Her er 3 ting, du bør opleve på i Region Hovedstaden dette forår
ALT for damernes kulturredaktør har genopdaget sin barndomsby ved kysten,
der lokker med fællesskab i smukke rammer – og så fylder hun ellers sit forår
med udstillinger og gode dokumentarfilm.
Bloomsbury-gruppen vidste, hvad livet går ud på:
male, tænke, skrive og drømme. Gruppen holdt
sammen gennem 60 år og to verdenskrige, og
flokken af nytænkere omkring Virginia Woolf har
sat et stort aftryk på det 20. århundrede. Jeg skal
en tur til Nivaagaard og dyrke bohemekunstnerne, helst på en solskinsdag, hvor jeg samtidigt kan
sidde i museets fine have og drikke engelsk te ...
Bloomsbury-gruppen . Kunsten at leve kan ses frem til 10. august, se mere på
Nivaagaard.dk
Barney Hindle
Dokumentar: Cirkelines mor
De fleste kender den lille strithårde alf med det
kuglerunde hoved, men det er ikke mange, der
kender hendes mor – tegneren Hanne Hastrup. Hun
var kun 17 år, da hun tegnede en cirkel på et blankt
stykke papir og foldede et trygt og trøstende univers
af figurer ud derfra. Hastrup er en overset kulturskikkelse, der nu helt velfortjent har fået sin egen
fine film af instruktøren Esther Wellejus.
”Cirkeline og den usynlige tegner”
havde premiere på CPH:DOX, men kan
nu streames på DR
Fristed: Skønvirkevilla
Vesterbro har Absalon, men Hornbæk – kystbyen, hvor jeg har tilbragt en del af min barndom – har Hornbækhus, et stort rødt træhus fra 1905, der også født ud af ægteparret Lajboschitz ideer om fællesskab. Her er alle velkomne i de smukt indrettede rum, til hotelovernatning, fællesspisning, yoga eller en kop kaffe i pejsestuen. Her er også udstillinger, og indretningen alene er et besøg værd.
Se aktiviteter på Hornbaekhus.dk
Christina B. Kjeldsen
Kulturredaktør på ALT for damerne og
redaktør på magasinet Vores Børn. Elsker
at opleve noget nyt, teater, udstillinger og
alt derimellem, der vækker nysgerrigheden
og giver nyt blik på verden. Er ved at lære at
sejle og bor på Frederiksberg med
sine to sønner.