Sandt eller falsk: 13 ammestuehistorier folk fortæller dig

1. Du må ikke spise jordbær, når du ammer (Falsk)

Du må i princippet spise alt, mens du ammer, men det er klart, at smagen går over i mælken. En stor bakke jordbær kan måske give ondt i maven, men det er med jordbær som med de fleste andre ting: alt med måde.

Dog skal du passe på med koffeinholdige drikke som cola og kaffe og holde dig til et par glas eller kopper om dagen. Samtidig er der en række rovfisk – blandt andre tun, helleflynder og sværdfisk – som du maksimalt må spise 100 gram af om ugen, fordi de kan have et højt indhold af kviksølv.

2. Babyer må ikke sidde op, før de kan sidde selv (Sandt)

Som udgangspunkt er det rigtigt, men hvad ligger der i at sidde selv? Du bør eksempelvis ikke stable dit barn op med puder. Det er enormt vigtigt, at barnets ryg bliver stærk, og derfor må det ikke sidde passivt i en skråstol eller sækkestol – så arbejder rygmusklerne ikke.

Et barn på et halvt år kan godt sidde 10 til 15 minutter i en høj stol, men så kan du også tydeligt se, at det bliver træt og begynder at falde sammen. Ryggen kan simpelthen ikke holde til mere. Du bør indimellem sidde med dit barn på skødet for at stimulere musklerne.

3. Et fladt baghoved gør hjernen mindre (Falsk)

Det er ren kosmetik. Efter at Sundhedsstyrelsen har anbefalet, at børn ligger på ryggen, er der desværre mange børn, der får fladt baghoved. Anbefalingen om at ligge på ryggen handler om at forhindre vuggedød, men barnet bør ikke ligge på ryggen, når det er vågent.

Danske børn ligger generelt for lidt på maven, men husker du at vende barnet, burde risikoen for det, vi kalder et lejringsbetinget skævt kranie, ikke være stor. Men bortset fra at det måske ikke er så kønt, og at ørerne kan stritte, er der intet problem i et fladt baghoved – det har ingen indflydelse på hjernen.

4. Ammebørn bliver mindre kræsne end flaskebørn (Sandt & Falsk)

Modermælk tager smag efter den mad, du spiser, og det giver barnet forskellige smagsoplevelser, mens modermælkserstatning smager af det samme hver gang. Man siger, at jo tidligere barnet får mange smagsoplevelser, desto mindre kræsent bliver det.

På den anden side viser erfaringer, at mange børn bliver trætte af flasken, og de børn bliver mere nysgerrige efter at smage nye ting. I syv-ottemånedersalderen begynder barnet at kunne spise grovere mad, og her anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du giver dit barn en masse forskelligt, inden det – omkring 10 måneder – bliver mere selvstændigt og begynder at nægte at spise forskellige ting.

5. Tosprogede børn er langsommere til at tale (Sandt)

Generelt vil børn, der skal lære to sprog, være lidt langsommere til at lære at tale end børn, der taler et sprog. Men ordforrådet kan være lige så stort – det er bare fordelt på to sprog. Så tosprogede kan godt være langsommere til at lære dansk, men til gengæld vil de forholdsvis hurtigt beherske to sprog, så der er ikke noget galt med de sproglige evner.

6. Hvis dit spædbarn støtter på benene, bliver det hjulbenet (Falsk)

Så snart barnet begynder at støtte på benene og selv viser interesse for det, er det helt okay, at det står. En baby vil du naturligt holde om livet og lade stå/hoppe på dine lår, og det skal babyen have lov til. Du bør ikke pace dit barn, men må gerne støtte det i den udvikling, det er i gang med.

De fleste spædbørn er lidt hjulbenede – det kommer fra at ligge i livmoderen, hvor der ikke er meget plads. Det kan vare op til et år, og hvis det varer længere, handler det ofte om mangel på D-vitamin.

Det er også derfor, du bør give dit barn D-vitamin, fra det er 14 dage gammelt. D-vitamin er årsagen til, at man sjældent ser større børn, der er hjulbenede eller har kalveknæ, som man typisk får, hvis man mangler kalk i knoglerne. D-vitamin gør kroppen i stand til bedre at optage kalk.

