Sofie Østergaard: "Jeg mistede simpelthen tilliden til verden, da min mor døde"

Sofie Østergaards mand, Sebastian, sender somme tider en sms til Sofie i løbet af dagen. Det lyder måske som en meget normal ting i et parforhold, at man lige har kontakt, men det er måske ikke helt så normalt i en familie med tre små børn, at sms’en kan lyde sådan her: ”Hey, prøv lige at se den her aktie, kunne det ikke være en idé at investere i den?”

Men sådan er det hjemme hos Sofie og Sebastian. De har nemlig noget sammen udover kærligheden og børnene, og det er en interesse for økonomi. For budgetter. Og for investeringer. Det handler ikke om, at de begge er uddannet og arbejder indenfor det område – slet ikke – de arbejder begge i medieverdenen. Men Sofie har haft interessen for økonomi, siden hun var barn, og hun har hen ad vejen fået Sebastian til at se lyset i, at privatøkonomi er meget mere end kedelige tal i et budgetark.

"Det er stadig mig, der står for økonomien herhjemme, men Sebastian er kommet mere og mere med. Han synes, at det er fedt, hvis jeg f.eks. kommer og siger, hey, jeg tror, at vi skal gøre sådan og sådan med vores pension, og vi kan sagtens sidde og drikke et glas rødvin og tale om, hvilke aktier vi tror, der vil gå godt. Før interesserede det ham overhovedet ikke, men han er begyndt at synes, at det er megaspændende. Det er blevet sådan en fælles ting, vi har, og det er sindssygt fedt, for interessen for økonomi er jo totalt koblet op på vores drømme. Som familie, som par og som individuelle mennesker."

Læs også

Julia Lahme: "Som jeg ser det, er vi faktisk nødt til at begynde at opløse aldersbegrebet”

"Vores økonomi har en indflydelse på alt i vores liv. Hvor vi gerne vil rejse hen. Hvor vi gerne vil bo. Hvordan vi indretter huset. Hvad vi vil spise. Hvor meget vi vil arbejde. For hvem vi vil arbejde. Alt."

Sig ordet ”budget” eller ”investering”, og jeg vil normalt være et sekund fra at falde i søvn. Det sker imidlertid slet ikke denne formiddag i Sofies store Amagervilla, hvor hun ubesværet bakser rundt med lille Berta på fire måneder, mens hun engageret taler om økonomi i et par timer. Udover at være tv-vært har Sofie sit eget økonomiprogram på Radio4, ”Overskud”, og så er hun aktuel med bogen ”Sparegris Anarkisten”, som handler om, at penge ikke skal være noget, vi gemmer væk og undgår at snakke om. Penge handler nemlig om meget mere end kroner og ører. Penge handler om, hvordan vi kan få råd til det liv, vi drømmer om, og i bogen deler Sofie sin egen historie set gennem økonomibrillen.

Mistede tilliden til verden

Sofie er vokset op med, at penge var noget, man talte om og forholdt sig til, og fra hun var helt lille, var hun optaget af at få de små beløb, hun havde til rådighed, til at vokse. Hendes far var selvstændig speditør, og Sofie elskede at se ham sidde over regnskaberne om aftenen. Hendes bedste legetøj var den store regnemaskine med papirrulle, og tidligt begyndte hun at hjælpe til med forskellige småopgaver.

Da hun var 11-12 år, fik hun et job som børnemodel, og hun var vild med at tjene sine egne penge, selvom de bare blev sat ind på en konto, som hendes mor bestyrede. Entreprenant, som Sofie var, begyndte hun også at arrangere små events med en veninde. Her betalte klassekammeraterne 15 kroner for en eftermiddag med sodavand, slik og bål i haven, og Sofie og veninden indkasserede et lille overskud hver gang. Sofie fik ikke lommepenge derhjemme, men hun fik penge til det, hun havde brug for, og manglede aldrig noget.

"Jeg husker en sjov oplevelse, hvor jeg skulle på en tur med mit gymnastikhold. Jeg var ikke ret gammel, og mine forældre havde glemt, at jeg skulle have egne penge med på turen. Det gik op for min far, da han afleverede mig, og så stod han i bussen, der skulle til at køre, og vendte sin pung på vrangen og gav mig det, der var i den af mønter."

"Hele den weekend havde jeg så dårlig samvittighed over, at jeg havde brugt min fars sidste penge, og det fortæller jo rigtig meget om, at man ikke aner, hvad penge er, før man lærer noget om det. Derfor synes jeg, at privatøkonomi skal på skoleskemaet i folkeskolen, for det er ikke alle, der får en bevidsthed om penge med hjemmefra. For mig har det været en gave, at jeg har lært om økonomi og penge fra en tidlig alder, for jeg har aldrig været i tvivl om, at hvis man vil have penge, man selv kan råde over, så skal man gøre noget for det. Der er lige kommet et borgerforslag om, at børn i 8. og 9. klasse skal have økonomi på skoleskemaet, og det vil jeg virkelig gerne slå et slag for."

