Sara Blædel: "Mit liv har slået utroligt mange bugt på vejen"
Forfatter Sara Blædel om at have et stort behov for ro, om gode grin og om sin største succes – sønnen, Adam.
Hvilken bog bør enhver kvinde have læst?
– ”Eleanor Oliphant har det helt fint” af Gail Honeyman. Det er en skøn og skæv feelgood roman, som har et pragtfuldt kvindeportræt af Eleanor Oliphant, som faktisk ikke er spor interesseret i at passe ind, som ikke har lyst til alt det sociale på kontoret, og som er ret ligeglad med, hvad andre mener om hende.
Hvilken rejse ville du aldrig tage på igen?
– Jeg ville nok ikke gentage den tur, som jeg var på sammen med en stor venneflok i 90’erne til Hamborg med barcrawl og pornoshow. Det var en fantastisk tur, men nu ville jeg ganske enkelt ikke kunne holde til det. I dag bliver jeg helt udmattet ved tanken om at feste tre-fire dage i træk – og ja, det handler om at blive ældre, men der er nogle ting, det er helt okay at vokse fra, selvom det var sjovt engang.
Hvad skulle titlen på din selvbiografi være?
– Den skulle hedde ”Når du virkelig vil, så kan du godt”, og det er ganske enkelt fordi, det aldrig helt har ligget lige for, hvad det er, jeg er blevet god til. Jeg har f.eks. ikke uddannet mig til at blive forfatter. Det var noget, jeg kastede mig ud i, fordi jeg fik en historie ind i hovedet, som gjorde mig så nysgerrig, at jeg var nødt til at finde ud af, hvordan den skulle ende.
Hvilken begivenhed har ændret dit liv?
– At få et barn. Min søn, Adam, er uden sammenligning min største succes. Og jeg synes faktisk også, at jeg er god til at være hans mor. Nu er han 22 år og bor i New York. Der er sket mange vidunderlige ting for mig og mine bøger. Det, at jeg er slået igennem herhjemme og i udlandet, har selvfølgelig haft en stor betydning for mit liv, men det bliver endnu mere værd, når jeg kan dele min glæde med Adam.
Hvornår vidste du, hvad du skulle bruge dit liv på?
– Mit liv har slået utroligt mange bugt på vejen, og det har aldrig været helt klart, hvor jeg ville lande. Men jeg tog en meget aktiv beslutning, da jeg sagde mit job op i 2005 som redaktionschef i tv-branchen for at blive fuldtidsforfatter.
Hvad er det bedste ved den alder, du har nu?
– Ro. Man kan sige meget om at blive ældre, men man kommer ikke til at høre mig sige noget dårligt om den alder, jeg har nu. Jeg har det så godt med den indre ro, der har sænket sig i mig, min selvtillid og min evne til at sige fra.
Hvilken anden kvinde har inspireret dig mest og hvorfor?
– Min mor er den, der har inspireret mig allermest, fordi hun altid troede på, at jeg kunne det, jeg satte mig for. Jeg synes, at den største inspiration er, når man indgyder lyst. Lyst til at lære, lyst til at klø på, lyst til at gå i nye retninger, til at gå imod strømmen og efter drømmene. Det største kompliment, jeg kan få, er når folk skriver til mig, at jeg har vakt deres læselyst.
Hvornår er du mest træt af dig selv?
– Det lyder lidt banalt, men når jeg er træt. Det irriterer mig, at jeg ikke bare kan køre på. At jeg ikke har samme tårnhøje energiniveau som et par af mine veninder. Men jeg er nået til den erkendelse, at jeg fungerer bedst, når der er dage med ro.
Hvad kan få dig til at grine?
– Meget kan få mig til at grine. Senest var det Linse Kessler, som fortalte, at hun er blevet veganer og samtidig har taget en del på. Det forklarede hun sådan her: altså grøntsager – det gider jeg ikke! Og så fortalte hun, at hun spiser kartoffelmos med ristede løg, og det sætter sig jo. Gode grin tager man med sig, og pludselig bobler de op igen.