7. Hvis dit barn hurtigt lærer at gå, er det langsomt til at tale (Sandt)

Børn kan ikke det hele på en gang og lærer ting i forskellige perioder. Nogle børn siger ikke noget som helst, men de kan så til gengæld være meget motorisk udviklede.

Nogle børn holder også op med at sige de ting, som de godt kunne før, og det skyldes, at barnet simpelthen skifter fokus.

Læringen kommer altså i perioder. Og så er der selvfølgelig børn, der bare lærer det hele utrolig hurtigt, men det er ikke så ofte, vi støder på dem.

8. Hvis du står ved hovedgærdet af barnets seng, bliver det skeløjet (Falsk)

Det passer ikke, men man siger alligevel, at det ikke er en god idé. Det har ikke noget med øjnene at gøre, men handler at skabe kontakt til barnet. Børn har meget svært ved at styre deres øjenmuskulatur, når de er helt små, og en baby kan ikke holde koncentrationen ret længe.

Hvis du presser barnet for meget, kigger det væk. Børn skal hjælpes til at have kontakt, og de skal lære at fokusere. Derfor er det en dårlig idé at gøre noget, der belaster barnet.

9. For meget sveskemos gør babys tarm sløv (Falsk)

Der findes medicinske afføringsmidler, som påvirker tarmbevægelserne, og hvis man tager sådan noget for længe, kan man godt ‘forvirre’ tarmen. Nogle børn får sveskemos for at gøre afføringen mere lind, men man må ikke blande tingene sammen:

Mens medicinen påvirker tarmmuskulaturen, gør sveskemosen bare afføringen lind, så selv om resultatet kan være det samme, er der tale om to vidt forskellige påvirkninger af kroppen. Der findes i øvrigt også medicinske midler, som ikke påvirker tarmmuskulaturen.

10. Drenge er langsommere end piger (Sandt)

Drenge er motorisk lidt langsommere end piger og går og kravler ofte senere. Til gengæld er drenge generelt lidt mere modige end piger, men det slår nok først tydeligt igennem i børnehave- eller skolealderen.

Overordnet udvikler drenge sig senere end piger; de går, taler og kommer i puberteten senere. Man ved, at drenges hjerne udvikler sig langsommere end pigers. Der er blandt andet forskel i kønshormoner og det limbiske system, som regulerer vores følelser.

Raseri og aggressivitet er mere aktivt hos drengene, og interessen for sociale relationer er større hos pigerne. Men en ting er det genetiske og biologiske, noget andet er miljøet, og hvordan vi mødes af vores omgivelser. For der er naturligvis også forskel på piger – ikke alle piger sidder stille og koncentrerer sig. Ligesom der er forskel på drenge – ikke alle drenge leger vilde lege.

Gravidmyter:

11. Strækker du dig for meget, kan barnet kvæles i navlestrengen (Falsk)

Der er ingen sammenhæng mellem dine arme og navlestrengen. I gamle dage arbejdede kvinderne nok hårdere fysisk, og der var flere fostre, der døde, men så har årsagen snarere været, at kvinderne generelt blev belastet for hårdt under graviditeten.

12. Hvis du flår vildt, kan barnet få hareskår (Falsk)

For det første hedder det ikke hareskår, men læbe-ganespalte, og lidelsen kan både være arvelig og miljøbetinget.

Myten er givetvis opstået, fordi der findes en parasit i blandt andet harekød, som kan give toksoplasmose – en sygdom, som kan give høreproblemer eller vand i hovedet eller gøre barnet mentalt retarderet. Parasitten kan også findes i katteekskrementer og i kød, og derfor bør gravide holde sig fra kattebakker og råt kød.

13. Du kan se på maven, om det bliver en dreng eller pige (Falsk, men bliv endelig ved)

Jeg tror ikke rigtig på det, men det er aldrig blevet undersøgt, og det kan blandt andet skyldes, at det er svært at måle. Hvornår er en mave spids eller rund? Det afhænger også af, om du er slank eller bred, ligesom kvinder kan være korte eller lange på det stykke af kroppen. Men det er da en sjov ammestuehistorie, så det er bare med at gætte løs.

Kilde: Sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen.