Gertrud Højlund: "Urimeligt nok føles ulykken langtrukken, mens lykken kommer i glimt"

Hvis du kunne vælge frit – levende som døde – hvem ville du så helst tilbringe en dag sammen med?

– Af ren nysgerrighed: Ludvig den 14. Jeg gad godt tale med manden, der gjorde Versaille til det pragtslot, det er. Toppen af poppen inden oplysningstiden for alvor satte sig igennem. Hvordan forstår et sådant menneske sig selv i verden? Hvordan ser Solkongen på den verden, han lyser over? Og for sjælens skyld gad jeg godt bare sidde og nyde lidt whisky og udsigten et sted på Island i forfatteren Jón Kalman Stefánssons selskab.

Hvilke ord/vendinger bruger du lidt for ofte?

– Det kan jo være svært at høre sine egne dårlige vaner, men spørger du min kæreste, vil han sikkert sige, at jeg lidt for ofte siger ”bevares”, når jeg bliver modsagt med gode argumenter. Og han har faktisk ofte ret, så mon ikke det også gør sig gældende her.

Hvad er det vigtigste, du har lært af dine forældre?

– De har lært mig, at jeg hører til. Jeg hører til i en familie, hvor man holder fast i hinanden og altid er en del af en sammenhæng, der kræver, at man bidrager uden at fylde for meget. Og så hører jeg til i en dansk og europæisk kultur, som jeg til stadighed er interesseret i at blive klogere på. Så jeg føler, de har rodfæstet mig, og det føles som et godt skjold mod livets omskiftelighed. Og så at bage pandekager.

Hvad kan gøre dig trodsig?

– På arbejde: Politikere, der ikke svarer på det, jeg spørger om. Privat har jeg trodsigt og ensomt hjembragt og samlet Ikea-møbler, selvom der specifikt har stået på pakkerne, at det var to-mands-arbejde. Men singledamer har jo også brug for PAX-skabe! Og så accepterer jeg også sjældent, hvis nogen siger: ”Jeg tror altså ikke, der er plads til, at du parallelparkerer dér”.

Hvad har været dit livs længste minutter?

– Alle øjeblikke hvor døden i sine mange forklædninger kommer for tæt på. Da jeg troede, jeg skulle brække nakken i et styrt med min hest. Da det gik op for mig, at min far var ved at dø. Men også da min kæreste sagde, han ikke ville være min alligevel, og jeg troede, det, der blomstrede mellem os, skulle dø. Urimeligt nok føles ulykken langtrukken, mens lykken kommer i glimt.

Hvad er den mest mindeværdige oplevelse, du har haft i din karriere?

– At være med til at starte Radio24syv. Første dag skruede jeg ben på bord og stol, før jeg kunne få en siddeplads. Det er så intenst at træde ud i helt ukendt land, og det giver et helt særligt pionersammenhold. De første par år på radioen var jeg fuldstændig opslugt og optaget af kanalen og fællesskabet omkring den.

Hvad bør enhver mand vide om kvinder?

– Jeg tror, alle mennesker har det til fælles, at vi har brug for at vide, at vi er elskede. Men hvordan man så bedst viser en kvinde netop det, kommer an på, hvem hun er. For vi er jo forskellige. Nogle vil have plads, andre kan ikke få nærhed nok. Nogle vil have modstand, andre vil have opbakning. Nogle vil rase ud, andre vil gerne have fred. Lyt! Samme råd går desuden ud til kvinderne.

Hvornår føler du dig allermest lykkelig?

– Når min kæreste og jeg har tid til at vågne uendeligt langsomt. Og når naturen forvandler sig til poesi: fuglenes flugt over et landskab, lyset over Storebælt, råvildt i svæv over sneklædte marker. Det der sug i maven, man kan få over uventet skønhed. Hvor hele kroppen bare siger: ”Tak!”