Sexarbejdere har krav på beskyttelse

Af Trine Christensen, konstitueret generalsekretær i Amnesty Danmark

Før nytår havde vi i Amnesty æren af at komme på Anne Sofie Allarps liste over årets største brølere. Årsagen var, at vi sidste år vedtog en ny politik for at beskytte sexarbejdere. Den beslutning vil vi selvfølgelig gerne selv forklare - også for at undgå de misforståelser, som stadig præger debatten.

LÆS OGSÅ: Her er de 10 største dumheder i 2015

Sexarbejdere er en af verdens mest udsatte og marginaliserede grupper. De har brug for beskyttelse, og de har ret til sundhed, sikkerhed og frihed fra diskrimination. Når vi på lige fod med organisationer som WHO, UN AIDS, The Global Alliance Against Trafficking in Women, Human Rights Watch og Anti-Slavery International anbefaler en afkriminalisering af sexarbejdere, skyldes det, at det til trods for gode intentioner er tydeligt, at kriminaliseringen ikke beskytter de i forvejen udsatte sexarbejdere.

LÆS OGSÅ: ALT for damerne starter ny anti-voldtægtskampagne

Tværtimod bliver overgrebene flere og værre, fordi sexarbejdere tvinges til at leve under jorden, forhindres i at søge beskyttelse hos politiet og ikke kan få adgang til sundhedsydelser. Vores politik bygger på to års research og konsultationer med hundredvis af organisationer og sexarbejdere, der både tæller fortalere for og modstandere af afkriminalisering. På den måde har Anne Sofie Allarp helt ret i, at den har været længe undervejs. Men det er ikke rigtigt, at vi ønsker at legalisere sexarbejde, og at vi sidestiller det med andre jobs, ligesom vi i Amnesty heller ikke mener, at mennesker har ret til at købe sex af andre. Selvfølgelig har de ikke det!

Vi siger faktisk alene, at sexarbejdere har rettigheder, og at vi ikke styrker de rettigheder ved at straffe udsatte sexarbejdere yderligere gennem kriminalisering. Det betyder ikke, at vi indstiller kampen for en verden, hvor ingen er nødt til at sælge sex for at overleve. Det betyder heller ikke, at vi mener, staten skal blande sig udenom sexarbejde. Staten skal sikre, at der er gode exitprogrammer, så mennesker til enhver tid kan forlade sexarbejde, hvis de ønsker det. Vi skal bekæmpe årsagerne til, at mennesker ender i sexarbejde på grund af fattigdom, diskrimination eller manglende alternative valgmuligheder. Og indsatsen mod menneskehandel, vold, tvang og udnyttelse af sexarbejdere skal styrkes.

Vi ser frem til en god videre debat i 2016.

LÆS OGSÅ: Anne Sofie Allarp om flygtninge

LÆS OGSÅ: 5 situationer hvor jeg har lært at sige ”pyt” – og har fået et bedre liv

LÆS OGSÅ: Efter Køln