2011 blev et vendepunkt for Rosa Lund: ”Jeg er pisseforbandet og rasende over det”
Det var et vendepunkt for Rosa Lund, da hun i 2011 både fik en kronisk sygdom og blev valgt ind i Folketinget. Begge dele har gjort hende klogere på den, hun er, og hvordan hun gerne vil leve sit liv.
Hvilken begivenhed har ændret dit liv?
"I 2011 fik jeg både en kronisk sygdom (sclerose, red.) og blev valgt ind i Folketinget. Det var godt nok en stor omvæltning begge dele.
Det har både lært mig meget om mig selv og om samfundet og givet mig en tro på, at jeg godt kan de ting, jeg sætter mig for. At jeg godt kan stole på mine egne evner, mit eget drive og mine drømme."
Hvordan har din sygdom ændret dig?
"Jeg er pisseforbandet og rasende over, at jeg skal have den her sygdom. Men den har lært mig at passe bedre på mig selv. Jeg tror ikke, at jeg ville træne så meget eller være så bevidst om min kost, hvis jeg ikke havde den. Jeg har også perioder, hvor jeg er enormt træt, så jeg er nødt til at økonomisere med min tid, så det er også en sygdom, som konstant minder mig om, at jeg skal blive bedre til at sige, at jeg ikke kan lave 60.000 ting på én gang.
Jeg tænkte i lang tid, at det var, fordi jeg havde den her kroniske sygdom, at jeg ikke kunne være 100 procent 100 procent af tiden. Men det er der jo ikke nogen mennesker, der kan, og det, tror jeg, var vigtigt for mig at få et blik på. Vi har bare indrettet et samfund, som forventer, at vi er 100 procent hele tiden. Jeg har også tit dårlig samvittighed, når jeg slapper af.
Og det synes jeg ikke, man skal have, for alle mennesker har brug for at lade batterierne op. Vi kan ikke præstere hele tiden. Og det skal vi holde op med at forvente af hinanden."
Du har tidligere sagt, at det har været vigtigt for dig at passe ind, hvor meget fylder det for dig nu?
"Jeg har taget mere ejerskab over den, jeg i virkeligheden er. Da jeg var yngre, gjorde jeg rigtig meget for at passe ind i en bestemt kasse og være på en bestemt måde. Det tror jeg er meget almindeligt, når man er sådan en teenager, at man skifter stil, musiksmag og venner. Men der skete noget, da jeg røg ud af Folketinget i 2015 og så kom tilbage i 2019.
Jeg var dels blevet ældre, og dels havde der også været den her fjerdebølge-feminisme og Metoo, så der var et opgør med, hvordan kvindelige politikere skulle se ud for eksempel. Men der har også været et stille venstrefløjsopgør. Jeg har altid høje hæle på, og det er der sikkert ikke mange, der forventer af en politiker på den yderste venstrefløj.
Men jeg kan enormt godt lide Royal Copenhagen-porcelæn, mode og sko, og det lagde jeg i mange år skjul på, fordi jeg var så ung, da jeg blev valgt til Folketinget, så var jeg bange for, om jeg ville blive taget seriøst."
Når du siger kasse, handler det så også om forventningerne til, hvordan ens liv skal se ud?
"Det er da en kæmpe kasse, og i Danmark er det meget udpræget, at der er nogle bokse, du skal tjekke af: Du skal have en god uddannelse, du skal have et fedt job, du skal have de rigtige venner.
Du skal også have en kæreste, og så skal I blive gift, få to børn og købe ejendom. Og det er en kasse, jeg rigtig gerne vil være i, men som jeg ikke er i. Jeg er jo meget taknemmelig for at være blevet valgt ind i Folketinget, men jeg tænker også bare meget over, hvad der er det gode liv."
Hvis man ikke har den kasse?
"Ja, præcis. Jeg tror, at mange tænker, at man skal have et parforhold for at have kærlighed i sit liv. Og det er jo ikke rigtigt. Kærlighed er jo alle mulige ting. Det er også platonisk kærlighed. Jeg har venskaber, som jeg har haft i mere end 20 år, og det synes jeg da i den grad er udtryk for kærlighed – og den platoniske kærlighed er jo ofte også mere holdbar end den romantiske.
Cirka 50 procent af danskerne bliver skilt, så det er bare ret interessant, at vi kun tænker kærlighed som romantisk kærlighed, når den alligevel ofte har en udløbsdato. Jeg har også været så heldig at have haft romantisk kærlighed i mit liv, og jeg håber da også, at jeg får det igen. Jeg har det bare ikke lige nu."
Hvilket karaktertræk ville du gerne ændre?
"Jeg kunne godt tænke mig at have mere tålmodighed. Jeg er meget utålmodig. Det tror jeg dels er en god ting, fordi det også er en del af min drivkraft i politik, at jeg er stædig og utålmodig og presser på og presser på. Men det er også en lidt irriterende ting, at jeg er sådan, ”åååh, lad os nu bare få det overstået” og ”hvad skal vi nu?”.
Jeg er pissedårlig til at lave mad for eksempel, og det handler rigtig meget om, at jeg ikke har tålmodighed. Hvis jeg synes, at det er for længe om at blive færdigt, skruer jeg op for blusset, og så brænder maden på. Jeg er noterisk kendt i min omgangskreds for at brænde ting på.
Og det er, fordi jeg bliver utålmodig og keder mig lidt, og så går jeg i gang med at svare på en mail, eller så skal jeg lige hente strikketøjet eller høre noget i radioen. Og så brænder maden på."