To kvindelige topchefer: Her er de største udfordringer som kvinde i bestyrelseslokalet

Af Amalie Nebelong

At være topchef som kvinde kræver sin kvinde. Vitterligt. I hvert fald, hvis du spørger Louise Feilberg og Stine Bo, der begge har store stillinger, og mener, at deres force netop er, at de spiller på deres feminine sider, frem for at gå i ét med de andre "jakkesæt" i bestyrelseslokalet. Og de to ved, hvad de taler om, for de er vant til at arbejde i mandsdominerede brancher. Louise Feilberg som direktør hos Tobaksproducenterne og Stine Bo som salgschef hos Ergotel.

LÆS OGSÅ: Danske Nanna Liv har skabt en stilet-revolution i London

De to er ikke ét sekund i tvivl om, at deres køn faktisk er en fordel i chefstolen, da de som kvinder har nogle styrker, der, i nogle henseender, gør dem til bedre chefer end deres mandlige chefkolleger. Og de er ikke bange for at stå ved, at de ikke er mænd, men kvinder med bløde værdier – en egenskab mange mandlige chefer kunne lære noget af. Men også en egenskab, der indimellem kan være en udfordring, når du som kvindelig chef skal være en autoritet og ikke en "veninde".

LÆS OGSÅ: Derfor har jeg droppet at få et fast job

ALT.dk har spurgt de to kvinder, hvad de oplever som de største udfordringer som kvindelige chefer, og hvordan de overvinder dem. Men vi har også spurgt dem, hvad de mener, de har af forcer i forhold til deres mandlige chefkolleger og hvilke fordomme, de oplever som de værste, når chefen har nederdel og ikke bukser på.

De største udfordringer som kvindelig chef:

- Når du gerne vil accepteres og respekteres som ligemand i et bestyrelseslokale fyldt med mænd på halvtreds plus. Jeg plejer at imødekomme udfordringen ved at være velforberedt selvfølgelig, men derudover er jeg meget bevidst om ikke at gemme mig i hjørnet. Jeg ved godt, at der er fokus på mig som – ofte – eneste kvinde i rummet, men det fokus kan jeg lige så godt gøre til en styrke. Jeg har ikke noget imod at skille mig ud, både ved at være den dygtigste og den bedst klædte. Det sidste er dog ofte lidt nemmere end det første, når du konkurrerer med grå jakkesæt.

- Forskel i løn. Jeg har oplevet, hvordan det kan være svært at skulle kæmpe for ligeløn. Men jeg tror, at vi kvinder har nogle andre værdier end mænd, der er opdraget til at tage det, de gerne vil have. Jeg tænker ikke, at jeg ikke har ret til det samme som en mand, og jeg er heller ikke bange for at tage konfrontationen, for jeg synes, at ansvaret for at få en højere løn ligger hos os kvinder selv. Du kan ikke bare overlade det til en kønsdebat.

(Stine Bo)

- Når mandlige chefer (for det meste) foretrækker, at den nye kollega skal være en mand. Når jeg sammen med en mandlig chefkollega skal ansætte, skal jeg ofte kæmpe for, at vi ansætter en kvinde. De mandlige chefer vil så gerne vælge den kandidat, der minder mest om dem selv, hvilket vil sige en mand. Men de gode mandlige chefer er dem, der tør vælge en kvinde, der er anderledes end dem selv. Jeg forsøger ofte at overbevise min kollega om, at det kan blive en stor gevinst for virksomheden at træffe det lidt vovede valg. Ofte vil det vise sig at være en gave at ansætte en kvinde, da der kommer nogle andre perspektiver ind, og det giver en bedre sammensætning af medarbejdergruppen.

(Louise Feilberg)

- Ikke at blive ligesom mine mandlige kollegaer. Deres billede på succes kan ofte gøres op kontant i kroner og ører, hvor succes for mig ofte handler om, at jeg gør en forskel, og at virksomheden gør en forskel. Begejstring og en stor arbejdsglæde er vigtigt. De lidt blødere værdier er lige så vigtige som bundlinjetal, og vi må ikke miste, hvad det egentlig er, vi står op for om morgenen.

