Sally rejste til USA for at blive skuespiller - et sted, hvor ingen kender hendes efternavn

Sally Mærsk Møller var 21 år, da hun forlod Danmark. Hun havde pakket hele sit liv ned i to kufferter og stod i lufthavnen LAX og ventede på, at hendes moster kom og hentede hende. 

 – Det er skræmmende, når man lige pludselig står der, og det er ens allerstørste drøm, og man tænker okay, jeg har to kufferter med alle mine ting i og alligevel overvejer, om det virkelig er det rigtige at gøre. Om det er den rigtige vej at gå.

Selvom tvivlen dukkede op, kunne Sally dog hurtigt mærke, at hun ikke havde noget andet valg, hvis hun ville følge sit hjerte.

 – Da jeg gik ud af hovedindgangen i LAX og indåndede luften, tænkte jeg virkelig, at det føltes rigtigt. Der var et eller andet, der faldt på plads i mig, og jeg fandt en ro. Solen skinner altid i Los Angeles, folk er enormt venlige og åbne, og der er en meget anden energi end i Danmark. I Danmark har folk måske en tendens til at være lidt mere indelukkede, uddyber Sally. 

Årsagen til flytningen var, at Sally var kommet ind på skuespilskolen California Institute of the Arts, som er i top 5 over de bedste skuespilskoler i USA. Sally har nemlig altid vidst, at hun ville være skuespiller, og at det blev i USA, var der to primære grunde til. Den ene grund var, at hun ’aldrig rigtig har følt sig hjemme i Danmark’, og den anden var, at hun har et efternavn, som alle i Danmark kender til. 

 – Det handlede nok også om at komme lidt væk fra fordommene og det, der følger med at have et efternavn, som alle kender (Sally er en del af familien Mærsk Møller, red.). I Danmark er det altid det første, folk spørger mig om. Herovre ser folk måske kun en lastbil med mit efternavn på engang imellem og siger: ”That’s you”. I L.A. er det meget normalt at have et efternavn, som folk kender til. Det, synes jeg, har været lidt befriende på en eller anden måde.

Det var da heller ikke noget chok for Sallys forældre, at det var den vej, hun valgte. Ifølge Sally havde de altid kendt til hendes skuespillerdrøm og efterhånden også accepteret den – det eneste, hendes mor havde stillet som krav var, at hun skulle vente med at flytte til udlandet, til hun var fyldt 21. Moderen vidste nemlig godt, at Sally ikke ville komme tilbage igen.

LÆS OGSÅ: ”Da mit liv sejlede, steg jeg ombord på en båd i Caribien”

Skuespilskolen bød på kendisser, lange dage og hunde

Alligevel vidste Sally ikke helt, hvad hun skulle forvente, da hun startede på skuespilskolen ’Cal Arts’. To gange havde hun søgt ind på den danske skuespilskole, før hun flyttede, men uden held, hvilket hun indrømmer nok egentlig passede hende godt. Og den amerikanske skole bød da også på en helt anden oplevelse, end hun ville have fået i Danmark.

Mange kendisser har eksempelvis lagt vejen forbi ’Cal Arts’ – både som elever og som undervisere. Det betød, at Sally den ene dag kunne opleve James Franco undervise en time, og den anden dag et besøg fra eksempelvis David Hasselhoff eller Tim Burton, som er tidligere elever på skolen.  

Og så var det også helt normalt for eleverne at tage deres hunde med til timerne, fortæller Sally.

 – Man tænker måske, at det var ’Paris Hilton-taskehunde’, men det var German Shepherds. Det var ikke små hunde. Det kunne godt være lidt distraherende i timerne, for en hund kan jo godt være lidt mere interessant, end det man lærer, fortæller hun og fortsætter:

 – Man ved virkelig aldrig, hvad man kan forvente på den skole. Det er et sted, hvor der er utrolig meget kreativitet.

Samtidig var skolen meget ambitiøs. Det var ikke usædvanligt i perioder at bruge 12 timer om dagen på skolen seks dage om ugen, når eleverne eksempelvis skulle forberede teaterstykker. Den sparsomme fritid førte dog også gode ting med sig – fx knyttede Sally tætte bånd til sine medstuderende og fik hurtigt et nyt netværk af amerikanske venner.

I 2016 – efter fire år på skolen – blev hun færdig med uddannelsen, og så ventede der igen et nyt eventyr og ikke mindst en kamp om at få de rigtige roller i en by, hvor alle drømmer om det samme.

LÆS OGSÅ: ”Jeg glemmer aldrig den nat, hvor jeg fik sms’en: Jeg tror, Jesper har filmet dig…”

Gyserfilm som interesse

Sally havde under sin uddannelse fundet ud af, at hun havde en særlig interesse for en bestemt genre, som måske er lidt atypisk for kvinder.

