen ud i plenum. Jeg kan faktisk ikke så godt lide ordet kommando, og de eneste kommandoer, jeg giver, er til mine hunde. Hvis du giver mig en kommando, kan du være sikker på, at jeg gør det modsatte.
Afslut sætningen ”Vejen til det gode liv går gennem…”
– At tage tingene, som de kommer. Jeg løser mine problemer efterhånden, som de dukker op, og jeg udsætter for eksempel aldrig en ubehagelig samtale. Jeg får det overstået, for ellers ligger det og tynger og nager. Så snart du holder op med at handle i livet, bliver det svært. Du skal rydde op foran dig, så vejen er lettere at gå på.
Læs resten af interviewet i denne uges Hendes Verden, hvor Puk Elgård blandt andet fortæller om det trygge forhold til sin mand og om at finde jobbet som tv-vært ved et tilfælde.