Sara Maria Franch-Mærkedahl om angst: "Den kan gøre mig superbange for ting"

Hvilken begivenhed har ændret dit liv?

"Jeg er heldig, at der er mange begivenheder, der har betydet noget for min udvikling – og som dermed også har ændret mit liv. Især at få børn har været en kæmpe ting. I det øjeblik man bliver forælder, handler ens liv om børnene. Det var en stor forandring i mit liv, hvor jeg gik fra at have sindssygt travlt med alle mine egne projekter. Jeg havde forskellige virksomheder, og ved siden af turnerede jeg med mit band og lavede lidt modelarbejde. Så der var mange ting på min tallerken, og jeg var vild med det. Men alt det skruede jeg ned for, da jeg fik børn – for der blev de min førsteprioritet."

Det lyder som om, at du har haft fart på i mange år?

"Ja, det havde jeg også. Jeg er på mange måder en blanding af min mor, der er uddannet indenfor forretning, og min far, der er cirkusartist. Jeg har svært ved kun at skulle være i corporate eller entertainment. Så jeg blandede det hele for at finde ud af, hvad der gav mest mening for mig. Fælles for det hele var, at jeg gjorde mig umage – og sådan er det stadigvæk. Uanset hvad jeg laver, gør jeg mig umage. Jeg har altid en forventning om, at jeg skal være dygtig, og det er helt klart også derfor, at jeg har kæmpet en del med angst. For det er ikke altid en fordel at have den tankegang."

Hvilket træk holder du mest af hos dig selv?

"Jeg er utroligt taknemmelig for mit positive sind og mit mod."

Hvornår har de to ting hjulpet dig?

"De har faktisk hjulpet mig, når jeg oplever angst. Min angst kan gøre mig superbange for ting, og der tror jeg, at mit mod har hjulpet mig til at komme igennem det alligevel. På en måde, hvor jeg ikke bliver lullet for meget ind i angsten. Min angst er en særlig størrelse. Hvis jeg f.eks. skal på arbejde og skal udføre noget nyt, mærker jeg den ikke. Jeg kan godt være en lille smule nervøs op til, men når jeg først er i gang, er der ingenting."

"Jeg ved ikke, om det er mit mod eller mit positive sind, der tager over, men jeg har faktisk altid haft det sådan, at uanset om det er et stort møde, eller om jeg skal være på live i tv, kræver det så meget af min tilstedeværelse og mit nærvær, at min angst forsvinder. Der er min psyke stærkere end angstens stemme. Det er formentlig min kæmpe fordel, fordi på den måde bliver jeg ikke hæmmet arbejdsmæssigt. Det er noget helt andet, hvis jeg f.eks. skal ud at flyve og ikke skal afsted sammen med nogen. Så ville jeg formentlig ende med at aflyse, fordi jeg ikke kunne overskue det. For ved sådan nogle ting kan jeg slet ikke manøvrere i at skulle styre min angst."

Hvad er dit mest irriterende karaktertræk?

"At jeg af og til slår mig selv i hovedet, fordi det kan være svært for mig at se, at tingene er gode nok. Jeg er enormt selvkritisk. Det er uanset, om det er med børnene eller arbejdsmæssigt, så tænker jeg altid over, om jeg skulle have gjort noget anderledes, eller om det havde været bedre, hvis jeg havde gjort mere."

Hvad gør du i de situationer, hvor selvkritikken dukker op?

"Så går jeg lige og grubler lidt, haha. Og så har jeg lært mig selv at lægge det til side. Jeg har behov for at sætte tingene på plads. Hvis jeg f.eks. er irriteret på mig selv eller føler, at jeg kunne have gjort noget anderledes, har jeg brug for at være i det og lade den følelse placere sig i mig. Sådan har jeg det faktisk med alle følelser. Jeg går meget op i at give dem plads – også når det gælder mine børn."

"De skal have lov til at være vrede og kede af det. Det betyder ikke, at man ikke skal forsøge at få det til at gå væk eller arbejde på at komme videre, men man skal også acceptere, at følelserne er der."

Kan selvkritikken også nogle gange være en fordel for dig?

"Det er klart, at hvis jeg får det vendt og placeret ordentligt, så kan det også være en drivkraft til både at fokusere på at gøre mig endnu mere umage og gøre mit bedste. Men i virkeligheden er det ikke særlig fedt, for det betyder også, at jeg har svært ved at tage imod ros. Men jeg tror egentlig, at selvkritikken i de fleste situationer udspringer af en omsorg for andre. Den kommer nemlig især også frem i mine relationer."

"Jeg var f.eks. ude og spille tennis forleden, og jeg syntes, at jeg spillede helt vildt dårligt. Det var det eneste, som jeg kunne tænke på undervejs i kampen, hvilket betød, at jeg så spillede endnu dårligere. Men det var egentlig ikke, fordi jeg var ked af at tabe, men mere, fordi jeg syntes, at det var ærgerligt, at det gik ud over den anden person, som brugte sin tid på at spille tennis sammen med mig. Så det er en tankegang, hvor jeg hurtigt kommer til at bebrejde mig selv, og så får jeg dårlig samvittighed overfor andre."