Trine Kjær og Nicholas Kawamura

Trine Kjær og Nicholas Kawamura: "Vi blev gift i de gader, vi går på til daglig"

Et indlagt stop ved den lokale pølsevogn, popmusik i kirken og en tur i cykeltaxa og partybus. Trine Kjær og Nicholas Kawamuras bryllup var all about having fun. Middagen blev holdt i et lillebitte drivhus midt på Frederiksberg, og det tvang brudeparret til at træffe en noget utraditionel beslutning omkring gæstelisten.

Der var ikke skyggen af bryllupsstress eller bridezilla-sammenbrud, da Trine Kjær, influencer, stylist og indehaver af Trine's Wardrobe Care, og dj og tidligere P3-vært Nicholas Kawamura blev gift i Frederiksbergs gader i september 2018, selvom flere af de afgørende detaljer først faldt på plads få dage før brylluppet skulle stå.

Brudekjolen havde fået rimpet den sidste perle på tre dage forinden i et skrædderi i Italien, og brudebuketten var der akkurat kommet styr på. Og mens andre bruger år på at planlægge den store dag, begyndte Trine og Nicholas først for alvor at opstøve bryllupslocations et halvt år i forvejen. Samme afslappethed kom også til at præge bryllupsdagen.

KJOLEN: Oprindeligt ville Trine finde en fin, enkel silkekjole med spaghettistropper på Net-a-porter.com, men tre måneder inden brylluppet kom hun på andre tanker. Man bliver jo kun gift én gang. Efter at have fået et par glas vin en aften skrev hun til Stine Goya og spurgte, om hun ville kreere hendes kjole. Det sagde designeren ja til, efter de to mødtes, og Goya fik vished om, at Trine var en af den slags brude, der var lydhør og samarbejdsvillig. Den endelige kjole var hvid med et rosa skær, havde lange ærmer, et væld af håndsyede perler og fyldigt tylskørt. Sløret havde Trine på hele dagen – også til festen om aftenen.
Nicholas og trine

– Vi ville begge gerne have, at det skulle være ret uformelt – uden at der ligefrem gik paptallerkener i den. Jeg har aldrig haft slotsdrømmen, og jeg ved, at Nicholas ville hade det. Vi ville hellere skabe nogle rammer, som var relaterbare. Så vi blev gift i de gader, vi går på til daglig, og det føltes hjemligt på en eller anden måde. Jeg cykler jo op og ned ad Frederiksberg Allé hver evig eneste dag, fortæller Trine.

Derfor var det også oplagt, at far og datter blev fragtet til kirken i cykeltaxa. Men brudgommen blev heller ikke snydt for en tur gennem den gamle bydels smukke, solskinsoplyste gader.

– Da vielsen var overstået, tog Nicho og jeg på en Tour de Frederiksberg i cykeltaxa, hvor vi tog på bar og drak shots og forbi pølsevognen for at få en pølse, mens en fotograf tog nogle billeder. Ingen af os ville ud i modlys og have taget de klassiske billeder foran noget vand, alle billederne er taget steder, vi kommer normalt, siger Trine.

MAKEUPPEN & HÅRET: Skønhedsblogger og makeupartist Sara Rostrup, der står bag Instagram-profilen @sarayoublush, og som også er en af brudens nære veninder, stod for hår og makeup. Håret blev krøllet helt let, og makeuppen holdt naturligt med en smule lyserød blush på kinderne og sart lysebrun øjenskygge for ikke at stjæle fokus fra den perlebesatte kjole.

RINGEN & BUKETTEN: Vielsesringene blev udført i guld af Griegst, som også stod for Trines utraditionelle forlovelsesring med et engleansigt og en diamant. Hendes vielsesring snor sig op ad fingeren og indeholder tre små diamanter. En for hvert familiemedlem: Nicholas, Roberta og hende selv. Nicholas bærer en spiralring.Trine ville gerne have en lidt utraditionel brudebuket, som ikke dækkede for kjolens torsostykke, for det var nemlig her, de smukkeste detaljer var. Hun endte derfor med en masse lange orkideer, som hun kunne have hængende ned langs siden som en pisk. Kreeret af blomsterkunstneren Poppykalas. 

Trine Kjær

Trine

Faxe Kondi-fejring

Det stod ellers ikke skrevet i stjernerne fra start, at det skulle blive de to. Første gang, de mødtes på en vinbar på Værnedamsvej i København, var Trine optaget. Et halvt år senere krydsede deres veje så igen. To måneder forinden var Trine kommet ud af et otte år langt forhold, og hun var meget tilbageholdende, da hun endnu ikke længtes efter en ny mand i sit liv. Nicholas havde derimod været single i en del år og blev stædigt ved med at invitere den modebevidste influencer ud.

