Mor-angst: Her er 4 skrækscenarier, jeg virkelig frygter
Det kan være ret uhyggeligt at være løvemor. Journalist Amalie Nebelong ser ofte disse skrækscenarier for sig, efter hun har fået ansvaret for et kuld unger.
KLUMME: Jeg er god til at forestille mig skrækscenarier. Det ligger til min familie at frygte alverdens ulykker. Min mor nægter for eksempel at køre i mørke, for hun er bange for alt det, der kan gå galt. Siden jeg selv blev mor har jeg kopieret mine forældres forestillinger om død og ødelæggelse, for den dag jeg blev nogens mor, fødte jeg ikke bare et barn, men jeg blev en løvemor, der vil gøre alt i verden for at beskytte mit barn. Det ligger i kvinders natur, tror jeg.
Måske er mine frygtelige forestillinger et produkt af den verden, vi lever i i dag. Der er så meget, der er ude af menig mands (og mors) hænder omkring terrorangreb og naturkatastrofer for eksempel. Selv om min fornuft forsøger at lukke af for skræksceneriarne, løber min forestillingsevne alligevel løbsk af og til. Der er tale om helt bestemte og tilbagevendende worst case scenarios.
1. Terrorangreb
2. Skyderi i institutionen
3. Oversvømmelse
4. Den stille søvn eller leg
Indimellem går jeg stadig i panik, hvis mine børn er lidt for stille om natten, eller jeg pludselig ikke kan høre dem i lejligheden midt på dagen. Er de blevet kvalt? Ligger de helt blå i hovedet et sted, mens jeg helt egoistisk har siddet i stuen med et magasin i hånden og frydet mig over en stille stund?
Jeg tror, jeg forestiller mig alle de her forfærdelige ting, fordi det er min måde at takle det faktum, at jeg ikke kan være der altid. Det ved jeg godt, at jeg heller ikke skal. Dét at blive mor er at gøre sig selv uendeligt skrøbelig, da så meget kan gå galt. Selvfølgelig er det også tusind andre helt fantastiske ting, men sårbarheden er altid inden for rækkevidde. Og min forestillingsevne kan jeg ikke slukke for ligegyldigt, hvor meget jeg gerne ville være den care free mor-type.
LÆS OGSÅ: Din indre løvemor: Fingrene væk fra min baby!
LÆS OGSÅ: Slip dine bekymringer, mor!
LÆS OGSÅ: 5 typiske bekymringer når du venter barn nummer to