Signe Muusmann ammede i bussen: "Det er kraftedeme ulækkert"

AMNING: Jeg er på barsel med mit tredje barn. Jeg har ammet hvert barn og har været glad for det. Da jeg fik mit første barn i 2009, var der, så vidt jeg ved, ingen debat om amning i det offentlige rum. Jeg har ikke følt mig nødsaget til at være isoleret i mit eget hjem i de første seks måneder nogen af gangene, hvilket har medført, at jeg har ammet på trappesten, i prøverum, på møbler i Ikea – ja, sågar på en kasse Corona-øl i Netto. Jeg har aldrig skænket det de store tanker, og debatten om amning i det offentlige rum har jeg ikke været specielt optaget af. Indtil nu!

Forleden var jeg på Nørrebro, og da det regnede, tog jeg bussen hjem til Valby. Det er en lidt længere tur, og da min lille datter på to måneder var utilfreds, var det helt naturligt for mig at lægge hende til brystet – også selvom det var i en fyldt bus. Jeg sad på klapsædet bag ved barnevognen, og da jeg af natur er lidt blufærdig, dækkede jeg mit bryst helt til både med en stofble og mit halstørklæde. Kort efter kommer en ganske almindelig og pæn dame på cirka 65 år ind i bussen. Hun ser på mig, ryster på hovedet, og jeg når knap nok at undre mig over reaktionen, før hun højlydt siger: ‘Det der kan man ikke. FØJ! Det er kraftedeme ulækkert’.

Kig dog den anden vej

Offentlig amning

I maj 2013 afgjorde Ligebehandlingsnævnet, at cafeer gerne må forbyde amning. En lov, der kom, efter at debatten havde raseret på forskellige medier i et par år. I Skotland er det lige omvendt. Der har de ved lov sikret, at man kan få en stor bøde, hvis man forhindrer en kvinde i at amme.

Jeg tror hverken på det ene eller det andet. Jeg synes, det er absurd, at vi er kommet dertil, at det er nødvendigt at lovgive omkring den mest naturlige ting i verden: At sikre et barns overlevelse! Og samtidig bor vi i et samfund, som opfordrer til, at alle kvinder skal kaste sig ud i amning. Det hænger ikke sammen.

Jeg har læst mig til, at mange førstegangsmødre er nervøse for at gå ud af deres eget hjem, fordi de ikke tør amme i det offentlige rum, hvilket medfører, at de føler sig isolerede og uden for fællesskabet og hurtigere går over til flaske. Og jeg må sige, at jeg godt forstår dem. Min oplevelse fra bus 8A sidder stadig i mig, og siden er jeg begyndt at tænke over, at jeg må have en plan klar, hvis jeg skal amme uden for min egen matrikel.

Men det vil jeg lave om på nu! Jeg VIL ikke lade mig styre af et samfund, der ikke kan håndtere noget så harmløst som et sultent barn. Enten fordi man føler sig stødt, eller fordi man mister appetitten. Undskyld… Hvor svært kan det være at kigge den anden vej?!

LÆS OGSÅ: Sådan får du mere søvn, mor

LÆS OGSÅ: De 7 mest almindelige fejl ved amning

LÆS OGSÅ: Video: Amning – så tit skal du amme din nyfødte baby