(Stine Bo)

- Når du skal kompensere for, at du er kvinde og hele tiden være lidt sejere og lidt mere mandeagtig. Sådan har jeg oplevet mange kvindelige chefer. Personligt prøver jeg aldrig at opføre mig som en mandlig chef, da en af mine styrker netop er, at jeg er kvinde. Og det høster jeg godt af.

(Louise Feilberg)

- At jeg omtales som "kvindelig chef". Det er kernen i udfordringerne som kvindelig chef, at det stadig anses for at være noget særligt, at jeg er "kvinde" og "chef". Jeg er ikke bare "chef". Det er måske især medierne, der har været med til at skabe denne differentiering. Jeg vil hellere tale om, hvordan jeg er som chef, i stedet for at gøre et nummer ud af, at jeg er kvinde.

(Stine Bo)

- Når jeg bliver for "venlig" over for medarbejderne. Som kvinde elsker jeg at snakke, og det kan nogle gange gøre, at jeg får et meget ligeværdigt forhold til mine medarbejdere – og der er ikke noget dårligt ved ligeværd, men i chefsituationen burde jeg måske nogle gange være lidt mere "mand", hvor andre skulle være lidt mere kvinde. Det kan indimellem være et problem for mig, når jeg samtidig skal være en autoritet som chef.

(Louise Feilberg)

- Når du bliver sat i bås som en af "dem". Mange antager, at jeg i kraft af min position som kvindelig chef automatisk er en usympatisk kælling, der kun går op i karriere. Det værste er næsten, at det oftest er kvinder, der har den fordom. Kvinder der ikke selv har de lyster. Jeg synes, det er ærgerligt, at kvinder deler sig op i to grupper og bekriger hinanden. Det tager jeg stor afstand fra og respekterer selv andre kvinder, der for eksempel vælger at arbejde deltid.

(Louise Feilberg)

De største forcer som kvindelig chef:

- Du bidrager til en bedre dynamik på arbejdspladsen. For dét, at der er forskellige cheftyper, giver noget helt særligt og positivt, og det gælder også omvendt med flere mandlige chefer på de kvindedominerede arbejdspladser.

(Louise Feilberg)

- At jeg ikke ser på mig selv som "kvindelig chef". Jeg ser på, hvad der udgør en god chef. Jeg går op i at opføre mig på en sådan måde, at de mennesker, jeg arbejder sammen med, respekterer mig og har tillid til mig som menneske. Dét har intet med mit køn at gøre, men hvordan jeg er som person.

(Stine Bo)

- At kvinder er bedre til at rose end mænd. På velfungerende arbejdspladser ser vi tydeligt, hvordan de medarbejdere, der får meget ros, performer bedre. Så hvis du som chef er dygtig til at italesætte, hvad dine medarbejdere gør godt, får du nogle mere rutinerede og engagerede medarbejdere. Og kvindelige chefer er hundrede gange bedre til at rose end mandlige chefer.

(Louise Feilberg)

- At kvinder er bedre til at tænke i helheder. Vi ved, at hvis vi ikke fungerer derhjemme, så fungerer vi heller ikke på arbejdet. Jeg gør altid meget ud af at lære mine medarbejdere godt at kende, så jeg forstår dem som hele mennesker. Der er nødt til at være rum til fortrolighed. Jeg tror, der er mange mandlige chefer, der slet ikke tænker i de baner. Men jeg er overbevist om, at mine medarbejdere yder bedre, hvis deres privatliv også er velfungerende.

(Louise Feilberg)

De værste fordomme om kvindelige chefer:

- At karrierekvinder er kællinger. Jeg siger ikke, at der ikke findes mange usympatiske kvindelige chefer. Men der findes altså mindst lige så mange mænd. Men de bliver oftest bare kaldt for "Go-getters" og rost for deres ambitioner, hvor kvinder får tillægsord som "kolde" og "karriereliderlige".

(Louise Feilberg)

LÆS OGSÅ: Liderligheden satte mig fri fra at være en pæn pige

LÆS OGSÅ: Indflydelse er ikke noget man får - det er noget man tar

LÆS OGSÅ: Fra flygtning til dansk popstjerne