Min eks ringede efter 5 år: "Skal vi drikke kaffe en dag?"
Der var så meget drama i det "forhold".
KLUMME: De seneste fem år er gået med at glemme dig, men der er ikke gået en dag, uden jeg tænker på dig! Den anden dag hørte jeg en stemme fra fortiden, som på en gang gav mig følelsen af at være et barn med frit valg på alle hylder i julemandens værksted og af at stå nøgen uden for selvsamme værksted i årtiets værste polarstorm med en virkelig sulten isbjørn efter mig. Tis! Nu gik det lige så godt.
Jeg kæmpede for at lyde tilpas henslængt nonchalant, for han skulle da virkelig ikke ligefrem tro, at jeg var glad for at høre fra ham. Ærlig talt var han en kæmpestor idiot, da jeg sidst havde noget med ham at gøre, og da han ringede for nogle måneder siden, smækkede jeg røret på og ønskede, at vi var i 1990'erne, så han kunne have hørt helt præcist, hvor hårdt jeg klaskede det telefonrør på. I disse smartphone-tider kunne jeg kun håbe på, at optagetonen bippede virkelig hidsigt og afvisende i hans øre.
LÆS OGSÅ: "Som single forstår jeg SÅ godt, at mange er utro"
Men nu ringede han altså igen, og min nysgerrighed var for stor til, at jeg kunne lade være med at tage telefonen, selv om jeg genkendte nummeret. Åh den stemme...
Drama, drama, drama
Da jeg lagde telefonen igen efter 8 minutter og 40 sekunder, skulle man tro, jeg virkelig havde løbet om kap med den isbjørn, så meget svedte og rystede jeg. Som om min krop advarede mig: Giv agt, drama forude, drama forude. Rødt blink, rødt blink!
For der var så meget drama i det "forhold" dengang: En gravid kvinde (som ikke var mig), forsoninger, sårede følelser, vild sex, manglende omsorg, opmærksomhed, tid og alt muligt andet. Når jeg endelig troede: Ok, nu vil han have mig for alvor, snublede jeg i noget af hans rod. Som f.eks. dengang han lige tog ud at rejse i ti dage og "glemte" at nævne det for mig. Der faldt jeg hårdt, for jeg gik og troede, at det gik godt lige i den periode. Men når det var godt, var det virkelig godt. Når det var skidt, ja så var det godt nok skidt.
Men nu sad han så der og var melankolsk og ringede til mig. Skal vi drikke kaffe en dag, for der er så meget, vi skal have snakket om, mente han. Ja, hørte jeg mig selv sige. Wtf? Hvor kom det fra? Havde jeg ikke aftalt, at hvis noget i den stil nogensinde skete, skulle jeg spille hard to get?
LÆS OGSÅ: "Man skal helst ikke have nogen følelser, når man er single"
Kan man gå tilbage til en fuser uden at komme til skade?
Jeg ved ikke, hvad der er sket i de fem år, der er gået, og er jeg ved at dø af nysgerrighed? Ja. Tror jeg på, at han har tænkt på mig, eller er det midtvejskrisen, der snakker? Manden er omkring de 40, så det sidste er sandsynligt. Han har altid været god til at snakke, når han ville opnå noget.
Når sandheden skal frem, og jeg pakker nonchalancen og den påtagede ligegyldighed væk, så har jeg også tænkt rigtig meget på ham de seneste fem år. Der har altid været et eller andet i mig, der sagde, at hvis vi kunne finde ud af at snakke sammen, ville vi kunne have det rigtig lækkert.
De seneste dage har jeg spurgt mig selv, om jeg orker det? Er jeg ikke for gammel til dramaet, og kan folk mon forandre sig?
Jeg har i hvert fald selv forandret mig rigtig meget bl.a. på grund af vores dramaer, for havde det ikke været for ham, havde jeg nok ikke indset, at jeg blev nødt til at lave mit liv om og finde ud af, hvem jeg er, sådan når jeg bare er helt mig selv, uden at jeg prøver at tilpasse mig en eller anden mands ønsker - eller hvad jeg tror, mænd ønsker. For det var tit det, der skete for mig. Jeg prøvede at regne ud, hvordan jeg skulle være, for at en mand ville elske mig. I stedet for bare at være mig.
Og hvis der ikke er nogen, der siger det til nogen, kan det jo også godt være, at der er en halv promilles sandsynlighed eller deromkring for, at jeg lavede en enkelt lille lo.. eller to, men ens egen lugter jo sjældent så slemt som andres, vel?
LÆS OGSÅ: Signe Lindkvist: Nyd og dyrk at du ikke er som de andre
LÆS OGSÅ: De 5 største fejl kvinder begår i indretning, som skræmmer mænd væk
LÆS OGSÅ: Singlemænd over 35 er virkelig op ad bakke