– Selvom jeg flere gange prøvede at afslutte det og ikke syntes, vi skulle se hinanden, så kunne vi ikke lade være. Han var helt anderledes end nogen, jeg før havde datet. Han gik med kasket og var dj. Mange af de ting, han repræsenterede, som man så udefra, var måske mindst på min kærestepotentiale-liste.

Men der var noget i Nichos personlighed, hans ro og den måde, han fik mig til at føle på, som gjorde, at jeg måtte overgive mig. Der gik et halvt år, før Trine sænkede paraderne, og de besluttede, at de nu var kærester.

NYT, LÅNT, GAMMELT & BLÅT: Neglene var det blå indslag på dagen, armbåndet fra Trines afdøde farmor det gamle, øreringene fra Trine Tuxen det lånte og et par Jimmy Choo hæle det nye. Parret blev gift på farmorens fødselsdato.
Trine og Nicholas

Da de fire år senere fandt ud af, at Trine var gravid, inviterede Nicholas hende kort efter på Hotel Frederiksminde i Præstø.

– Det var sådan en helt kold novemberdag med blå himmel, så vi besluttede at gå en tur langs vandet forbi en stor, flot herregård, og så lige pludselig midt på en mark omgivet af siv satte han sig ned på knæ. Det var ret sindssygt. Jeg kunne næsten ikke få vejret, for jeg havde ikke set det komme, også fordi graviditeten fyldte så meget på daværende tidspunkt. Det var helt syret. Han havde fundet den perfekte ring ...

Og efter Trine havde sagt ja, tog parret i Meny.

– Vi skulle have noget at fejre det med, og jeg måtte ikke få champagne, for jeg var gravid. Første gang er man lidt alvorlig omkring den slags. Så jeg fik en Faxe Kondi, og så gik vi op på værelset og skålede. Det fede var, at der ventede en 15-retters michelinmenu på Frederiksminde. Restauranten er sådan

indrettet, at der er meget få borde, og at man sidder langt fra hinanden. Det var lige det, vi havde brug for. Så havde vi hele middagen, som varede syv timer, til at snakke om det hele.

Det var så dejligt, at han friede så tidligt på dagen, så vi ikke bare skulle i seng bagefter.

AFTENEN FØR: Traditionen tro tilbragte Trine og Nicholas natten op til brylluppet hver for sig. Trine boede på Hotel Nobis med to veninder. De drak mimosaer og vin, lagde tarotkort, spiste sushi, sludrede, så reality-tv og faldt omkuld i den store hotelseng sammen. En aften, hun mener, ingen brud bør snyde sig selv for.
Trine og veninder

Kanye West i kirken

Parret sagde ja til hinanden i Frederiksberg Kirke foran familie og venner, selvom ingen af dem er synderligt religiøse. Under datteren Robertas dåb nogle måneder forinden var det gået op for dem, at kirken måske var knap så støvet som først antaget. Desuden er Trine ret betaget af det kirkelige rum.

– Jeg havde brug for hele det drama, der er i at blive ført op ad gulvet til sit bryllup. Og de kristne værdier kan vi jo sagtens stå inde for, siger hun.

Den nye, unge sognepræst på Frederiksberg blev afgørende. Parret ville gerne ruske lidt op i traditionerne, og han var med på den værste. Turen op ad kirkegulvet blev derfor ledsaget af cello- og klaverspil i stedet for orgel. Trine trådte ind ad de store trædøre til Kanye West-hittet ”All of the Lights” akkompagneret af selvsamme cellist, som havde spillet for rapperen, da han besøgte Danmark. Halvvejs gennem vielsen overraskede også indiebandet Liss med et nummer.