En anden meget skelsættende oplevelse, der har præget Sofies syn på økonomi, er, at hun mistede sin mor, da hun var bare 15 år. Sofie vågnede en morgen og vidste instinktivt, at der var noget galt. Hun listede hen og kiggede forsigtigt ind i forældrenes soveværelse, hvor moren lå på sengen.

"Jeg havde en fornemmelse af, at der måske havde været nogen inde ved min mor, og at hun måske var død. Men jeg kunne ikke se noget blod, og i mit hoved kunne hun derfor ikke være død. Selvom jeg alligevel godt vidste, at der var noget galt, gik jeg ned til de andre og sagde ikke noget om, at min mor lå deroppe. Jeg turde ikke. På et tidspunkt gik min far op for at se, hvor min mor blev af, og kort efter råbte han ned til min søster, at hun skulle ringe efter en ambulance. Min mor havde fået en blodprop i hjernen og blev indlagt tirsdag morgen. Vi var der for at besøge hende i løbet af ugen, hun var ved bevidsthed, og jeg troede, at hun snart ville blive sig selv igen. Men hun døde om lørdagen."

Hvordan har det påvirket dig som menneske?

"Det kan lyde åndssvagt, men nogle gange tager jeg mig selv i at sidde og tænke, gud, det er da i grunden lang tid siden, at nogen er død eller, at der er sket noget med nogen. Jeg mistede simpelthen tilliden til verden, da min mor døde, og det sidder stadig i mig, selvom jeg har arbejdet meget med det. Vi er lige kommet hjem fra en rejse til Mexico, og i flyet sad jeg og tænkte, nå, men hvis vi styrter ned, hvad så? Har jeg så overvejet det hele? Sebastian ville aldrig tænke sådan. Hans udgangspunkt er, at den slags ikke sker."

"Mit udgangspunkt er, at det sker. Og at det sker for de aller-aller-nærmeste. Jeg var meget tæt på min mor, men vi var begyndt at have lidt dumme teenageskænderier. Den eneste aften, jeg nogensinde kan huske, at jeg ikke sagde godnat til min mor, var aftenen inden hun døde. Fordi vi havde haft et tåbeligt skænderi. Det betyder, at jeg aldrig putter mine børn uden at fortælle dem, at jeg elsker dem."

"Min mors død har også påvirket mit syn på økonomi. Samtidig med sorgen fik jeg en gu-fanden-kan-jeg-klare-det-mentalitet, som har hjulpet mig gennem livet. Og jeg har også kunnet se, at det kunne have sparet min far for mange søvnløse nætter, hvis han og min mor sammen havde lagt en plan for, hvad der skulle ske, hvis en af dem gik bort. Da jeg var fastansat på DR, sagde jeg på et tidspunkt ja tak til en snak med en pensionsrådgiver. Noget, som de fleste bare siger nej tak til. Han spurgte bl.a., hvem der skulle arve, når jeg gik bort, og jeg oplevede, at det var sindssygt ubehageligt at tale om."

"Pludselig skulle jeg forholde mig til, hvor meget mit liv er værd, hvis jeg forsvinder, og Sebastian sidder tilbage. Og omvendt. Og hvor meget vores børn skal have. Det handler om økonomi, men det handler også om værdier og tryghed. Og der er det bare hundrede gange federe at sidde over et glas rødvin og snakke om det med en, som forstår, som er i samme sko, og som har fuldstændig samme interesse i at tale med mig om det. I stedet for at sidde og skulle vurdere det med en, for hvem jeg bare er et excelark, og som ikke engang kender mine børn og ved, hvor dejlige de er, og hvor meget de fortjener."

"Først når man har haft den snak derhjemme, skal man tale med sin rådgiver. For ja, det er vigtigt at tale med en pensionsrådgiver, for sådan en har masser af gode input og bliver ikke følelsesmæssigt påvirket."

Ring til en ven

Sofie slår i det hele taget et kæmpe slag for økonomisnakken derhjemme. Ikke mindst den vigtige snak om familiens budget. Og når hun fortæller om det, lyder det pludselig som noget af det sjoveste og mest givende, man kan foretage sig sammen.

