Sus Wilkins: "Jeg har en generel angst for at miste folk i mit liv"
Skuespiller Sus Wilkins om at gå efter sine stjernedrømme, om at have fået opfyldt sin største drøm og om sin forlovelse, der fandt sted i Caribien.
Hvornår har du været mest bange?
– Jeg har en generel angst for at miste folk i mit liv. Det behøver ikke at være til døden. Det kan ligeså vel være de venskaber eller kærester, hvor man fornemmer, at man er ved at glide fra hinanden – det får jeg helt ondt i maven af.
Hvad er det vigtigste, du har lært af din mor?
– At jeg er god nok, som jeg er, og at jeg ikke skal være bange for at gå efter mine drømme. Min mor har altid støttet mig i mine valg. Da jeg droppede ud af gymnasiet, fordi jeg drømte om at blive professionel danser, bakkede hun mig op. Og da jeg stoppede min dansekarriere og begyndte på skuespillet, så støttede hun mig endnu en gang i det, jeg brændte for. De gange, hvor jeg ikke har følt, at jeg var god nok, der har hun altid været god til at sige: ”Det er du.”
Hvilken mand har gjort størst indtryk på dig?
– Det har min lillebror. Han er kun et par år yngre end jeg. Han er enormt klog og rolig, og han besidder mange af de egenskaber, jeg ikke gør, så jeg ser meget op til ham. For to år siden tog han til New York for at prøve at bo der uden egentlig at vide, hvad han skulle, men endte som bar-manager for en større kæde. Det, syntes jeg, var så sejt og modigt.
Hvilken del af din garderobe har den bedste historie?
– Min forlovelsesring. Jeg blev friet til i december i Caribien, efter jeg havde sejlet over Atlanten i en sejlbåd. Den sidder på min finger hver dag, så jeg tager mig selv i at kigge på den flere gange i løbet af dagen, fordi den er så smuk. Det var helt ubeskrivelig vildt at slutte året på den måde.
Hvad er det vigtigste, du har lært om dig selv?
– At jeg er mere følsom, end hvad jeg lige går og tror, jeg er. Det skal jeg huske mig selv på. Nogle gange tror jeg, at jeg kan klare flere ting, end jeg kan, eller at ting ikke kan gå mig på. Men så finder jeg senere ud af, hvor ked af det jeg blev over den bemærkning, jeg fik tidligere på dagen. Ofte har jeg så travlt med at gøre andre glade og være der for folk, hvis de selv er kede af det – mit omsorgsgen tager over – og så glemmer jeg at lægge mærke til, hvordan jeg selv har det.
Er der et karaktertræk, du misunder mænd for at besidde?
– Jeg kunne godt tænke mig at være lidt mere loose og fandenivoldsk, hvor vi kvinder ofte analyserer og gennemtænker hver en detalje i en situation.
Hvilken ret elsker du, og hvad siger det om dig?
– Jeg elsker pasta. Generelt er jeg stor tilhænger af det italienske køkken, og det siger nok noget om, at jeg godt kan lide at dele. Store portioner, masser af vin på bordet – en aften fyldt med grin sammen med de mennesker jeg holder af og fest og farver.
Hvad skal du prøve, inden du dør?
– Nu har jeg sejlet over Atlanten, og det har længe været en af de ting, jeg skulle nå, inden jeg dør. Jeg mistede min far, som var sejler, så det var en drøm i mange år selv at få lov til at sejle. Men hvis jeg kun havde én dag tilbage at leve i, ville jeg holde en kæmpe fest for alle de mennesker, jeg elsker, hvor vi skulle spise og grine så meget som muligt.
Hvor meget fylder kærligheden i dit liv?
– Den fylder alt og har nok også haft indflydelse på mit valg af job, hvor jeg ofte er sammen med folk, jeg godt kan lide. Mine venner, min kæreste og min familie betyder virkelig ALT. Alt i forhold til, hvordan jeg har det som person – der findes ikke noget, som kan konkurrere med kærligheden.