KAGEN: Marie Hertz fra Birkemosegård stod for bryllups-kagerne med nøddebunde og friske bær. Helt enkle uden hverken fondantpynt eller kageopsats.
MADEN: Det var også Birkemosegård, der stod for den sæsonbetonede menu ved langbordene i drivhuset i Det Økologiske Inspirationshus. Der blev udelukkende serveret fisk og grønt. Og masser af brød med smør. Det havde brudeparret insisteret på. Grillede jomfruhummere og makrel kom ind på flotte, delevenlige fade, og den ene fantastiske salat efter den anden blev spist med velbehag. Til sidst blev der serveret dessert, to slags oste, chokolade og kaffe. Under hele middagen drak gæsterne naturvine.
Trine og Nicholas
KAGEN: Marie Hertz fra Birkemosegård stod for bryllups-kagerne med nøddebunde og friske bær. Helt enkle uden hverken fondantpynt eller kageopsats.
Maden
MADEN: Det var også Birkemosegård, der stod for den sæsonbetonede menu ved langbordene i drivhuset i Det Økologiske Inspirationshus. Der blev udelukkende serveret fisk og grønt. Og masser af brød med smør. Det havde brudeparret insisteret på. Grillede jomfruhummere og makrel kom ind på flotte, delevenlige fade, og den ene fantastiske salat efter den anden blev spist med velbehag. Til sidst blev der serveret dessert, to slags oste, chokolade og kaffe. Under hele middagen drak gæsterne naturvine.

– Jeg fik helt lyst til at gå til præst derefter. Han var så frisk. Efter Liss havde spillet, begyndte han at klappe højlydt – det ved man jo ikke helt, om man må i en kirke – og så turde resten af salen også. Kirken var næsten højdepunktet i hele brylluppet, og det havde jeg aldrig troet, det skulle være. Det skal tit bare overstås, siger hun og fortæller, at lommetørklæderne blev brugt flittigt, da Liss gik på.

– Vi blev sindssygt rørte. Nicholas græd nærmest gennem hele kirkeseancen, og jeg græd også rigtig meget. Det havde jeg ikke rigtigt set komme, for vi ved jo, vi vil have hinanden, vi har et barn og ejer en masse ting sammen, men det var så rørende at italesætte kærligheden på den måde.

Hånd i hånd gik det nygifte ægtepar ud til Kanye-nummeret. Først i celloudgaven og så i den originale version. Gæsterne hujede og klappede, og uden for kirken sprang Roberta, som resten af dagen blev passet af en barnepige, i sine forældres arme. Næste stop var cykeltaxa, reception og bryllupskage.

SKIFTETØJET: Senere på aftenen skiftede Trine til en let, hvid silkekjole fra Deitas, som bedre kunne holde til tempoet under festen. De høje perlebesatte Jimmy Choo-stiletter blev byttet ud med et par fra samme designer blot med lavere hæl. 
FESTEN: Sent på aftenen blev de 42 middagsgæster fragtet fra Frederiksberg til Vesterbro i partybus, hvor festen skulle holdes i skatehallen på Enghavevej, og her mødte yderligere 100 gæster op. Emil Stabil, Vild Smith og en dj stod for musikken, og først tidlig morgen ramte parret dobbeltsengen i deres store villalejlighed som mand og hustru.
Trine og venner

Kawakjaer

Intim middag

Efter at have finkæmmet København og omegn for fine middagslocations faldt Trine langt om længe over Det Økologiske Inspirationshus, der huser et yndigt drivhus på hustagets top centralt beliggende på Frederiksberg med plads til både langborde, sharefood og frodige hængeplanter. Nøjagtigt, som parret drømte om. Der var bare lige ét problem.

– Der var kun plads til 42. Men det var bare det perfekte sted. Vi går virkelig meget op i mad og vin, så det skulle bare være lækkert og ikke suppe, steg og is, og det her viste sig at være Birkemosegårds sted, som er kendt for deres gode, økologiske mad og vine. Så vi endte med at splitte brylluppet op, og så inviterede vi kun de 42 nærmeste til middag, resten kom til reception og fest. Nogle kunne ikke engang have kærester med til middagen, og vi havde heller ikke særligt meget familie med, der var skåret helt ind til benet, fortæller hun om det lidt utraditionelle valg.

– Alle mine veninder har efterfølgende sagt, at det var den bedste ide, for middagen var så intim. Dengang vi fandt det, ville jeg ønske, vi kunne have været 100, men når jeg tænker tilbage på det nu, var det perfekt, at vi ikke kunne være flere.

Alle fotos er taget af Poline Vinogradova

Fra en brud til en anden

Trine, Nicholas og Roberta

3 nyttige tips til dig, der skal giftes

  • Book en dato i kirken, og hold fast i den. Man kan blive ved med at ændre datoen for at få kabalen til at gå op med ledige festlokaler, men det er skruen uden ende.
  • Del dagen op i flere events på flere locations. Hvis du er det samme sted hele dagen, smelter timerne sammen, og du får ikke minglet helt lige så meget og snakket med alle de fremmødte gæster.
  • Hold fri i dagene efter brylluppet, så I har tid til at tale om dagen, kigge på billeder, åbne gaver og nyde bryllupsboblen.