Sådan matcher du læber og negle

Sådan matcher du læber og negle

MØRK BLOMME

Den mørke blommefarve er nok sæsonens mest elegante nuance og fås både i mat, glansfuld og iriserende, så her kan du blot vælge den finish, som, du synes, er smukkest til dig.

Lipstick, Armure Plum, & Other Stories, 125 kr.

Gloss d’Enfer, Madame Fascine, Guerlain, 230 kr.

Nail Lacquer, Muir Muir on the Wall, Opi, 125 kr.

LAKSEFARVET

Den lyse laksefarve hører normalt til i foråret, men fungerer også fint som kontrast til alle de mørke efterårsfarver. Brug sættet om dagen og gem de mørke farver, til når du skal ud om aftenen.

Lip Tint, Sweetness, Kjær Weis, 325 kr.

Rouge Pur Couture, Corail Urban, Yves Saint Laurent, 260 kr.

Nail Polish, #376, Depend, 25 kr.

BEIGE PERLEMOR

Beige er en perfekt basisfarve, som passer til alt. Den er diskret og elegant og kan enten bruges i en cremet nude eller med et hint af perlemor, der sætter lidt ekstra glam på dit look.

Dior Addict Gloss, Magic, Dior, 225 kr.

Le Vernis, Rose Moiré, Chanel, 185 kr.

Lipstick, Smash Hit, MAC, 165 kr.

TIP

Lipgloss kan både bruges alene eller som en glansgivende (og eventuelt glitrende) finish oven på din læbestift.

KLASSISK RØD

Den klassiske røde er en tilbagevendende favorit i mange af efterårets makeupkollektioner. Nuancerne varierer en smule fra sæson til sæson, men i år er farven helt postkasserød.

Vernis, Rouge, Dior, 185 kr.

Rouge Ecstasy, Four Hundred, Giorgio Armani, 250 kr.

Pure Color High Intensity Lip Lacquer, Hot Cherry, Estée Lauder, 200 kr.

TIP

Mørke neglelakker kan give misfarvninger på dine negle, så brug altid en underlak, som beskytter neglene og giver lakken en bedre hæftning.

GLIMTENDE VIOLET

Lilla er også en traditionel efterårsfarve, som nuancemæssigt varierer meget fra den ene sæson til den næste. Den muntre variant er violet – gerne tilsat perlemor.

Pure Color Vivid Shine, Mirrored Orchid, Estée Lauder, 245 kr.

Rehydrating Lip Glaze, Winterberry, Aveda, 240 kr.

Nail Lacquer, The Lace is On, Essie, 100 kr.

TIP

Tegn dine læber op med læbeblyant, før du lægger din mørke læbestift. Det holder kanten skarp og forhindrer, at farven løber ud.

LÆS OGSÅ: 10 skønhedstendenser, du har råd til

Med præcis samme farvenuance på læber og negle er du smukt i tråd med tidens trend uanset, om du er til læbestift eller gloss. Find dit favoritmatch blandt fem af sæsonens flotteste.