Redaktionens pinlige julefrokost-minder

En tåge af snaps

– Jeg husker tydeligt en julefrokost fra min studietid! Tydeligt er måske så meget sagt, for frokosten foregik i en tåge af snaps. Jeg drikker normalt slet ikke snaps, men af en eller anden grund havde jeg til denne julefrokost kastet adskillige små glas ned, og jeg var styrtende beruset. Dansegulvet var et skøjteglat parketgulv, som jeg faldt på, hver gang jeg kastede mig ud i en vild dans, og resultatet var, at jeg efter nogle timer kun havde EN knap tilbage i min ellers så pæne, hvide skjorte. Heldigvis var det den knap, som sad lige over barmen.

Marie-Louise, 44, journalist.

Jagtet af dørmænd

– Var til Julefrokost på studenterrådet ved Københavns Universitet. Blev meget fuld og endte på et propfuldt Krasnapolsky (ja, ja, det er 15 år siden). Fik efter få minutter en alko-forelskelse i en kvindelig bartender og hoppede ind over baren for at bekendtgøre min kærlighed. Endte med at blive jagtet rundt oven på baren af to svært muskuløse dørmænd som indhentede mig lige inden jeg nåede ud af døren. Slap kun for røvfuld, fordi der stod en kødrand af gæster og klappede og hujede af mig. Meget skægt den aften. Meget pinligt morgenen efter. Jeg har ikke været der siden…

Jakob, 37, produktionskoordinator

Væltede sig selv og kollega

– Jeg var til julefrokost med mit daværende arbejde. Vi blev meget fulde og besluttede os for at tage videre i byen, da den frie bar ophørte. Vi slingrede mod byen på vores cykler, og da vi stoppede for rødt, mistede jeg pludselig balancen (mens jeg stod stille med begge ben på jorden) og væltede med min cykel ned i min kollega, som også endte på jorden. Udover at det var pinligt, ødelagde jeg mine spritnye Wolford strømpebukser. Mine kollegaer mente, at jeg burde tage hjem. Og på mystisk vis forsvandt min taske tilmed under cykelturen...

Malu, 22, grafisk trainee

Blåt øje

– Det var december, jeg gik i gymnasiet og var til fest, som mest af alt gik ud på at danse (til en skøn blanding af Aerosmith, Madonna, Aqua og Thomas Helmig, så vidt jeg husker…) og drikke, hvad der blev serveret. Jeg var på et tidspunkt på dansegulvet med ellers ret fredsommelige og kloge Martin fra klassen. Og efter dansen gør en af os tegn til, at vi skal slå hænderne sammen og sige „give me five…“. Jeg ved ikke, om Martin på det tidspunkt evt. havde fået en „ævle-bævle“ for meget. I hvert fald rammer hans hånd ikke min. Den rammer derimod mit øje og mit kindben. Og jeg går i gulvet. Min mor bliver tilkaldt og henter mig. 

Næste morgen står jeg op, kigger ind i min spejlvæg, hvor jeg ser mig selv med et blåt hævet øje og med et blodrødt øjeæble. Jeg lignede bokse-Brian efter en virkelig dårlig kamp. På skadestuen kunne de senere på dagen fortælle mig, at jeg også havde hjernerystelse og havde fået et brud på kindbenet. I en måned efter troede alle, at jeg havde fået tæsk, og jeg husker stadig det medlidende blik, jeg fik af Matas-damen, da jeg var nede for at købe deres mest dækkende dækkestift (som det hed) og pudder.

Louise, 31, redaktionssekretær

ALT for damerne vil gerne vide: Hvad er DIT pinligste julefrokost-minde? Del det med os her på siden.