"Vi købte vores hus for halvandet år siden, og det ændrede vores økonomi markant. Vi har et månedsbudget, som vi lavede, da vi flyttede ind, men vi er ved at lave et nyt, bl.a. fordi renten er steget, og vi har haft mulighed for at lægge vores lån om. Men det er pissehyggeligt og sjovt at sætte sig ned med et godt glas rødvin og lave et budget."

Det mener du helt alvorligt?

"Det mener jeg helt alvorligt, ja. Jeg tror simpelthen, at det, man skal sørge for, er, at man ikke gør det alene. Hvis man er flere i husstanden, gør man det med dem, som har lov til at bestemme og mene noget, og hvis man er alene, vil jeg anbefale, at man f.eks. gør det med en veninde. Det er godt at sammenligne og lige vende, hvad man bruger sine penge på, med en anden."

"Vores forbrug siger rigtig meget om, hvem vi er som mennesker. Der er så meget snak om kærlighedssproget i et parforhold. Nogle vil gerne aes, krammes og kysses, andre vil have blomster, og nogle vil gerne være i fred for at føle, at de er elsket. Økonomi er også et kærlighedssprog. Måske vil din partner gerne prioritere takeaway fire gange om ugen, fordi han eller hun ikke gider stå med madlavningen, er du enig i det? Og hvis I vælger at prioritere sådan, hvad skal I så bruge færre penge på eller måske helt undlade? Hvor meget skal børnene gå til? Det handler både om penge men også om, hvor meget man gider at køre dem til. Skal vi købe nyt tøj i vores familie, eller er genbrug bedst? Og gider vi så bruge tid på reshopping med alt, hvad det indebærer af ture til pakkeboksen og kontakt online? Hvor meget skal vi sætte af til ferie? Har vi lyst til at rejse, eller vil vi hellere i sommerhus herhjemme?"

Læs også

Søren er træt af fedterøve på MobilePay: "Vi er ikke børn..."

"Det er da vildt spændende, for hvis man tænker rigtigt over det, er budgetsamtalen jo den grundlæggende samtale om ALT i vores hverdag. Den handler om vores drømme. Hvordan vi gerne vil leve vores liv. Der findes alle mulige samtalespil, der skal få os til at tale mere sammen, men helt ærligt, hvis man sætter sig ned og laver et budget sammen, så kommer alle de snakke helt automatisk."

"Og gennem de samtaler lærer man en masse om hinandens værdier, og hvad der skal til for, at man er glad i hverdagen. Jeg ville f.eks. vildt gerne have, at der kom en hver anden uge og vaskede vores gulve. Det ville betyde enormt meget for mig. Det kan være, Sebastian tror, at jeg helst vil gøre det selv og spare de penge, eller at han tror, at jeg går og er sur over, at han ikke vasker gulvene. Men lad os da tage snakken og blive enige om, om der er en af os, der gider gøre det eller ej, og hvis ikke, at vi så betaler en for at gøre det."

Der er jo utrolig mange poster i sådan et budget, hvordan kommer man omkring dem alle?

"Det er min oplevelse, at alle banker har en skabelon til et budget, og det er faktisk ret simpelt at finde. Og så tror jeg også, at jeg vil råde til, at man bruger sit kontoudtog. Der findes jo i dag forskellige kategorier på kontoudtoget, hvor man nemt kan se, hvad pengene bliver brugt til. Dagligvarer, tøj og så videre. Der er nogle poster, der ikke er helt retvisende, men hvis det er en udgift, man ofte har, kan man gå ind og rette kategorien på kontoudtoget. Når man kigger på sit kontoudtog, vil de fleste få sig en overraskelse over, hvad nogle af pengene går til."

Hvad har været din største aha-oplevelse ved at kigge på kontoudtoget?

"Jeg har et problem med EarPods. Dem kan jeg ikke holde styr på, de bliver væk. Og når jeg ser sort på hvidt, hvor mange penge de koster, så er det noget rigtig lort. Jeg har lige mistet det seneste par i Mexico. Og så havde jeg faktisk en overgang med kanelsnegle på tanken. Jeg underviste i mit dansestudie i Holte, og så kørte jeg lige forbi tanken på vejen og købte sådan en snegl."

Er du så holdt op med det?

"Ja, men det er kun fordi, jeg ikke underviser i Holte hver uge mere, ha ha."

Turen til Mexico, som Sofie og hendes familie lige er kommet hjem fra, er et godt eksempel på noget, der kan lade sig gøre, fordi der er fokus på økonomien i hverdagen. Da de overtog huset, som vi sidder i, prioriterede de som det første at indrette en lille lejlighed i kælderen. Både fordi familien fra Aarhus så har et sted at overnatte, men især fordi lejligheden kan udlejes via Airbnb. De penge, de havde nået at tjene på udlejningen siden oktober sidste år, blev brugt på den spontane rejse til lidt sol og varme.

