De fleste babyer elsker et lunt bad, men al begyndelse kan være svær. Med denne lille guide skulle der dog være basis for en luksusoplevelse for både dig og dit barn.
Som nyfødt er din baby ren og fin, men efter de første par uger er det tid til et bad. Til en begyndelse gælder det selvfølgelig om at have udstyret parat og dernæst om at skabe en rar og hyggelig stund, som du kan fortsætte med i mange måneder frem.
Nogle babyer kan være bange for at komme i bad, men selv om de fleste babyer elsker deres bad, skal barnet ikke i bad eller vaskes over hele kroppen hver eneste dag, da huden let tørrer ud. Du kan derfor roligt nøjes med at bade baby 1-2 gange ugentlig.
Husk dog dagligt at tørre grundigt i alle barnets hudfolder. Især under arme og hage.
Et særligt kar til baby er også at foretrække, da det er mere hygiejnisk end det store badekar.
Ved fødslen har børn, der er født til tiden, et lag fosterfedt på huden. Det skal blot have lov til at blive opsuget af barnets egen hud, den bliver dermed blød og smidig og beskyttet mod infektioner. Barnet skal derfor ikke bades, før fosterfedtet er helt opsuget. Det tager 2-5 døgn.
Og husk også at bade din baby uden kemikalier. Der findes masser af kemifri produkter i alle prisklasser og alle supermarkeder.
TRIN 2: Alting parat
Sørg for en behagelig temperatur, og at det ikke trækker i det rum, hvor badet skal foregå. Luk døre og vinduer, og husk at have håndklæde og rent tøj parat. Vandet skal være omkring 34-35 grader varmt. Ejer du ikke et badetermometer, så stik albuen i baljen – mærkes vandet behageligt, har det den rette temperatur.
gallery5billeder
TRIN 5: Ren og tør
Pas på, når du løfter baby op af vandet. Huden kan være glat, så hold godt fast, og hav et håndklæde parat, som du kan svøbe den lille vandhund i. Tør i alle folder, så du undgår hudløse pletter. Brug blide, kærtegnende bevægelser, når du frotterer, og giv dig god tid, så dit barn oplever det som en dejlig situation med nærvær. Medmindre baby har meget tør hud, er det ikke nødvendigt at bruge creme. Rent tøj og et kys er en fin afslutning.
gallery5billeder
TRIN 4: I vandet
Hvis du selv er rolig, slapper baby også mere af. Hold barnet, så det ligger på din underarm og dit håndled. Hold fast om babys arm længst fra dig. Baby ligger nu trygt på dit håndled, mens du støtter den lille nakke og hovedet. Med den frie arm kan du nusse og vaske barnet. Sæbe eller olie i vandet er ikke nødvendigt, medmindre baby har meget hår, som det kan være nødvendigt at vaske i en mild shampoo.
gallery5billeder
TRIN 3: Tid til vask
Vask dit barn med din frie hånd, og fortæl, hvad du gør. Det er med til at gøre baby tryg. Et babybad behøver ikke at vare længere end tre-fem minutter. Først når dit barn bliver større, kan I bruge længere tid i vandet til plask og leg. Hvis baby græder, så forsøg at berolige ved at fortælle, hvad der sker. Sig, at du godt kan se, at baby ikke bryder sig om det – på den måde anerkender du barnets følelser. Tro på, at du gør det godt nok, og giv ikke op, selv om første gang ikke er en succes.
gallery5billeder
TRIN 1: Forbered baby
På vej mod badekarret kan du fortælle baby, hvad der skal ske. Nyfødte opfanger nemlig mere, end du tror. Fortæl, at ‘nu skal du i bad’, og gør det i en positiv tone, så baby forventer noget rart. Du kan også begynde med babymassage – det er der flere fordele i: Olien fra massagen bliver skyllet af i vandet, og baby er ekstra afslappet inden dukkerten. Start med at nulre fødderne, tag let om underbenet, som når du vrider en karklud, lav en cirkulær bevægelse på maven, og tryk forsigtigt på hovedbunden. Vend baby rundt, og stryg ned langs ryggen. Massage er med til at give baby kropsbevidsthed og indre harmoni. Hold øje med, hvad den lille kan lide.