Morkroppen

11 ting, ingen fortæller dig om din nye morkrop

Mi Skjold Brix blev overrasket over, hvilke ændringer der følger med det at få et barn. Derfor har hun lavet en liste over dét, du sikkert allerede kan genkende fra dig selv, hvis du er den heldige ejer af morkroppen.

Da jeg blev gravid, fik jeg et chok over alle de kropslige overraskelser, der stod i kø, og skrev om dem her. Dengang var det en trøst at vide, at det hele ville gå over igen, når jeg havde født.

Faktaboks

Mi Skjold Brix, 29 år, mor til Cornelia på 14 måneder

Dét, min ensporede preggo-hjerne ikke lige havde taget med i ligningen, var, at der selvfølgelig følger en masse nye spændende overraskelse med at have en såkaldt morkrop. Så, kære kvinde og mor, her er listen over dét, du sikkert allerede kan genkende – eller dét, du kan glæde dig til, hvis du har indvortes logerende.

1. Krum som H.K.H. Ingrid

I dagene efter fødslen føles det uhyrligt tomt i maveregionen, og det føles en smule, som om nogen lige har taget pusten fra dig. Det kan resultere i en lettere akavet holdning, men fortager sig heldigvis efter nogle dage, når dine organer har vænnet sig til at være alene hjemme igen og fundet deres rette hylde.

LÆS OGSÅ: Morkroppen er moderne

2. Beslægtet med tigerdyret

Du har helt sikkert forventet det. Du kan risikerer strækmærker, uanset om du har brugt al tiden, fra du blev gravid, på at smøre dig med alskens cremer og olier.

Har du tidligere i livet valgt at udsmykke maveregionen med en piercing eller tatovering, kan du være heldig at få et særligt lille halvtag over navlen forårsaget af arvæv eller måske en mere facetteret kropstegning med ny struktur.

3. Værre selvmedlidenhed end Hannah fra Girls

Hvis du synes, at hele det nye morcirkus er lige overvældende nok, når du kigger dig i spejlet, så prøv at kigge indad. Lige så stort et kaos, din krop er blevet efterladt i, lige så stort et kaos er dine hormoner i. De opfører sig mere utilregneligt end en teenager til technofest. Men dette er heldigvis en af de forbipasserende følger.

4. Ommøbleret Australien

Det siger sig selv, at der sker ting og sager, når man skal have skudt et andet menneske af sted. Når du er kommet dig over det værste, skal du til at gå på opdagelse i et helt nyt landskab ”down under”. Du har fået et nyt kort stukket i hånden, og det tager tid at få på plads, hvordan du lige finder vej. Men du skal nok lære det. Og du skal nok blive glad og fortrolig med dit nye landskab.

5. Fra skønheden til udyret

Dine bryster undergår en større forvandling end Udyret i Disneys klassiker. Desværre er det her med omvendt fortegn; fra ungpigeattributter til triste teposer. Husk at nyde dem, når de svulmer til unaturlig størrelser, når mælken løber til.

Efter det har de peaket. Heldigvis taler man om, at vi kvinder finder en indre ro og tro på os selv, når vi når overgangsalderen sådan cirka…

LÆS OGSÅ: Blog: Du burde ikke danse sådan foran dit barn

6. Anna og Lotte

7. Hvornår var det nu, det var?

8. Ikke så introvert navle

9. Hyppige tisseture

Hvis du har en sund vandladning, vil du smutte på det lille hus omkring 5-7 gange. Prøv at tælle efter… Kan din blæres viljestyrke leve op til det? Sikkert ikke. Det fine er, at du har en god undskyldning for at tage en pause, når du er tilbage på job. Du kan alligevel ikke koncentrere dig hardcore flere timer i streg, vel?

Husk dine knibeøvelser. Resten af livet.

LÆS OGSÅ: Morkroppen skal værdsættes med kage

10. Delte mavemuskler

Som Moses delte vandene, kan en graviditet dele dine mavemuskler. Hvis du endnu ikke har lagt arm med en graviditet, er termet ”rectus diastase” måske latinsk volapyk. Men det er (vist) ikke for sjov, hvis dine mavemuskler ikke mestre den rette mængde separationsangst.

Det vil du få at vide mange gange, hvis du har mere end en fingers mellemrum, når du laver testen. Hvad der helt præcis er på spil, kan du blive ekspert i her.

LÆS OGSÅ: Gode råd og fakta om rectus diastase

11. Pletskaldet på en uge

Hører du også til de kvinder, der sætter svært meget pris på at være født med to X-kromosomer, fordi du dermed ikke stirrer stift ind i truslen om at blive halvskaldet med tiden? Så har du snydt dig selv.

Dit hår, der har vokset sig tykt under graviditeten og næsten glemt, hvad det vil sige at fælde, indhenter det forsømte til stort chok for de fleste, når børstenålene pludselig er forsvundet i en kæmpemæssig hårbolle.  Det når for de fleste et fint leje igen, efter du har kæmpet med en akavet glorie af useriøs ”hårpragt” i hele hårgrænsen i et årstid. Eller to.

LÆS OGSÅ: Gravid: Sådan beskytter du din krop mod farlig kemi

LÆS OGSÅ: Leder: Pyt med de trætte bryster

LÆS OGSÅ: 11 tips: Sådan overlever du den første tid som nybagt mor