"Alt er dyrt, når vi prioriterer at have tre børn, men vi vil ikke gå på kompromis med oplevelserne sammen som familie. Derfor er det jo totalt grundstenen, at vi har styr på økonomien og tænker os godt om. At vi lejer ud, giver lige nogle ekstra penge i budgettet."

Hvad prioriterer I ellers?

"Vores førsteprioritet er børnene, og derfor prioriterer vi også arbejdsmæssig frihed. Det er megavigtigt for mig, at jeg generelt har korte arbejdsdage, og at jeg, hvis et af børnene har en dårlig dag, har mulighed for at være mor først. Og ja, jeg er jo overdrevet privilegeret ved at kunne tilrettelægge mit arbejde sådan, men når det er muligt, er det fordi, jeg gennem mange år bevidst har arbejdet hen mod, at det skal være sådan, og at der økonomisk er plads til det."

"Mange drømmer om at gå ned i tid, men tror, at det ikke kan lade sig gøre. Og derfor kan det nok godt være lidt provokerende, når jeg siger, at jo, måske kan det godt lade sig gøre for dig også. Kig en ekstra gang i budgettet, der kan være flere ting, man kan skære ned på, hvis man ønsker at prioritere på den måde. Det handler simpelthen om at leve under evne. Og igen – kig hinanden i øjnene, og find ud af, hvad jeres drømme er på egne vegne og på familiens vegne."

"Det er faktisk ikke så slemt at gå på kompromis med noget, hvis man ved, at det betyder, at man får noget andet, som man hellere vil have. Jeg ville da også hellere spise sushi en gang om ugen, men vi har taget en beslutning om stort set ikke at købe takeaway. Vi spiser gerne rugbrød med røræg eller varm leverpostej til aftensmad. Børnene er sindssygt ligeglade, og hvis man skærer lidt gulerødder og putter noget sjovt ovenpå og kalder det noget hyggeligt, så synes de bare, at det er alle tiders. De penge, vi ikke bruger på takeaway, bruger vi f.eks. på at investere, og de penge, vi investerer, går i sidste ende til, at vi har frihed i vores arbejdsliv."

Læs også

Gør du dette, kan du spare op til flere tusinde kroner om måneden

Genbrugsshorts og gendyrkning

Udover at investere og leje ud har Sofie mange tips til en sund økonomi. Med Berta på armen viser hun rundt i stuerne, hvor der står avocadosten og spirer, og hvor der er mange ens planter rundt omkring. Sofie deler sine planter og planter aflæggere i nye krukker, og på den måde har hun masser af grønt uden at bruge penge på andet end den første plante.

Hun sår også f.eks. solsikkefrø, chiafrø og birkes og ser, hvad der kommer op. Og så sætter hun grøntsager til gendyrkning. Hun er meget inspireret af @persilleshjemmedyrk på Instagram, og børnene synes også, at det er spændende. Sofie og børnene går mest i genbrugstøj, og Sofie klipper f.eks. drengenes bukser af til shorts, når der kommer huller på knæene. Hun giver også tøj videre i arvefællesskaber eller til genbrug, når det ikke længere passer.

Familien prioriterer økologisk mad, og når der er 25 procent på økologi i det lokale supermarked, fylder de skabe, skuffer og køleskab op. Så laver de mad i store portioner, som de fryser ned, og på den måde er der altid et godt måltid klar. Det vigtige er at have en opretstående fryser, fortæller Sofie, for man kommer aldrig ned i bunden af en kummefryser. Og så hjælper det gevaldigt at have en seddel hængende på fryseren, hvor der står, hvad der er lagt ind og ikke mindst hvornår. Når man så tager noget ud, streger man det ud på listen. På den måde har man ikke oldgamle ting i sin fryser, som til sidst må smides ud.

"Vi gemmer også altid alle rester. Hele vores øverste hylde i køleskabet er fyldt med bøtter med rester, der skal bruges indenfor et par dage. Hvis jeg ikke lige kan komme på, hvad jeg skal bruge en klat linser og noget kødsovs til, så googler jeg og finder på helt nye retter, hvor de ingredienser indgår. Det vigtige er, at man ikke skal ud og købe en masse nye råvarer for at bruge resterne. At spise rester betyder, at vi slipper for at rende ind i de samme fem retter hele tiden, og det gør også, at vi har nogle meget madmodige børn. De er vant til at få serveret alt muligt. Og så er det jo faktisk også en måde at lære dem noget om økonomi og forbrug på. Jeg tror på ”show it don’t tell it”."