 – Science fiction er min største passion. Det handler meget om animation og lyd og at komme tæt på en form for nær dystopisk fremtid. Noget, der ligger tæt op ad virkeligheden, men som alligevel ikke er det, siger Sally og uddyber:

 – Hvis jeg kan få dig til at se noget, som umiddelbart ikke eksisterede i din fantasi og få dig til at blive meget påvirket af det, så er mit job løst. Det er enormt interessant at lave, fordi du ofte skal spille scenerne foran en ’green screen’ og agere autentisk over for noget, som ikke er der. Det er en kæmpe udfordring, men det er også fedt, fordi man lærer så meget af det.

Det sidste år har Sally brugt på bl.a. at indspille fem kortfilm, hvoraf flere af dem nu er med på anerkendte filmfestivaler verden over. Hver uge går hun til massevis af auditions, hvilket kan være en blandet fornøjelse. Det er nemlig både hårdt arbejde, lange ventetider og meget hård konkurrence.

Tit har Sally mødt op og set mindst ti andre kvinder, som alle er blonde og har blå øjne ligesom hende selv. Og der er det ikke svært at gennemskue, at de alle er der for præcis den samme rolle.

 – Det kan være enormt nervepirrende. Men nogle gange er belønningen, hvis man får rollen, så stor, at du kan få mig til at gå på gløder for den, fordi jeg ved, at det, der venter, er det hele værd.

Kun én gang har Sally haft en ubehagelig oplevelse med en audition, der blev afholdt af en enkelt mand, som alene både havde skrevet manuskriptet, skulle instruere filmen og selv spille hovedrollen. Han ringede og tilbød hende rollen sent om aftenen og addede hende som ven på Facebook midt om natten. Og lige pludselig blev der skrevet ind i manuskriptet, at Sally skulle kysse med ham.

Sally valgte at ringe tilbage til ham og afslå rollen:

 – Hele situationen var så underlig. Og han tog det ikke særligt pænt.

Det blev den sidste audition, Sally gik til, før hun valgte at få en manager. 

LÆS OGSÅ: Parterapeut: Denne ene ting kan få dit parforhold til at blomstre

Drømmen om at ’make it big’

Som alle andre skuespillere drømmer Sally også om at få en af de helt store Hollywood-manuskripter i hånden. Og da Oscar-uddelingen blev afholdt i Hollywood, og Sally samme aften gik forbi, kunne hun mærke suset i maven og ærgrelsen over ikke at sidde på den anden side af murene. Alligevel prøver hun at holde fødderne solidt plantet på jorden. 

 – Det, der er vigtigst for mig, er at blive ved med at udvikle mig som skuespiller og virkelig kunne mit fag, så jeg kan få en lang og spændende karriere med mange varierende roller.  

Hun indrømmer dog, at det kan være svært i en by, hvor stort set alle kæmper om at komme ind i den samme branche, og alle søger den samme opmærksomhed og ikke mindst de samme roller.

 – Der er nogle skuespillere, der nærmest synger Broadway-sange, så snart de træder ind ad en dør: ”Here I come to save the day!”. De er meget larmende. Du kan se på folk, hvem der er skuespillere herovre. Man kan bare se, at de tænker ’kig på mig, kigger du, kigger du på mig, ja, okay’. Det kan være meget overvældende, men det er jo også hyggeligt og sjovt, fordi vi har ting tilfælles.

I dag er det fem år siden, at Sally flyttede til Californien, og hendes mors forudsigelse holder stadig – Sally har ingen planer om at tage afsked med L.A.s solskinsvejr og palmetræer. Hun har i dag en kæreste, som er både manuskriptforfatter og instruktør – ”det er meget kliché,” indrømmer hun – og hun bor selv midt i West Hollywood.

Og selvom hun kan savne de hjemlige egne i Svendborg, hvor hun er vokset op, og i København, hvor hun boede i tre år, lige inden hun rejste, er hun ikke i tvivl. 

 – Jeg stiller stadig ofte mig selv spørgsmålet: Er det det værd at være så langt væk fra min familie og mine venner? Men det føles bare enormt rigtigt, og jeg kan ikke nægte mig selv at følge mit hjerte.

Derfor har hun også et meget klart budskab til alle, som overvejer at gøre noget lignende.

 – Jeg har mødt mange mennesker, der har fortalt mig, at de har haft en chance for at flytte væk fra Danmark i noget tid, og de har ikke taget den, fordi de har tænkt, at de havde nogle forhold, de ikke ville sige farvel til. Der må jeg bare sige, at jeg hellere vil fortryde, at jeg har gjort det end ikke at have gjort det. Og jeg fortryder det bestemt ikke.